SDU tager teten i aktuel debat om bevægelse i skolen

Center for Forskning i Børn og Unges Sundhed (RICH) ved Institut for Idræt og Biomekanik har netop afsluttet projektet ’Forsøg med Læring i Bevægelse’, der er initieret af Undervisningsministeriet, og som har skabt stor opmærksomhed i forbindelse med folkeskolereformen.

I forsøg i børnehaver, folkeskole, gymnasium, HF, erhvervsskoler og handelsskoler er forholdet mellem fysisk aktivitet/bevægelse og faktorer, der har betydning for ”det gode læringsrum” hos børn og unge mellem 3 og 18 år undersøgt. Der er fokuseret på børn og unges motivation, sociale relationer og kognitive evner, der menes at have afgørende betydning for læring.

Afsluttet med konference

Forskerne bag projektet kommer fra RICH ved Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet; Videncenter Kosmos; DPU, Aarhus Universitet og Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet og fredag den 16. januar afsluttedes projektet med en konference på Syddansk Universitet. Undervisningsminister Christine Antorini var med, og hun udtrykte vigtigheden af, at lærere, pædagoger og skoleledere nu kan få konkret inspiration til at implementere bevægelse i børn og unges dagligdag på et videnskabeligt grundlag.

Konference med undervisningsminister Christine Antorini

Bevægelse har positiv indflydelse

Projekterne har overordnet vist, at det godt kan lade sig gøre at implementere mere fysik aktivitet og bevægelse på alle de undersøgte institutions- og uddannelsestyper. De har også vist, at fysisk aktivitet og bevægelse indført i institutions- og skoletid kan have positiv indflydelse på kognition, relationer og motivation, hvis de rette betingelser er til stede.

Både elever og lærere i en række forsøg oplevede, at korte aktiviteter med lav til moderat aktivitet var brugbare og betydningsfulde for ’det gode læringsrum’ – og at de var forholdsvis nemme at implementere i løbet af skoledagen.

Aktiv matematik er bedre

I forsøg om kognition blev der fundet en direkte sammenhæng mellem en forbedret eksekutiv funktion (kognition) og akut fysisk aktivitet. Forsøgene viste blandt andet, at fem minutters fysisk aktivitet ved både lav, moderat og høj intensitet har en positiv effekt på målingen af elevernes eksekutive funktioner. I et stort randomiseret forsøg i 1. klasser med fokus på bevægelse i matematik timerne blev der fundet en 35 % forbedring af matematik scoren hos klasserne, der deltog i aktiv-matematik sammenlignet med kontrolklasserne, men der blev ikke fundet forbedringer i test for kognition

Motion øger relation og motivation

De kvalitative undersøgelser i projektet viste, at bevægelse i pauser eller som en del af den faglige undervisning kan have en positiv indflydelse på børn og unges relationer til hinanden og til underviserne. Ligeledes peger de kvalitative undersøgelser på, at bevægelse i timerne ofte øger børns og unges motivation for at deltage i læringsaktiviteter og for at deltage i undervisningen i længere tid.

Brug for kompetencer og tid

Forsøgene har også vist, at der er en række barrierer der skal overvindes for at man kan få optimalt udbytte af at indføre bevægelse i undervisningen. 

Visionen om mere fysisk aktivitet og bevægelse i alle institutions- og skoleformer skal forankres organisatorisk i institutionernes strategi med støtte fra bestyrelse, ledere, medarbejdere og forældre. Lærere og pædagogisk personale skal have tilstrækkelige pædagogiske kompetencer, så de der igennem kan få et mere grundfæstet ejerskab til den anvendelsesorienterede pædagogik og didaktik, der er vigtig for, at det kan lykkes at implementere og fastholde en god bevægelsespolitik. Mindre revisioner af uddannelser vil kunne sikre at nye pædagoger, lærere og undervisere har den nødvendige viden om betydningen af fysisk aktivitet og bevægelse for ”et godt læringsmiljø” samt de nødvendige faglige redskaber. Desuden mener både lærere og pædagoger, at der skal afsættes tid til en ordentlig forberedelse af nye aktiviteter. Ligeledes skal institutionerne samt kommunale- og nationale forvaltningsled gøre sig overvejelser over, hvordan lokale- og pladsudfordringer i forbindelse med øget fysisk aktivitet og bevægelse kan løses.

Muligheder og udfordringer

”Der er mange muligheder og mange udfordringer, men flere kommuner, institutioner og skoler har allerede fundet spændende løsninger, som kan være til inspiration for andre”, siger adjunkt Anna Bugge, der sammen med lektor Karsten Froberg begge fra RICH, IOB, SDU, har været overordnet ansvarlige for projektets gennemførelse. 

”Der er stadig begrænsninger i vores viden om, hvilke typer og intensiteter af aktivitet og bevægelse, der har størst betydning for læring. Vi mangler desuden viden om de bedste implementeringsmetoder i forhold til alle typer af institutioner og skoler. Forhåbentligt vil fremtidig forskning på området kunne belyse disse problemstillinger.”

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies