Godt nyt til 90.000 danskere med knogleskørhed

Forskere fra Holbæk Sygehus og Syddansk Universitet har godt nyt til 90.000 danske patienter, der behandles med medicin for deres knogleskørhed: Patienterne kan trygt anvende medicinen mod knogleskørhed i en længere årrække uden at være nervøse for, om medicinen øger den samlede risiko for knoglebrud i stedet for at forebygge dem. Resultatet af forskningen er netop offentliggjort i det ansete medicinske tidsskrift British Medical Journal.

Den danske undersøgelse kaster nyt lys over, hvordan det går patienter, som er i langtidsbehandling med alendronat tabletter for knogleskørhed.

- Resultatet viser, at patienterne roligt kan fortsætte behandlingen i mere end ti år, hvis der er en god lægelig grund til at gøre det. Vi er meget glade for at kunne dele disse gode nyheder med de mange danskere, som lider af knogleskørhed, fastslår overlæge og professor Bo Abrahamsen fra Holbæk Sygehus og Syddansk Universitet.

- Der er i dag stor usikkerhed blandt læger i Danmark og internationalt om, hvor længe patienter bør fortsætte med behandling med medicin mod knogleskørhed.

Behandlingen virker ved at nedsætte nedbrydningen af knoglevæv. Det styrker på kort sigt knoglerne, men der er bekymring for, om den manglende udskiftning af slidt knoglevæv kan øge risikoen for visse knoglebrud, særligt brud på den midterste del af lårbensknoglen. Det har skabt usikkerhed, om det er forsvarligt at behandle længere end for eksempel fem år, fortæller Bo Abrahamsen.

62.000 deltagere i undersøgelsen

Forskerne fra Holbæk Sygehus og Syddansk Universitet har i et samarbejde med University of Oxford undersøgt, hvordan det er gået knap 62.000 danske patienter i behandling med knogleskørhedsmedicinen.

- Patienter, som fik mere end 10 års behandling, havde ikke nogen samlet øget forekomst af knoglebrud på lårbensknoglen. Og risikoen for brud på selve lårbenshalsen – også kaldet hoftebrud – var 30 procent lavere hos de patienter, som blev behandlet i 10 år, sammenlignet med patienter som fik mindre end fem års behandling.
Andre forskere har frygtet, at risikoen for andre typer brud ville være så stor, at der ikke længere var en gevinst ved behandlingen, men det er langt fra tilfældet, konkluderer Bo Abrahamsen.

Bo Abrahamsen pointerer dog, at mange patienter godt kan stoppe behandlingen efter fem år, hvis de ikke har knogleskørhed i svær grad. Man bør under alle omstændigheder rådføre sig med lægen, inden man stopper behandlingen, da nogle lægemidler mod knogleskørhed har så kort virkning, at det ikke anbefales at holde længere pauser.

Tre millioner til fortsat forskning

Professor Bo Abrahamsen og hans team går straks i gang med næste forskningsprojekt. Målet er at undersøge, om det er muligt på forhånd at se, hvilke patienter der især risikerer disse særlige brud på lårbenet, så den medicinske behandling kan afstemmes efter, hvad der er bedst for den enkelte.

Det skal ske ved at undersøge røntgenbilleder af patienter, der fik knoglebrud, og sammenholde det med viden om deres medicinske behandling. Denne undersøgelse begynder til efteråret og har fået økonomisk støtte i form af en bevilling på tre millioner kroner til Syddansk Universitet fra det amerikanske forskningsråd for sundhed og sygdom, National Institute of Health. Studiet gennemføres i tæt parløb med University of California San Francisco.
- Vi er stolte over at være kommet i betragtning til forskningsmidler fra et af de vigtigste udenlandske forskningsråd, siger Bo Abrahamsen. 

Link til artiklen i British Medical Journal: http://www.bmj.com/content/353/bmj.i3365

Mød forskeren

Klinisk professor, Professor, overlæge, ph.d., Klinisk Institut, OPEN (Odense Patient data Exploratory Network)

Bo Abrahamsen

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies