Hverdagen er en lang række af mysterier

Med tre nye professorer i akutmedicin opruster SDU på et område, som for få år siden hverken var et speciale eller et forskningsfelt, men hvor personalet hver dag står med ansvaret for liv og død.

På de akutmedicinske afdelinger, også kaldet FAM’er, kommer patienter med stort og småt. Skadestuerne tager sig af mindre skader som brækkede arme, flækkede øjenbryn og forvredne ankler.
De mere akutte og behandlingskrævende patienter kommer direkte ind i akutmodtagelsen, hvor lægerne som oftest ikke aner, hvad de fejler.

-Nogle gange fejler patienterne ikke noget alvorligt, andre gange er deres førlighed og fremtid fuldstændig afhængig af os og af, at systemet virker, siger Annmarie Touborg Lassen, professor i akutmedicin ved Klinisk Institut og overlæge ved den Fælles Akutmodtagelse (FAM) på Odense Universitetshospital.

Hun blev i 2011 som den første på SDU udnævnt til professor i akutmedicin. Nu har hun fået tre nye kolleger, alle tilknyttet Institut for Regional Sundhedsforskning.

Hvidt område på landkortet

-Patienterne har hele tiden været der, men der kom først for alvor fokus på akutmedicin, da Sundhedsstyrelsen kom med en plan for akutområdet i 2007. Behandlingen skulle samles på større sygehuse med speciallæger på vagt døgnet rundt. Region Syddanmark handlede hurtigt og fokuserede på speciallæger med i front på alle akutmodtagelser.

I de nye FAM’er skulle der være forskningspligt og regionen afsatte midler til hver FAM for at sparke området i gang.

-Forskningsmæssigt var akutmedicin et helt hvidt område på landkortet. Der var ingen forskning, intet speciale, ingen karrieremulighed. Det var som nybyggeri på ukendt grund og i nyt landskab, fortæller Annmarie Lassen.

Vi ved ikke, hvad patienterne fejler

Det særlige ved akutforskning er ifølge Annmarie Lassen, at sundhedspersonalet ikke ved, hvad patienterne fejler, når de møder dem.

-Den typiske patient er en ældre dame, skidt tilpas, har ikke kræfter til at stå ud af sengen. Hun kunne passe haven indtil for få dage siden, nu kan hun ikke. Det er en kunst at kunne finde ud af, hvad hun fejler. Blodprop, infektion, uorden i saltbalancen. Kernen i akutmedicin er at opdage så hurtigt som muligt, hvad der er årsagen til, at de ikke har det godt mere.

Vi ved meget om, hvad vi skal gøre, når vi ved, hvad folk fejler. Men vores patienter ved vi netop ikke ret meget om. Vi ved jo ikke, hvad de fejler, når de kommer ind af døren.

Vi rykker med samarbejde

Med tre nye professorer i akutmedicin og status som medicinsk speciale fra 2018 ser fremtiden for den akutmedicinske forskning lys ud.

-De tre nye professorer, Mikkel Brabrand, Christian Backer Mogensen og Søren Mikkelsen er dygtige folk, som kan stå selv, med definerede forskningsområder, så vi fire kan rykke hver især ved at arbejde sammen, mener Annmarie Lassen.

- Det er helt unikt i Europa med akutforskere spredt ud i regionen, ikke kun på universitetshospitalet. Og vores felter dækker både det præhospitale område og det, der foregår på hospitalet. Jeg er pavestolt over, at det er lykkedes at opbygge så stærk en akutmedicinsk profil på SDU.

De tre nye professorer i akutmedicin hører alle til Institut for Regional Sundhedsforskning på SDU. Mikkel Brabrand er tilknyttet Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, Christian Backer Mogensen Sygehus Sønderjylland i Aabenraa og Søren Mikkelsen det præhospitale område, det vil sige ambulance- og lægeambulanceindsatser.

Nyheder fra Sundhedsvidenskab
Sund nyhedsbrev

Tilmeld dig nu

Lidt om de tre professorer:

Mikkel Brabrand

44 år og uddannet læge fra Aarhus Universitet. Han fik sin første ansættelse på Esbjerg Centralsygehus i 2003.
Han har gennemført hoveduddannelsen i intern medicin: kardiologi i et kombinationsforløb mellem Esbjerg og Odense Universitetshospital. Parallelt hermed skrev han ph.d. under professor Jesper Hallas, SDU, om risikostratificering af akut indlagte medicinske patienter. Denne blev forsvaret på SDU i 2013.

I 2014 blev Mikkel Brabrand speciallæge og umiddelbart herefter ansat som først afdelingslæge og siden overlæge på Fælles Akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital i kombinationsansættelse med et klinisk lektorat på Institut for Regional Sundhedsforskning på Sydvestjysk Sygehus. Han har været ansat som forskningsleder i akutmedicin på Sydvestjysk Sygehus siden 2010.

Mikkel Brabrands forskning centrerer sig omkring risikostratificering af akutte patienter og i særdeleshed om at forsøge tidligt i indlæggelsen at finde patienter med såvel meget lav som høj risiko for at få et kompliceret forløb. Endvidere forsker han i hjertestopbehandling samt organisering af akutsystemet i Danmark.

Siden etableringen af forskningsenheden på Sydvestjysk Sygehus har et bærende forskningsområde været risikovurdering af akutte patienter – eller sagt med Mikkel Brabrands egne ord – at finde de syge, før de selv ved, at de er syge.

- Vi prøver at finde en mere sikker metode til at skelne mellem syge og raske. Hvem har en høj risiko for at dø og hvem har en lav? Formålet er at bruge ressourcerne, hvor de er bedst investeret, for vi kan ikke behandle alle patienter lige grundigt på samme tid, siger han.

Christian Backer Mogensen

57 år og læge fra Odense Universitet i 1988. Christian Backer Mogensen arbejder på den Fælles Akutmodtagelse på Aabenraa Sygehus. Han fik sin første stilling efter uddannelse netop i Aabenraa. Siden er han flere gange vendt tilbage til det sønderjyske afbrudt af nogle års ophold i Tanzania som projektleder for Danida og ansættelser i Kolding og Odense. Han er speciallæge i intern medicin, infektionsmedicin og akutmedicin og har siden 2012 været specialeansvarlig overlæge og forskningslektor ved Fælles Akutmodtagelse på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa.

Christian Backer Mogensen skal bruge en stor del af sin tid på at forske i resistente bakterier, der er en potentiel bombe under hele sundhedsvæsnet.
Gennem mange år har danske læger givet mere og mere antibiotika til patienterne. Men selv om medicinen har mange fordele, er det skidt, at forbruget er øget.

- Når vi bruger mere antibiotika udvikler bakterierne resistens, og dermed bliver det sværere at behandle selv simple infektioner, siger Christian Backer Mogensen og fortsætter.

- I yderste konsekvens – og måske allerede inden for få år – kan vi igen begynde at opleve, at patienter dør af lungebetændelse eller tynd mave, og så er vi behandlingsmæssigt skudt tilbage, til inden man opfandt penicillin omkring Anden Verdenskrig.
I dag er det sjældent, at patienter dør af lungebetændelse, men hvis betændelsen skyldes en resistent bakterie, som lægerne ikke kan behandle, vil måske op mod 25 procent af patienterne dø.

Søren Mikkelsen

56 år og uddannet læge fra Københavns Universitet i 1988 og har beskæftiget sig med anæstesiologi lige siden. Indtil 2001 på sjællandske hospitaler med en enkelt afstikker til Bornholm, siden 2002 på Odense Universitetshospital.

Søren Mikkelsen skal som professor varetage forskningen indenfor den såkaldte præhospitale behandling i Region Syddanmark – altså behandlingen af patienter, der er på vej mod indlæggelse. Det skal ske ved at få etableret et forskningssamarbejde med alle ambulancetjenesterne i Region Syddanmark, de seks regionale akutlægebilsorganisationer samt alle regionens fælles akutmodtagelser.

Søren Mikkelsen har siden 2006 været leder af Lægeambulanceorganisationen i Odense. Hans forskningsinteresser indenfor det præhospitale område spænder vidt. I 2017 færdiggjorde han sin ph.d.-afhandling om lægelig præhospital behandling. Her kunne han påvise, at behov for akut lægelig præhospital behandling var forbundet med ikke alene en høj dødelighed umiddelbart efter hændelsen men også en meget forhøjet dødelighed i årene efter hændelsen. En forklaring kunne være, at nogle patienters kroniske sygdomme pludselig får så alvorlig en karakter, at de går fra at være blot et dagligt besvær, som ikke kræver hospitalsbehandling, til at være livstruende.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies