Millioner skal tilføre ny viden om kroppens fordelingscentral

Forskerne på OUH og SDU er begyndt at bruge af de 60 mio. kr., som Novo Nordisk Fondens Challenge program har bevilget. Formålet er at løse en af menneskedens store gåder: Hvilken indflydelse har bakterierne i tarmsystemet på leversygdomme, som ofte viser sig, når det er for sent.

100 milliarder bakterier lever i menneskets tarmsystem - et organ i sig selv med en vægt på et til halvandet kilo. Midlerne fra Novo Nordisk Fonden betyder, at en række internationale forskere nu er gået i gang med at undersøge tarmenes indflydelse på leverens helbred. En af dem er professor Aleksander Krag, OUH og SDU.

Udfordringen med leversygdomme er, at forskerne endnu ikke kender de mekanismer, der ligger bag dem, selv om de grundlæggende forstår, hvorfor de opstår. Men den nye forskning vil vise vej, mener Aleksander Krag.
– Vores hypotese er, at samspillet mellem miljøet i tarmen og leveren er det, der kan forklare, hvorfor leveren bliver syg hos nogle og ikke hos andre – selv om de lever lige sundt eller usundt, og selv om de vejer det samme.

Balancen er et overset forskningsområde

Den store udfordring ved leversygdomme er, at symptomerne ofte viser sig, når det er for sent.
Derfor er behovet for at høste ny viden voldsomt stort, og indtil nu er balancen og ’kommunikationen’ mellem tarm og lever et overset forskningsområde. Den manglende forståelse for sygdommens væsen resulterer i, at tilbuddene til patienterne ikke er tilstrækkelige.

Bakteriernes indbyrdes forhold

Forskerne vil analysere bakteriernes helbred og genetik. Hvordan har de det selv og med hinanden? Hvilke er til stede? Bakterierne er i bund og grund menneskets hjælpere; dem der omsætter og leder stof videre til den livsnødvendige lever, som tager affaldsstofferne under behandling og sørger for at ændre ’strukturen’, så de lettere udskilles i nyrerne.

– Hvis nogle bakterier dør, vokser nye frem. Og den måde de opfører sig på og ’taler med hinanden, vil afhængig af, hvad man putter i dem, konstaterer Aleksander Krag og peger igen på balance og samspil mellem de mikroskopiske ’beboere’.

Kliniske studier på OUH/SDU

De kliniske studier med nye patienter foregår på OUH/SDU. Til det formål har forskerne brug for både raske mennesker, overvægtige, patienter med fedtlever, et overforbrug af alkohol eller med type 2 diabetes. Nogle henvises fra ambulatorier og hospitalets afdelinger, men forskerne på SDU og OUH søger også i medierne efter raske mennesker, der har lyst til at deltage i en kontrolgruppe.

Andre dele af projektet tager sig af celle- og vævsforskning og foregår på Københavns Universitet, i Tyskland og Belgien og varetages af førende forskere, som råder over verdens bedste teknologi.

OBS: Tarme søges!

Tre forskningsprojekter søger deltagere:
1) Borgere, som gennem mindst fem år har drukket flere end 21 genstande om ugen (mænd) og flere end 14 genstande om ugen (kvinder), og som er interesserede i at få undersøgt deres lever for arvævsskade, er velkomne til at kontakte læge Maja Thiele på maja.thiele@rsyd.dk

2) Raske borgere, som er interesserede i at få undersøgt deres lever og tarm, er velkomne til at udfylde et spørgeskema på https://open.rsyd.dk/redcap/surveys/?s=D4YTT4HEHK eller sende en mail til lægerne maria.kjaergaard@rsyd.dk eller suganya.ganesalingam@rsyd.dk for mere information.

3) Borgere, som har haft type 2 diabetes gennem mindre end fem år, som er interesserede i et studie med ændret kost, kan læse mere om projektet på hjemmesiden www.type2studie.dk eller kontakte camilla.dalby.hansen@rsyd.dk.

FAKTA:

I leveren kan der opstå to hovedsygdomme:
Fedtlever: En sygdom, som cirka 20 % af danskerne har, fordi de drikker for meget, er overvægtige eller har type 2 diabetes. Fedtlever kan føre til ophobning af arvæv og skrumpelever.
Skrumpelever: Hvis der opstår en betændelsestilstand i leveren, kan det føre til en ophobning af arvæv. Ud af 100 patienter med fedtlever får 20-30 en betændelsesreaktion. Halvdelen af dem har arvæv, og omtrent fem ud af dem vil med tiden få skrumpelever.

Mød forskeren

Professor, læge og ph.d. Aleksander Krag, Forskningsenheden for Medicinsk Gastroenterologi ved Klinisk Institut.

Aleksander Krag

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies