Menu

Ansøgningen

En velskreven fondsansøgning kræver grundigt forarbejde for at opfylde bevillingsgivernes kriterier.  Da alle bevillingsgivere har deres egne kriterier, er det allerede i denne fase afgørende at afklare bevillingsgivernes krav ved at tage kontakt til fonde og gennemarbejde delelementerne i ansøgningen.

Ansøgningsprocessen og bevillingsgiverens krav
Det kan virke meget banalt, men en af de hyppigste årsager til afslag er, at ansøgerne ikke har læst fondens guidelines, formål etc. Derfor er det vigtigt at læse og analysere fondsopslagene grundigt samt sætte sig ind i fondens formål, så man sikrer sig at alle formelle krav bliver overholdt og projektet er inden for fondens formål. Du kan læse mere om denne proces i vores ansøgningsguide.

Udover selve ansøgningen er det vigtigt at tænke i netværk, især når det gælder private fonde, er det ligeså vigtigt at arbejde med at oprette og vedligeholde netværk, som det er at skrive en ansøgning. Syddansk Forskerstøtte arbejder målrettet med denne del, og vi tilbyder støtte til netværksopbygning. Kontakt Syddansk Forskerstøtte for rådgivning.

Planlægning af forskningsprojekt og delelementer i ansøgningen
Da alle fondansøgninger skal indeholde en projektbeskrivelse med tidsplan, budget herunder overheadregler og oplysninger om medfinansiering, er det vigtigt, at du tænker dit projekt igennem fra start til slut.

Ved større tværvidenskabelige projekter med flere parter, er det fra projektstart nødvendigt at indgå formelle aftaler og få skabt klarhed over alle projektets opgaver samt mål og formål (framing the project), da dette skal indgå i projektbeskrivelsen.  

Du kan læse mere om de enkelte delementer via linkene nedenfor.

Projektbeskrivelse 
Tidsplan
Budget
Omkostninger og Overhead
Medfinansiering

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies