Ny Viden

Har du en god mavefornemmelse?

Det kan godt betale sig at blive venner med din tarm og dens mange bakterier, for de spiller en afgørende rolle for din sundhed.

Af Kent Kristensen, , 06-12-2018

De færreste tænker over, at de går rundt med små to kilo bakterier i maven. Men faktisk er vores tarmsystem hjemsted for omkring 100 billioner bakterier, og vi kunne slet ikke klare os uden dem.

- Tarmbakterierne er meget vigtige for os, fordi de kan omsætte de dele af maden, som vi ikke selv kan fordøje, og de styrker tarmens naturlige immunforsvar. Vi bliver dårlige, hvis vi ikke har tilstrækkeligt af bestemte bakterier, fortæller Maja Thiele.

Hun er lektor ved Medicinsk Gastroenterologi, hvor hun blandt andet er med i en international forskningsgruppe, der undersøger, hvordan vores bakterieflora påvirker leveren, og hvordan man kan behandle alkoholrelateret leversygdom ved at fremavle bestemte typer bakterier på bekostning af andre.

Uopdyrket fagområde

Selv om man nærmest kan tale om, at vi har en lille kemifabrik i maven, er det først inden for de senere år, at forskerne for alvor er begyndt at forstå det mylder af liv, der foregår i vores tarmsystem.

- Det er generelt meget vanskeligt at dyrke bakterierne i et laboratorium, fordi de hverken tåler ilt eller lys. Så vi forsøger at kortlægge dem ved hjælp af bakterielt DNA, forklarer Maja Thiele.

Indtil for få år siden troede man derfor, at bakteriefloraen var ens hos mennesker, men det er den ikke.

Forskelligt fra person til person

Vi er alle værter for et hav af bittesmå gæster, der bor rundt om i vores tarme, men de kommer ikke selv fra samme familie.

De har forskellige egenskaber, og sammensætningen af bakterier er forskellig fra person til person.

- Vi ved, at det er bedst at have mange forskellige bakterier, og vi kender også nogle arter bakterier, der er mere gavnlige end andre. Vi ved også, at sammensætningen spiller en rolle for vores sundhed, men ikke præcist hvordan, siger Maja Thiele.

Man har eksempelvis lavet fedme-forsøg med rotter, hvor man gav afføring fra tykke rotter til tynde

Maja Thiele, lektor

Forskere er imidlertid begyndt at undersøge, om livet dernede under mavesækken påvirker kroppens øvrige tilstand.

Eksempelvis om bakteriesammensætningen i tarmen kan have betydning for lidelser som fedme, diabetes, åreforkalkning, leversygdomme og nervesygdomme.

- Det har forskningen endnu ikke beviser for, men man har eksempelvis lavet fedme-forsøg med rotter, hvor man gav afføring fra tykke rotter til tynde, fortæller Maja Thiele.

Afføring som medicin

Derved fik de tynde overført tarmbakterier fra de tykke, og efter et stykke tid blev de selv tykke, selv om kosten var uforandret, fortsætter hun.

I de seneste år er lægerne da også begyndt at spekulere i at bruge afføring som medicin. Tanken er, at tarmbakterier fra raske mennesker måske kan hjælpe syge mennesker.

Men endnu er metoden kun brugt i forbindelse med en bestemt type tyktarmsbetændelse.

Bakterieflora dannes de første år

Vi danner vores bakterieflora i løbet af de to-tre første leveår.

Forskerne kan endnu ikke med sikkerhed sige, hvad der afgør sammensætningen af floraen hos det enkelte menneske.

Dog ligger det fast, at en af faktorerne ganske enkelt handler om, hvad vi stopper indenbords.

Vidste du at...

  • Flere af bakterierne er bedre til at omsætte stivelse og protein, end vi er.
  • Flere af bakterierne kan også producere K-vitamin og B-vitaminer.
  • Ud over bakterier har tarmen også selskab af andre mikroorganismer som vira og gærsvampe.
  • Forskerne har endnu ikke kortlagt alle vores tarmbakterier.
  • De fleste af bakterierne kan dog overordnet kategoriseres i fem grupper: bacteroidetes, firmicutes, actinobacteria, proteobacteria og verrucomicrobia.
     

Alt, hvad vi propper i munden, har i princippet betydning, uanset om det er en legoklods, en strømpe eller en skefuld babymos.

På kort sigt vil bakterierne opbygge et imperium i tarmverdenen, men det er uvist, hvor meget der overlever, og hvor meget der ryger ud igen.

Allerede fra fødslen begynder vi at få besøg af bakterier, og de første kommer fra moderens skede. Dem får kejsersnitbørn af gode grunde ikke, så de er ofte lidt længere tid om at danne normale tarmbakterier.



Forskel på småbørn

Man ved også, at afrikanske og europæiske småbørn har forskellige bakterieflora. Det skyldes, at afrikanske børn får en mere planterig næring, mens europæerne spiser grød og en smule kød.

- Generne spiller også ind på sammensætningen af bakterier, men til en vis grad kan man godt påvirke sin flora via kosten, fortæller Maja Thiele og tilføjer:

- Bakterierne lever af den mad, vi spiser, og de har populært sagt forskellige livretter. Hvis man vil fremme en god variation af bakterier, kan man spise en kost, der er rig på fibre og mælkesyreprodukter, fortæller Maja Thiele.

Rigtigt eller forkert?

    1. Cirka 80 procent af vores immunforsvar sidder i tarmen.
    2. Omkring 50 procent af vores immunforsvar sidder i tarmen.
    1. Modermælken har sandsynligvis indflydelse på den bakterieflora, barnet danner.
    2. Nej, det er en skrøne.
    1. Når vi indtager antibiotika, har det kun begrænset indflydelse på vores bakterieflora.
    2. Jo, det kan ændre floraen markant, og hos nogle bliver den permanent forandret.
    1. A. Det er sandsynligvis bedst at sidde på hug, når man besørger, fordi tarmen ikke er indrettet til at lukke helt op, hvis man sidder som på en stol.
    2. Nej, på grund af tyngdekraften er det helt ligegyldigt, om man sidder på hug.
Se de korrekte svar længere nede

Læs mere

Rigtige svar: 1:A. 2:A. 3:B. 4:A

Mød forskeren

Maja Thiele er ph.d. og lektor ved SDU samt OUH. Hun forsker i lever- og tarmsygdomme og er blandt andet med i et internationalt projekt, GALAXY, hvor forskere forsøger at behandle mennesker med alkoholisk leverskade ved at fremavle bestemte bakterier på bekostning af andre.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies