Ny behandling af blodprop i hjertet

Forskning viser, at akut blodprop i hjertet medicinsk behandles bedst – på både kort og langt sigt - med det mest kraftigt virkende kolesterolsænkende præparat.

Af Helene Dambo

OUH Svendborg Sygehus har i samarbejde med Klinisk Institut, SDU, gennemført et forskningsprojekt, der bekræfter, at nye retningslinjer for medicinsk behandling af akut blodprop i hjertet også giver en positiv og længerevarende effekt på det farlige kolesteroltal.

I forskningsprojektet blev patienterne CT-scannet umiddelbart efter den akutte blodprop og et år efter.

 

En akut blodprop i hjertet skyldes åreforkalkning af blodkarrene i hjertet og kræver lynhurtig behandling.  Ved store blodpropper får patienten en ballonudvidelse, der holder blodkarrene åbne. De mindre behandles medicinsk efter gældende retningslinjer.

 

– Vi har i Danmark fået nye retningslinjer for medicinsk behandling af akut blodprop i hjertet. Det indebærer, at patienterne i dag får en dobbelt så stor dosis kolesterol sænkende medicin, som vi gav tidligere, forklarer professor Kenneth Egstrup, Klinisk Institut, SDU, der også er overlæge på Hjerteafdelingen, OUH Svendborg Sygehus.

 

Den nye behandling blev indført, mens Kenneth Egstrup og hans kolleger netop forskede i, om en dobbelt dosis ville være bedre for patienten både på kort og langt sigt.

– Vi ville gerne vide, om behandlingen både hjælper patienten med at overvinde den akutte sygdom, men også sænker kolesteroltallet over længere tid for at minimere risikoen for endnu en blodprop.

 

Sideløbende forskningsprojekt

Forskningsprojektet inkluderede 140 patienter. Halvdelen blev behandlet efter retningslinjerne, den anden halvdel fik den høje dosis medicin suppleret med en dobbeltdosis straks ved ankomsten til hospitalet.

 

Samtlige patienter fik en ultralydsscanning lige efter indlæggelsen og igen efter 1 måned. Scanningen viste, at hjertets pumpefunktion hurtigere blev mere stabil hos de patienter, der fik den høje statin dosis.

 

Forkalkningsparadoks

Forskerne ønske også at analysere effekten på åreforkalkning i hjertets kranspulsårer og for at se, om der var forskel på udvikling af forkalkningen i de to grupper. Derfor blev patienterne hjerte-CT undersøgt straks efter blodproppen og igen efter et år. Og her fik forskerne en overraskelse.

 

– Vi kunne konstatere, at de, der blev behandlet med højere dosis, havde mere forkalkning i kranspulsåren efter et år, end den anden halvdel havde. Dog ikke så udtalt, at det hindrede blodet i at løbe normalt. Til gengæld var blodkarrene hos ’høj-dosis-gruppen’ mere stabile, hvilket gør patienterne mere modstandsdygtige over for nye blodpropper, siger Kenneth Egstrup.

 

Læs artiklen her http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26115069

FAKTA

Blodprop i hjertet skyldes akut dannelse af en prop i en kranspulsåre, og forårsages næsten altid af åreforsnævring, også benævnt åreforkalkning. Blodproppen tilstopper kranspulsåren, så der ikke kan løbe blod ud til en del af hjertet. Åreforsnævring begynder allerede i 20-års alderen og udvikler sig gradvist, og risikoen for en blodprop stiger med antallet af risikofaktorer for forsnævring; bl.a. rygning, sukkersyge, forhøjet blodtryk, overvægt, forhøjet kolesteroltal og arvelighed.

Mød forskeren

Professor Kenneth Egstrup, Forskningsenheden Afdeling M, OUH Svendborg Sygehus

Kenneth Egstrup

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies