Kommuner og civile aktører har fart på samarbejdet

Kommunerne har et omfattende samarbejde med civile aktører og frivillige, og samarbejdet er blevet en integreret del af den kommunale forvaltning. Det viser en ny undersøgelse af området. Udviklingen er primært båret af kommunernes ønske om demokratisk værdi og bedre kvalitet i servicen. Men der mangler viden om, hvordan man opfylder intentionerne.

Øget demokratisk værdi og en styrket tillid mellem borgere og kommune. Det er ifølge de kommunale fag- og forvaltningschefer de væsentligste årsager til, at kommunerne i stigende grad samarbejder med civile aktører og frivillige om en lang række opgaver.

Kun hver 20. fagchef vurderer, at kommunens samarbejde med civilsamfundet er begrundet i et ønske om at spare penge eller være mere omkostningseffektive.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt fag- og forvaltningschefer i landets 98 kommuner, som Center for Idræt, Sundhed og Civilsamfund på SDU har foretaget i samarbejde med KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Undersøgelsen er det første, systematiske indblik i omfanget og karakteren af de samarbejder, kommunerne indgår i sammen med civile aktører. Den kortlægger, hvorfor, med hvem og om hvad kommunerne samarbejder, og hvad de forventer at få ud af det.

Samarbejde går på tværs

Overordnet viser undersøgelsen, at kommunerne har et omfattende og bredt samarbejde med civile aktører, og at samarbejdet er blevet en integreret del af den kommunale forvaltning. De fleste kommuner har en formel politik eller strategi på området, og mange af samarbejdsprojekterne går på tværs af forvaltningsområder.

– Fire ud af fem fagchefer angiver, at de inden for det seneste år har et særligt fokus på at etablere nye samarbejder, og deres svar på, hvad der samarbejdes om, giver indtryk af, at der kan samarbejdes om næsten alt, siger seniorprojektleder i KORA Helle Hygum Espersen, der har foretaget undersøgelsen sammen med professor Bjarne Ibsen.

Fire ud af 10 samarbejder går altid eller ofte på tværs af forvaltningsområder. To ud af tre involverer mere end én civil samarbejdspartner. Og flertallet af samarbejderne omhandler sundhed, integration og sociale problemstillinger.

Rummer også paradokser

Undersøgelsen afslører dog også flere paradokser i den måde, kommunerne forvalter samarbejderne på. Et eksempel er intentionerne med samarbejderne, som ikke helt harmonerer med det reelle indhold af i hvert fald flertallet af dem, siger Helle Hygum Espersen:

– Kommunerne bruger primært øget demokratisk værdi og bedre kvalitet af servicen som begrundelse. Alligevel ser vi en tydelig tendens til, at samarbejderne handler om konkrete opgaver i driften frem for politikudvikling, planlægning og prioritering. Man kan diskutere, hvor meget demokratisk værdi man så reelt opnår.

Et andet paradoks er, at to ud af tre fagchefer angiver, at deres medarbejdere mangler den fornødne viden på området samtidig med, at kompetenceudvikling af medarbejderne ikke er særlig udbredt.

Fakta:

Rapporten om omfang og karakter af de kommunale samarbejder med civile aktører og frivillige bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 838 fag- og forvaltningschefer i landets 98 kommuner. Spørgeskemaet blev udsendt i oktober 2015. 53 procent af chefer har svaret, og svarene er jævnt fordelt på kommunetype, geografi og fagområdet.

Mød forskeren

Professor, centerleder, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC), Institut for Idræt og Biomekanik.

Bjarne Ibsen

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies