SDU har haft besøg af en Brain Prize-vinder

Hvert år uddeler Grete Lundbeck European Brain Foundation 1 million euro til årets modtagere af The Brain Prize, verdens største hjerneforskningspris.

I år blev prisen delt mellem fire vindere: Winfried Denk, Arthur Konnerth, Karel Svoboda og David W. Tank for "opfindelsen, forfinelse og brug af to-foton mikroskopi”, der populært sagt sender et infrarødt laserlys ind i hjernen, der reflekteres tilbage, så forskerne kan se, hvordan de mindste celledele opfører sig i raske og syge hjerner på forsøgsdyr, mens de er vågne.

Karel Svoboda fra Janelia Research Campus, Howard Hughes Medical Institute, USA
besøgte SDU i går, hvor der afholdtes et mini-symposium med forskningsoplæg i relation til prisen. Naturligvis med Karel Svoboda, som en af prisvinderne, som hovedtaler. Men også professor Trevor Owens fra Institut for Molekylær Medicin og professor Luis A. Bagatolli, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi og lektor Jonathan Brewer fra samme institut.

Efter symposiet var der rundvisning på DaMBICs faciliteter på BMB.

Karel Svoboda, født 30 December 1965 i Tjekkiet, ph.d. i biofysik fra Harvard University. I øjeblikket er han en gruppeleder på Janelia Research Campus, Howard Hughes Medical Institute.
Æresbevisninger og priser
2004 Society for Neuroscience, AstraZeneca Young Investigator Award
2007 Docteur Honoris Causa, Université de Lausanne
2008 Gill Junior Investigator Award (Indiana University)
2013 Udenlandsk Medlem, Ungarsk videnskabsakademi
2014 Larry Katz prisen, Duke University

Link til The Brain Prize: http://www.thebrainprize.org/flx/the_foundation/

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies