Skip to main content
Coronarefleksioner - Anton Pottegård

Hvad har du lært af covid-19?

I denne interviewserie taler vi med nogle af SDU’s fremtrædende covid-19-eksperter om, hvad de seneste to års sundhedskrise har betydet og forandret.

Af Susan Grønbech Kongpetsak, , 25-03-2022

Coronarefleksioner

Gennem to år var vi og verden i undtagelsestilstand, isolerede og begrænsede af restriktioner. Nu er vi – på vores breddegrader - tilsyneladende gennem det værste af pandemien. Og vi kan - for første gang siden 2020 - gå ud i foråret uden at skulle tænke på mundbind, håndsprit og afstand. Men hvad har to års sundhedskrise forandret? Blev pandemien et vendepunkt eller er vi bare tilbage til normalen? Det undersøger vi i denne interview-serie med en række af SDU’s eksperter.

Debatten om covid-19 og alle de afledte effekter har ofte været hård. Hvad har det betydet for dig?

Det har til tider været noget af en mundfuld at deltage i debatten. Ofte har jeg, på baggrund af samme indlæg, fået kritik for at fejle på forskellige måder. Fx at jeg - efter en optræden i Go’ Morgen Danmark - var for vaccine-glad og for vaccine-afvisende. Så længe begge yderfløje er nogenlunde lige utilfredse, har jeg taget det som et tegn på, at jeg har ramt en nogenlunde afbalanceret tone. Heldigvis er de fleste tilbagemeldinger dog positive: Folk sætter pris på, at vi som fagpersoner tager os tid til at deltage i debatten.

Tror du, vi kommer til at tale om covid-19 igen næste vinter?

Over det næste år, så skal der nok komme nye påstande om bivirkninger til vaccinerne og diskussion om deres plads i forebyggelsen af covid-19, så ja, der skal nok komme mere at lave for os. Når det er sagt, så både håber og tror jeg, at det vil foregå i noget mere adstadigt tempo og med markant mindre offentlig bevågenhed, end det har været tilfældet de sidste par år.

Kan du tage nogle positive erfaringer og indsigter med fra to år med pandemi? Hvilke?

Det kan jeg i høj grad. Nød lærer nøgen forsker at effektivisere. Eller hvad man nu siger. Vi har i vores gruppe både på det organisatoriske og det metodologiske plan flyttet os voldsomt meget i disse to år. Fx har vi fået en mere effektiv og mere fleksibel organisering internt, og en række avancerede metoder - som vi før kun havde et overfladisk kendskab til - er under pandemien blevet noget, som vi bruger rutinemæssigt.

Dertil kommer at vi som gruppe - qua det arbejde vi har leveret i samarbejde med andre forskningsgrupper og med myndigheder - har fået en væsentlig bedre forståelse af, hvordan vi kan og skal bidrage som et lille tandhjul i et stort maskineri. Dermed har vi fået bedre forudsætninger for at prioritere de rigtige forskningsspørgsmål fremover.

Hvilken restriktion er du mest tilfreds med at slippe for – og hvorfor?

Som langdistance-pendler (fra Djævleøen) er mundbind i toget ikke noget, jeg kommer til at se tilbage på med varme følelser. Jeg husker med gru følelsen af at tage et mint-tyggegummi i munden en kold december-morgen og ånde den friske mint-ånde ud via mundbind og direkte op i øjnene på mig selv. Så stod man der og tudede…

Kommer pandemien til at forandre noget?

Om vores samfund bliver sig selv igen, det kan jeg have mange løse tanker om, men da jeg ikke har nogle hårde data, så vil jeg lade dem blive som tanker. Forudsigelser om hvordan covid-19 påvirker vores samfund på lang bane, overlader jeg til folk der har forstand på den slags.

Står vi bedre rustet til at håndtere en pandemi nu end før covid-19?

Det tænker jeg, vi gør på mange forskellige måder. Hvis jeg nøjes med at se på det udsnit af pandemi-beredskabet, som jeg har deltaget i, så tænker jeg, at vi står stærkere på særligt to fronter. For det første, har vi fra epidemiologisk side bevist overfor både myndigheder og hinanden, at vi i det danske epidemiologiske miljø kan samarbejde og levere ganske hurtigt. Med den viden i baghånden vil vi kunne udnytte danske registre langt bedre, end vi gjorde, hvis altså der kommer en ny pandemi.

For det andet har pandemien kortlagt en række uhensigtsmæssigheder i adgang til kritiske registre, som udgjorde barrierer for forskningen i en krisesituation, som den vi stod i. Det er klart min forventning, at man nu vil prioritere at få disse problemer løst, så vi i fremtiden vil have mere fleksibel adgang til de nødvendige registre, både i freds- og krigstid.

Mød forskeren

Anton Pottegård er professor i farmakoepidemiologi og klinisk farmaci ved Institut for Sundhedstjeneste forskning, Syddansk Universitet, og forskningsleder på Sygehusapotek Fyn. Han forsker i lægemidler og deres bivirkninger via sundhedsdata, og har i forskellige sammenhænge bidraget til sundhedsmyndighedernes håndteringen af pandemien.

Kontakt

Ny Videns nyhedsbrev

Skriv dig op til at høre om resultater, indsigter og løsninger fra forskerne på SDU.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Redaktionen afsluttet: 25.03.2022