Ny behandling for kræft i bughinden kan lindre og forlænge livet for patienterne

Fremgangsmåden har gennem 2016 vist sig at være banebrydende for OUH og SDU, og forskerne vil nu som de første i verden udvide metoden til også at omfatte forebyggende behandling.

I februar måned i år brød ordet PIPAC gennem dansk presses lydmur. En ny, revolutionerende behandling for kræft, der har bredt sig til bughinden, så dagens lys på OUH. På det tidspunkt havde kun tre patienter fået den mini-operation, som efter forskernes mening kunne lindre og i bedste fald også forhale dødsdommen. I dag har i alt 35 patienter modtaget behandlingen og med fine resultater til følge.

Kort fortalt er fremgangsmåden den, at en lav dosis kemoterapi via en pumpe forstøves direkte ind i maven på patienten via to små huller. Kræft i bughinden tager nemlig ikke effektivt nok imod den almindelige fremgangsmåde, hvor medicinen gives via blodårerne. Læs mere om metoden under FAKTA.

Nu ved vi, at vi kan

– I begyndelsen af året ønskede vi, at vi kunne få bolden præcist ind i vores videnskabelige mål. Nu ved vi, at vi kan. For de fleste af de 35 patienter er kræften i bughinden svundet betydeligt med det resultat, at patienterne oplever en god livskvalitet med færre symptomer, fastslår professor på SDU, Michael Bau Mortensen, overlæge på Kirurgisk Afdeling A.

De første resultater tyder desuden på, at nogle patienter kan leve længere med deres sygdom. Studiet viste desuden, at den nye behandling kan gennemføres uden risiko for patienten eller det personale, som udfører behandlingen. Til sammen er det en succes for alle parter; især de patienter, der ellers var udskrevet med besked om, at der ikke var mere at gøre.

Ingen har brugt PIPAC forebyggende endnu

Nu vil Bau Mortensen og hans kolleger videre, og de første forskerprotokoller er skrevet for endnu et videnskabeligt projekt, der går i gang i begyndelsen af 2017. Målet er at indføre PIPAC-metoden som forebyggende behandling.
– Det vil være fantastisk, hvis vi også kan behandle forebyggende hos dem, som vi ved har høj risiko for tilbagefald og spredning til bughinden. Og det er desværre kendetegnende bl.a. ved kræft i spiserør, mavesæk, bugspytkirtel, galdeveje, æggestokke samt tyk- og endetarm.

Michael Bau Mortensen skønner forsigtigt, at minimum 100 danskere hvert år vil kunne tilbydes behandling af metastaser på bughinden. Men hvis den forebyggende behandling bliver en succes vil tallet mangedobles. Og forløber projektperioden som forventet, og behandlingen tages i brug som et fast behandlingstilbud, vil OUH være det første hospital i verden, der anvender PIPAC forebyggende mod flere livstruende kræftformer.

Med i top tre allerede

– Vi har for kort tid siden været i USA for at fremlægge resultaterne af forløbet, og vi fik flotte tilbagemeldinger. Det skyldes, at vi med i alt 105 mini-operationer på de 35 patienter kom i top tre og dermed har overhalet adskillige af ’de store’ indenom, fortæller Michael Bau Mortensen.

Under 10 hospitaler i verden bruger PIPAC-behandlingen på samme niveau, og Michael Bau Mortensen og kollegaen, afdelingslæge og kirurg Martin Graversen, fik adskillige henvendelser fra udenlandske kirurger, der ønsker at tage metoden i brug.

Nu skal budskabet ud

Nu har de fynske forskere en væsentlig opgave foran sig, nemlig at sprede det positive budskab.
– Vi er forpligtet til at informere resten af Skandinavien. Et er at publicere i relevante tidsskrifter, noget andet er at komme bredere ud til kollegerne i andre lande. For der er ingen tvivl om, at deres behov for at finde en metode, der kan forlænge og redde liv, er lige så stort som vores. Og jeg ved, at en del kolleger end ikke har opdaget PIPAC endnu.

I tæt samarbejde med Inspiring Denmark har Michael Bau Mortensen derfor taget initiativ til den første kongres ”First Scandinavian PIPAC Meeting”, der finder sted til næste år i april. Forventninger er høje og inkluderer flere internationale konferencer og ’hands-on’ arrangementer, hvor han og Martin Graversen, som foreløbig er de eneste danske kirurger med erfaring i PIPAC, skal undervise kolleger fra hele verden.

Stort forskningsmæssigt potentiale

To ting driver Michael Bau Mortensen personligt. For det første at OUH nu har og får et tilbud, der kan hjælpe patienter, der ellers havde en kort tidshorisont foran sig og måske endda forebygge, at flere når så langt ud.
– Dernæst er det utroligt givende at vide, at vi med metoden har et kæmpestort forskningsmæssigt potentiale, der bringer OUH og SDU frem i en position blandt de bedste i verden.

FAKTA

Pumpe og udstyr
PIPAC-pumpen er konstrueret af en tysk opfinder, og metoden første gang taget i brug på Marien Hospital Herne i Bochum, Tyskland.

Metoden
Normalt sprøjtes kemoterapi ind i en blodåre. Desværre trænger medicinen ikke tilstrækkelig effektiv ind i bughinden ad den vej. Men med PIPAC-metoden, hvor kemoterapien i langt mindre dosis, lægges ind via to små huller i maven og via tryk forstøves, opnår man en dybere indtrængning af kemoterapien og dermed en bedre virkning i celler og væv. Den lille operation varer omtrent tre kvarter.

Lægerne undersøger først væske i maven for at se om der er syge celler. Dernæst tages prøver fra bughinden, hvor kræftcellerne sidder. Når metastasernes udbredelse er kortlagt, begynder lægerne at give behandlingen ved at anbringe en pumpe i et lille rør tilsluttet et særligt pumpesystem, som dirigerer den nøjagtige mængde kemoterapi ind ved et helt bestemt tryk. Efter hver behandling tages nye prøver. Processen varer fem minutter, og patienten ligger herefter en halv time, hvor medicinen som en lille sky bevæger sig rundt i bughulen. Til slut lukkes luften i bughulen ud i et lukket system og renses for kemo. Patienten vækkes og bliver udskrevet dagen efter uden bivirkninger af medicinen. Normalt får patienterne tre behandlinger, men kirurgerne har opereret patienter op til ni gange med fem ugers mellemrum.

Erfaringer fra behandlingen af de 35 patienter
På OUH er der på nuværende tidspunkt foretaget i alt 105 mini-operationer på de 35 patienter som medvirkede i det første studium. Ved alle operationer lykkedes det kirurgerne at lave de to huller i maven, der er nødvendige for at kunne gennemføre behandlingen. De erfarne tyske kolleger melder om 15 procent, hvor det ikke er lykkedes at foretage en PIPAC-behandling.

Mød forskeren

Klinisk professor ved Forskningsenheden for Kirurgi, Klinisk Institut.

Michael Bau Mortensen

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies