Det rigtige lægemiddel til den rigtige kræftpatient

Udbredte lægemidler mod blandt andet forhøjet kolesterol øger risikoen for bivirkninger ved kemoterapi. Det viser et nyt studie fra SDU, som desuden giver indsigt i, hvorfor nogle patienter får flere bivirkninger end andre.

Tore B. Stage, farmaceut og lektor ved Klinisk Farmakologi og Farmaci, SDU, modtog i 2015 en Sapere Aude-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til at lave postdoc på SDU og University of California, San Francisco (UCSF) i USA.

Denne bevilling har nu, fem år senere, ført til ny viden om sammenhængen mellem smertefulde bivirkninger i huden hos kræftpatienter og brugen af en række lægemidler, hvoraf det mest udbredte er atorvastatin, der benyttes til behandling af forhøjet kolesterol.

Resultaterne er netop publiceret i verdens førende klinisk farmakologiske tidsskrift Clinical Pharmacology and Therapeutics.

Smertefulde hudbivirkninger

Det primære formål med studiet var at få en bedre forståelse af smertefulde hudbivirkninger, som er hyppige ved kemoterapi.

-Mere end halvdelen af de kræftpatienter, der behandles med visse typer kemoterapi, oplever disse bivirkninger. Symptomerne varierer fra snurrende følelse i fingerspidserne, til følelsesløshed og brændende smerter; nogle patienter beskriver, at noget så simpelt som at tage tøj på kan føles som at have en tændt lighter mod huden, fortæller Tore B. Stage

Bivirkningerne opstår, fordi kemoterapien, udover at slå kræftceller ihjel, også rammer raske celler i kroppen, herunder de smertefølende celler i huden. Når disse bliver beskadigede, oplever patienter smertefulde hudbivirkninger, som har stor betydning for deres livskvalitet både under og op til flere år efter behandling.

Som del af projektet var Tore B. Stage ansat ved University of California, San Francisco fra 2016-2017 i Deanna Kroetz’ laboratorie, hvor han bl.a. opsatte en cellemodel for smertefølende celler.

I laboratoriet dyrkede Tore B. Stage smertefølsomme celler i et reagensglas og dryppede kemoterapi på dem for at se, hvordan de reagerede.

-Formålet var at prøve at forstå, hvad der sker i kroppen, når de smertefølende celler udsættes for kemoterapi. Forsøget viste, at nogle lægemidler får kemoterapien til at ophobe sig i disse celler og dermed giver anledning til større skade.

Beskyttende pumpe

Tore B. Stage tog de lovende eksperimenter fra San Francisco med hjem til Danmark og SDU for at undersøge yderligere. Det viste sig, at de smertefølende celler havde en form for pumpe, der beskytter celler mod giftige stoffer, som fx kemoterapi, ved at pumpe disse stoffer ud af cellerne.

-Når vi hæmmede den beskyttende pumpe i de smertefølende celler, gjorde kemoterapien markant større skade på cellerne. Dette er interessant, da vi ved, at der er mange almindelige lægemidler, som hæmmer pumpen og som dermed, teoretisk set, kan øge risikoen for at få bivirkninger, fortæller Tore B. Stage.

For at bekræfte dette hos patienter i behandling, etablerede han og kollegerne på Klinisk Farmakologi og Farmaci på SDU et samarbejde med en spansk forskergruppe.

Det viste sig, at patienter som fik kemoterapi sammen med lægemidler, som hæmmer den beskyttende pumpe, havde op til fem gange højere risiko for at få smertefulde hudbivirkninger, hvilket stemte overens med vores laboratorieforsøg.

Patienter kan måske undvære medicinen

Formålet med studiet og gruppens arbejde er at gøre det lettere at vælge det rigtige lægemiddel til den rigtige patient.

-Nu ved vi, at patienter, som får en bestemt type lægemidler, har højere risiko for at få smertefulde bivirkninger, hvis de skal have kemoterapi. I mange tilfælde er det lægemidler, som patienterne godt kan undvære i den tid, de får kemoterapi, mener Tore B. Stage, som er i dialog med onkologer om, hvordan denne viden skal implementeres til gavn for patienter.

Arbejdet fortsætter

Kræftens Bekæmpelse har givet en bevilling på 1.5 mio. DKK til Tore B. Stage og hans gruppe, så de kan fortsætte arbejdet.

-Vi har brugt mange år på at opbygge denne model og vores ekspertise, og vi vil nu bruge den til at undersøge flere andre ting, blandt andet sammenhængen med andre former for kemoterapeutika samt blive klogere på den underliggende mekanisme, som fremkalder skaden.

Sidstnævnte kan ifølge Tore B. Stage især give indsigt i, om man kan udvikle nye lægemidler til at behandle denne frygtede bivirkning.


Fakta:

Studiet, som fokuserer på det kemoterapeutiske lægemiddel paclitaxel, er publiceret i tidsskriftet Clinical Pharmacology and Therapeutics og kan læses her.

 

Mød forskeren

Tore Bjerregaard Stage er farmaceut og lektor ved Klinisk Farmakologi og Farmaci, Institut for Sundhedstjenesteforskning.

Kontakt