Med døden som ledsager

Professor og institutleder ved Retsmedicinsk Institut, statsobducent dr. med. Jørgen Lange Thomsen udgiver bogen ”Retsmedicineren- mit liv med døden som ledsager” den 19. april på Gyldendal.

Jørgen Lange Thomsen fortæller om, hvordan en retsmediciner tænker, og hvordan den retsmedicinske verden er. Han fortæller i bogen om de afdødes liv og  om retsmedicinens væsen. Der er beretninger om bl.a. identifikation af døde efter 9/11 i New York i 2001 og Tsunamien i 2004 samt undersøgelse af  mordofre. Desuden fortæller ham om sin mangeårige tilknytning til det internationale arbejde mod tortur, hvor han har stået for undersøgelsen af mange torturofre.

Jørgen Lange Thomsen fortæller også om sin egen baggrund. Hans fattige baggrund med et liv præget af svigt, i en familie med en enlig mor og fem børn. Skolegangen i Sorø illustreres med en intens beretning om et møde med rektor, og i sidste kapitel beskrives tankerne omkring hans egen død.

 

Retsmedicineren - mit liv med døden som ledsager (Paperback)
Forfatter: Jørgen Lange Thomsen
Forlag: Gyldendal, Udgave: 1, Isbn 13: 9788702140514

 

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies