SDU-professor får bevilling til at undersøge færøske nyfødte og deres immunsystem

For 20. gang henter Philippe Grandjean, professor i miljømedicin, en millionbevilling fra det amerikanske NIH. En del af pengene tilfalder SDU og OUH, som skal analysere blodprøverne fra de færøske børn i projektet.

Den globale forurening er nået ud i verdenshavene og ophobes i den marine fødekæde. Ved at spise fisk udsættes vi altså potentielt for forureninger, herunder fra fluorstoffer.

Samtidig har forskning fra blandt andre Philippe Grandjean tidligere påvist, at børn som udsættes for fluorstoffer, reagerer dårligere med antistoffer efter børnevaccinationer. Fluorstoffer har negativ indflydelse på stofskiftet og på fysisk udvikling hos børn.

Derfor vil Philippe Grandjean, professor i miljømedicin på SDU og adjungeret professor Harvard University sammen med danske og færøske kolleger følge omkring 500 børn fra fødslen og overvåge, hvordan børnene – og specielt deres immunsystem – udvikler sig, hvor ofte de får smitsomme sygdomme og hvor godt de responderer på vaccinationer.

-På Færøerne har man et stort forbrug af marin kost, både store fisk som helleflynder og også grindehval, og derfor er der højere eksponering for bestemte forureninger, herunder fluorstoffer. Det er grunden til, at netop færøske børn er særligt oplagte at følge, fortæller Philippe Grandjean. Der er også stor opbakning omkring forskningen i samfundet med op til 90% deltagelse.

De farlige fluorstoffer

Fluorstofferne har mange navne. PFOA, PFAS, perfluorerede stoffer, fluorcarbon etc. Fælles for dem er, at de dækker over en stor gruppe af kemiske stoffer, der blandt andet har vand-, snavs- og fedtafvisende egenskaber. Vi møder dem i hverdagen i blandt andet teflonpander, regntøj og pizzabakker, som overfladebehandles med fluorstoffer.

Fluorstoffer kan have negative effekter på både miljøet og menneskers sundhed. Fluorstofferne er svære at nedbryde og kan ophobe sig i både mennesker og naturen. Selv om nogle af dem er blevet forbudt, ophobes de stadig i verdenshavene, og nye kommer til.

Forskning har også vist, at der kan være øget risiko for kræft, øget abortrisiko, lavere fødselsvægt og hormonforstyrrelser. Det er endnu uklart, om de nye fluorstoffer, som bruges i dag, også har disse negative effekter på sundheden.

Lavere grænser for på vej

EU's fødevareagentur EFSA har netop foreslået at sænke grænsen for tilladelig udsættelse for de fire vigtigste fluorstoffer.

-De har besluttet at immuntoksicitet er den kritiske effekt, det vil sige effekten på immunsystemet ved udsættelse for fluorstoffer, så de har brugt vores data for at beregne den nye grænseværdi, fortæller Philippe Grandjean.

Den lavere grænse for tilladte mængder af fluorstoffer vil betyde, at udsættelsen for fluorstoffer i EU-landene er for høj. Og studiet på Færøerne vil forhåbentlig bidrage med endnu mere viden om de helbredsmæssige konsekvenser, som kan ligge til grund for politiske beslutninger i fremtiden.

Samarbejde mellem Danmark og Færøerne

Hovedparten af bevillingen på to millioner dollars skal bruges i Torshavn, hvor danske og færøske kolleger samarbejder om undersøgelserne.

Blodprøver sendes til SDU og OUH, hvor der sker analyser for fluorstoffer og andre forureninger samt bl.a. antistoffer mod vacciner.

På Færøerne er det professor og overlæge Pál Weihe, som står for projektet. Han er samtidig gæsteforsker på SDU som led i et samarbejde, der begyndte i 1985.


Fakta:

Projektet på Færøerne, som forskerne har fået bevilling til, hedder Vulnerability During Infancy to Immunotoxic Contaminant Exposures.

Bevillingen fra NIH, det amerikanske National Institutes of Health, er for i alt fire år med et årligt budget på ca. en halv million dollars.

I alt har Philippe Grandjean i tidens løb søgt og modtaget 20 bevillinger fra det amerikanske forskningsråd.

Mød forskeren

Philippe Grandjean er professor i miljømedicin og forskningsleder på SDU. Siden 2003 har han også været adjungeret professor i miljømedicin på Harvard University.

Kontakt