13,7 mio. kr fra Danmarks Frie Forskningsfond til fire SDU-SUND-projekter

Fire forskningsprojekter fra Klinisk Institut får bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Christine Stabell Benn, professor ved Klinisk Institut, SDU har modtaget 6.152.000 kr. til et nyt forskningsforsøg, der skal styrke ældres immunforsvar.

 

Forskningsprojektet skal forsøge at styrke de ældres immunforsvar og deres evne til at få gavn af vacciner. Projektet udføres af en forsker fra Syddansk Universet og Odense Universitetshospital i samarbejde med Odense Kommune.

Danskernes gennemsnitslevealder er støt stigende. Og en velkendt konsekvens af aldring af er, at immunforsvaret begynder at fungere mindre effektivt. Det gør ældre mennesker særligt sårbare over for influenza og infektioner, som ofte kan forværre eksisterende sundhedsproblemer hos ældre. Derfor skal der nu forskes i, hvordan man kan styrke de ældres immunforsvar og øge deres gavn af vacciner.

- Almindeligvis er det sådan, at man op til en influenzasæson anbefaler de ældre en influenzavaccine. Det, som forsøget her skal afdække, er, om man forud for dette, kan styrke de ældres immunforsvar, så vaccinen bliver mere effektiv – og vi i det hele taget kan bringe de ældre sikrere gennem vinteren, siger Professor Christine Stabell Benn, som skal lede projektet.

Forskningsprojektet udforsker to billige og sikre interventioner, som kan styrke immunforsvarets respons på vacciner. Den ene er Bacille Calmette-Guérin (BCG) vaccine, som oprindeligt er udviklet mod tuberkulose og den anden er mælkesyrebakterier. I alt vil omkring 2.000 ældre indgå i forsøget, som gennemføres i samarbejde med Odense Kommune og kommunens frivilligcentre, hvor mange ældre kommer.

 

Helge Thisgaard, hospitalsfysiker på Nuklearmedicinsk Afdeling, OUH og lektor på Klinisk Institut, SDU har modtaget 2.850.825 kr. til forskning i forbedring af behandling af glioblastomer.

 

Den hyppigste og mest farlige kræftform i hjernen, glioblastomet, kan aktuelt ikke helbredes trods kirurgi, stråle- og kemoterapi. Derfor er behovet for nye behandlingsformer stort. Målsøgende terapi af glioblastomer med radioaktive molekyler er en forsøgsbehandling, der i øjeblikket er under udvikling i flere lande.

Oftest bruges radioaktive isotoper, der udsender langtrækkende stråling, som derfor også skader rask væv og dermed bliver dosisbegrænsende. I dette forskningsprojekt vil forskergruppen videreudvikle og undersøge en ny type radioaktive molekyler til behandlingen, som udsender meget kortrækkende Auger-elektron-stråling. Det betyder, at molekylerne kan bestråle kræftcellerne uden, at det raske væv tager skade.

Helge Thisgaards forskergruppe har desuden vist, at den specielle Auger-elektron-stråling, de ønsker at anvende, kan eliminere de såkaldte kræft-stamceller, som er resistente over for almindelig behandling. Potentielt vil projektet føre til en ny behandlingsstrategi for patienter med glioblastomer.

Moustapha Saad El-Deen Kassem, professor ved OUH og Klinisk Institut, SDU har modtaget 2.779.200 kr. til et stamcelleprojekt om forbedring af knogle-regenerering.

 

Målet er at teste hypotesen om mulige stimulation med medicin af endogene skeletal (mesenkymale) stamceller (MSC) kan forbedre knogle-regenerering. Forskergruppen vil hæmme produktion af proteinet legumain (lgmn), der produceres i en stor mængde i knoglevæv via MSC, og som fungerer som knogledannelsehæmmer.

De vil bestemme de terapeutiske fordele ved at hæmme produktionen af legmn i MSC for at kunne forbedre knogle-regenerering i musemodeller af knogleskørehed og ikke helende knoglebrud. Begge er meget relevante kliniske problemer, som rammer mange ældre mennesker.

Forskerne vil også måle legmn-niveauet som en markør til overvågning af knoglers regenereringsevne i et stort antal af ældre personer, hvor knoglemasse og knoglestyrke er kendt. Disse undersøgelser har potentiale til at udvikle nye strategier for effektive terapier rettet mod kroppens egne stamceller med henblik på at øge knogleregenerering for patienter med knogleskørhed og patienter med ikke-helende knoglebrud.


Zsolt Laszlo Illés, professor i neurologi ved Klinisk Institut, SDU og OUH har modtaget 1.994.560 kr. til forskning i forbedring af behandlingen af progressiv multiple sklerose (SPMS).

 

Der er endnu ingen effektiv behandling af progressiv multiple sklerose (SPMS), som i stigende grad rammer unge voksne. Årsagen er, at man ikke kender sygdomsmekanismerne.

Zsolt Illes-forskergruppen har identificeret nøglemolekyler og molekylære netværk, som har stor betydning for heling af eller vævsskade i hjernelæsioner hos patienter med SPMS. Identifikationen er sket ved hjælp af integration af patologiske, molekylærbiologiske, genetiske og bioinformatiske metoder.

Baseret på disse resultater, vil forskergruppen undersøge og fokusere på de specifikke nøglemolekyler, der er årsag til heling i hjernen hos patienterne med henblik på at finde en behandling.

Nyheder fra Sundhedsvidenskab
Sund nyhedsbrev

Tilmeld dig nu

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies