Ny forskning: Idrætsanlæg kan bruges meget mere

Landets idrætsanlæg står tomme i næsten 40 pct. af tiden mellem kl. 16 og 22 på hverdage. Men brugertilfredsheden er høj, og bygningernes fysiske stand er bedre end antaget, viser ny forskning fra Idrættens Analyseinstitut og Syddansk Universitet.

Selv om idrætsforeninger og andre grupper mange steder kæmper med at få tider i idrætshaller til deres aktiviteter, så viser ny forskning, at der er masser af ledig tid. I gennemsnit står hallerne tomme i næsten 40 pct. af den mest attraktive tid: Kl. 16-22 på hverdage.

Ganske vist bookes otte ud af ti tider mellem kl. 16 og 22 i anlæggene, bl.a. af idrætsforeninger. Men at tiderne er bookede, betyder ikke, at hallen bruges til aktivitet. Forskningsprojektet viser, at en fjerdedel af de bookede tider i idrætshaller ikke benyttes.

Det kan være vanskeligt for andre brugere at komme til at udnytte den tomme haltid, bl.a. på grund af stive bookingsystemer. Så ofte står haller og baner bare tomme. Og i mange kommuner får idrætsanlæggene faktisk tilskud til timerne alligevel, så der er heller ikke et incitament til, at de skulle skabe aktivitet.

Et af verdens største forskningsprojekter om idrætsanlæg

Det er nogle af de mange resultater fra det netop afsluttede forskningsprojekt ’Fremtiden Idrætsfaciliteter’, som Idrættens Analyseinstitut og Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) på Syddansk Universitet står bag.

Forskerne har i alt undersøgt 874 idrætsanlæg i 50 kommuner. De har spurgt over 22.000 brugere om deres tilfredshed med anlæggene, fået uvildige fagfolk til at vurdere den fysiske tilstand på 261 anlæg og gennemført en række kvalitative interviews i det, der betegnes som et af verdens største forskningsprojekter om idrætsanlæg.

”Vi håber, at det overblik, vi har skabt med projektet, vil få kommunerne til at diskutere, om deres idrætsanlæg bruges godt nok? Hvordan kan de åbne anlæggene for mere aktivitet og flere brugere, når vi nu ved, at mange tider ikke benyttes?” siger en af de fire forskere bag projektet, lektor Evald Bundgård Iversen, CISC.

Forskerne har netop udgivet otte anbefalinger til, hvordan idrætsanlæg kan blive mere velfungerende. Læs dem på www.fremtidensidraetsfaciliteter.dk

Langt mellem ambitioner og virkelighed

Overordnet viser forskningsprojektet, at idrætsanlæggene bruges mere og har højere brugertilfredshed end andre kultur- og fritidsinstitutioner, og at de er i bedre fysisk stand end antaget. Men der er alligevel et potentiale for forbedringer:

”Mange steder er der temmelig langt mellem kommunernes målsætninger om at åbne anlæggene for hele lokalsamfundet, og så en virkelighed, hvor idrætsforeningerne typisk sidder tungt på de gode haltider,” siger Evald Bundgård Iversen. En af de andre forskere, senioranalytiker og ph.d.-stipendiat Peter Forsberg fra Idrættens Analyseinstitut og CISC, supplerer:

”Vi har også fundet et markant efterslæb på efteruddannelse af anlægslederne. Hver tredje har ingen form for lederuddannelse. Men de varetager en kompleks opgave: De skal skabe aktiviteter for mange målgrupper, kommunikere med både politikere og brugere, og de skal navigere i, at idrætsmønstret er under forandring.”

Udvalgte resultater fra forskningen

Forskningsprojektet viser desuden at:
• I idrætshaller bliver hver fjerde bookede haltid ikke brugt (mellem kl. 16 og 22 på hverdage). På kunstgræsbaner gælder det hver femte bookede tid. I svømmehaller bliver én ud af ti bookede tider ikke brugt.
• Der er stor tilfredshed blandt brugerne med det anlæg, de benytter. De er mest tilfredse med trænerne og aktiviteterne, og mindst med vedligeholdelse og rengøring.
• 84 pct. af anlægslederne er mænd, og de er i gennemsnit 52,5 år. 45 pct. har en erhvervsfaglig uddannelse, men ellers har de vidt forskellig uddannelsesbaggrund. Hver tredje leder har ingen lederuddannelse eller -kurser.
• Idrætsanlæggene er generelt i bedre fysisk tilstand end antaget, men tilstanden varierer meget fra anlæg til anlæg i hver kommune.
• De steder, hvor der er en anlægsleder på selve anlægget (og ikke i en kommunal forvaltning), er anlægget i bedre fysisk tilstand, og der er højere brugertilfredshed.

Langt størstedelen af den offentlige støtte til idræt går til etablering og drift af idrætsanlæg. En meget stor del af især børns, men også voksnes idrætsudøvelse foregår i idrætsanlæg. Det gælder, selv om idrætsvanerne ændrer sig, og flere søger ud i naturen. Idrætsanlæg former dermed i betydelig grad den måde, der dyrkes idræt på i Danmark.

Fakta om 'Fremtidens Idrætsfaciliteter'

Forskningsprojektet ’Fremtidens Idrætsfaciliteter - organisering, styring og ledelse’ er gennemført af Idrættens Analyseinstitut og Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) på Syddansk Universitet i perioden 2016-2019.

50 kommuner og 874 idrætsanlæg har medvirket. Heraf har 23 kommuner og deres anlæg indgået i særlige undersøgelser.

TrygFonden og Lokale og Anlægsfonden har støttet projektet.

Forskerne bag er: Professor Bjarne Ibsen, lektor Evald Bundgård Iversen og adjunkt Jens Høyer-Kruse fra CISC samt ph.d.-stipendiat og senioranalytiker Peter Forsberg fra Idrættens Analyseinstitut og CISC.

Læs mere: www.fremtidensidraetsfaciliteter.dk

Denne artikel bringes også på IDAN.dk

Tekst: Jonna Toft. Fotos: Rune Johansen og Lisbeth Holten

Mød forskeren

EVald Bundgård Iversen, ph.d. og lektor ved CISC på Institut for Idræt og Biomekanik, SDU.

Kontakt

Nyheder fra Sundhedsvidenskab
Sund nyhedsbrev

Tilmeld dig nu