Derfor kan grønlændere tåle så meget fedt

Særlige mutationer i generne gør inuitter i stand til at spise store mængder fedt og protein uden at få hjerte-kar sygdomme.

I et nyt forskningsresultat netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science har Ivan Brandslund og Cramer Christensen fra Institut for Regional Sundhedsforskning og professor Peter Bjerregaard og professor Marit Jørgensen, Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet sammen med kollegaer fra bl.a. KU finkæmmet inuitternes genom i jagten på genetiske mutationer, som kan relateres til en anderledes kost.

Grønlandsk kost er traditionelt rig på fedt og proteiner, men alligevel får inuitterne sjældent hjerte-kar-sygdomme. Nu har forskerholdet, der også tæller professor Rasmus Nielsen fra Statens Naturhistoriske Museum, København Universitet, og Berkeley, University of California, fundet genetiske mutationer, som gør inuitterne i stand til at håndtere de store mængder fedt. En forskning der peger i retning af, at kostråd skal individualiseres.

Inuitter har traditionelt spist en kost, hvor hovedingredienserne har været fisk og sæl, som indeholder store mængder fedt. På trods af den meget fedtholdige kost, lider inuitterne sjældent af hjerte-kar-sygdomme, hvilket forskere tidligere har tillagt, at inuitterne spiser masser af sundt fedt, blandt andet omega 3-fedtsyrer. Ifølge ny forskning kan der dog også være en anden forklaring på, at inuitterne ikke i samme omfang som eksempelvis europæere lider af hjerte-kar-sygdomme. Inuitternes genomer indeholder nemlig nogle helt unikke genetiske mutationer, som muligvis gør store mængder fisk og omega 3-fedtsyrer sundere for dem, end det er for alle andre.

Læs hele artiklen på videnskab.dk

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies