Derfor bliver ishockeyspillere trætte sidst i kampen

Ny forskningsartikel viser, at ishockey indeholder så mange sprinter, at spillerne naturligt er trætte i tredje periode. Videnskabeligt optimeret træning kan være vejen til at holde dampen oppe i længere tid.

Der er 1,8 millioner registrerede ishockeyspillere i de 74 medlemslande i IIHF (International Ice Hockey Federation).

De fleste af dem har nok en (måske opgivet) drøm om at spille i verdens bedste liga, den amerikanske NHL. Og at stille op for hjemlandet ved en stor turnering som det VM, der for nyligt blev spillet i hallerne i Herning og København.

De færreste når dertil. Og de der gør, kommer ikke sovende til det. Træning, træning og mere træning – kombineret med talent - skal der til som i alle andre sportsgrene.

Forskere fra Syddansk Universitet (SDU) og Gøteborgs Universitet har nu for første gang dokumenteret, at selvom ishockey på mange punkter minder om andre holdsportsgrene, når det kommer til aktivitetsmønstre, træthedsudvikling og betydningen af fysisk form, så er der en vigtig forskel.

Ishockeyspillere sprinter mere, og deres tid på banen er mere intensiv.

Mere sprint kræver ekstra god fysik

-Den høje intensitet og de mange sprinter stiller andre krav til hurtig restitution, når spillerne er i boksen og skal være klar til endnu en tur på banen, forklarer Magni Mohr, lektor og idrætsfysiolog på SDU.

-Vores forskning baseret på observationer og målinger af 36 spillere i NHL viser, at spillerne i gennemsnit er på banen 20-35 gange á 30-90 sekunder. Det gør ishockey på absolut eliteniveau anderledes end andre sportsgrene, som der er forsket meget mere i, og det gør det nødvendigt at sætte anderledes fokus på spillerne og deres træning.

Magni Mohr og hans forskerkolleger testede spillerne, mens de var i fuld aktion i ’rigtig’ kamp på banen, og det er det helt unikke ved dette forskningsresultat, som er publiceret i tidsskriftet Journal of Strength and Conditioning Research.

Træning skal skræddersys

Resultaterne peger på, at den daglige træning med fordel kan skræddersys endnu mere til den enkelte spiller under hensyntagen til, om spilleren er forsvars- eller angrebsspiller. Angrebsspillerne sprinter nemlig ekstra meget og kravene til deres præstation er ekstra høje.

Helt konkret anbefaler forskeren bag studiet, at ishockeytrænere bruger en modificeret version af Yo-Yo-testen, som af sportskyndige kendes fra fodboldverdenen. Brugt i forhold til eliteishockey, kan Yo-Yo-testen, gennemført på is, vise niveauet for fysisk præstation under kamp målt på puls, og hvordan denne hænger tæt sammen med mængden af høj-intenst skøjteløb under kamp.

- I ishockey ser vi de samme individuelle forskelle, som vi har observeret i fodbold gennem årene. Det betyder at man også i ishockey skal fokusere på individuel træning. Ishockeyspillere spiller mange kampe og har derfor mindre tid til træning og derfor er det vigtigt, at træningen har høj kvalitet, siger Magni Mohr.

-Vores studie er det første studie, der forsøger at kortlægge, hvad ishockey er fysiologisk set og jeg håber, at det vil stimulere yderligere forskning til gavn for ishockey både i Danmark og internationalt.

Ishockeyforskning på SDU

I forhold til andre holdsportsgrene som fodbold, håndbold og basketball er forskningen i stadig ishockey sparsom. Forskningsenheden Sport og Sundhed på SDU med professor Peter Krustrup som forskningsleder, har over de seneste år oprustet indenfor forskning i holdidrætter. Senest med tilknytningen af Magni Mohr, Morten Bredsgaard Randers Thomsen og Thomas Rostgaard Andersen som alle en lang erfaring med fysisk træning og testning hos elitesportsudøvere både i forskning og praksis.

Dermed vil Institut for Idræt og Biomekanik fremover skabe endnu mere verdensklasseforskning, også indenfor ishockey.

-Alene i år har vi på SDU udgivet 30 forskningsartikler om tracking, træthed, træning og testning indenfor fodbold, håndbold, basketball, floorball og ishockey, til gavn for motionsidrætten såvel som eliteidrætten. Det skyldes først og fremmest at vi har dygtige forskere indenfor området og stor erfaring med relevante forskningsmetoder, men også at vi er gode til at samarbejde med andre universiteter. Som eksempel har Magni Mohr et tæt og produktivt samarbejde med både Gøteborgs Universitet og Århus Universitet om forskning i ishockey og det samarbejde forventer vi os meget af, fortæller Peter Krustrup.

Læs forskningsartiklen her

Mød forskeren

Magni Morh, lektor ved Sport og Sundhed, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU.

Kontakt

Mød forskeren

Peter Krustrup, professor ved Sport og Sundhed, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU.

Kontakt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies