Menu

Nyt SUND

Nyt SUND 

 

Nyt SUND-bygningen er SDUs del af Nyt OUH/SDU-projektet. Nyt SUND skal huse de aktiviteter, der i dag er i Winsløwparken samt Institut for Psykologi og Afdeling for Anatomi.  Nyt SUND kobler sig solidt til det eksisterende campus med tre koblinger. Og mod syd møder bygningen Nyt OUH i Koblingsbygningen. Stenten fra det eksisterende SDU fortsætter ned gennem Nyt SUND og bliver hoved passagen gennem bygningen, der ligger smukt ned gennem skoven og hen over Killerup Rende.

 

Undervisningsfaciliteter findes på terræn og på niveau 1 med auditorier, undervisningslokaler og studiezoner. Forskningsfaciliteterne er på niveau 1 og 2 med Biomedicinsk Laboratorium og biobanken på terræn. Bygningen er præget af transparens, adgang til lys og luft, arbejdspladser i et inspirerende miljø med samt formelle og uformelle mødesteder. De grønne omgivelser med skov og bæk bliver prioriteret og trukket ind i bygningen. Det grønne vil også blive en aktiv del om området med fx afmærkede Walk ’n Talk-stier, så omgivelserne kan bidrage til et sundt og aktivt arbejds- og studiemiljø.

 

Campus Odense

Error while rendering view [CookieWarning].