7,7 millioner til forskere på Samfundsvidenskab

Hvilke effekter har det for kvinden og hendes familie, når brystkræft behandles i et tidligt stadie? Hvad betyder personlighedstræk for politikeres adfærd? Og hvilke konsekvenser har antidepressiv behandling for patienters og pårørendes livsforløb? Det har tre forskere ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet tilsammen modtaget 7,7 millioner fra Det Frie Forskningsråd til at finde svarene på.

Meltem Daysal, lektor ved COHERE, SDU’s center for sundhedsøkonomisk forskning, modtager 4,7 millioner til at undersøge effekterne af at behandle brystkræft i et tidligt stadie. Fokus er på de socioøkonomiske faktorer, som kvinden og hendes familie står over for, f.eks. tilknytningen til arbejdsmarkedet, familiestruktur, fertilitet og akkumuleret velfærd.

Projektet er mere omfattende end tidligere studier, bl.a. fordi det også ser på konsekvenserne for patientens pårørende og tager højde for ændringer i diagnostiske kriterier og i behandlingsguidelines.

Emnet er vigtigt, fordi brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder. Samtidig betyder tidlig diagnosticering, højere overlevelsesrater og adgang til mere aggressive behandlinger, at flere patienter undergår behandling.

Se Meltem Daysals forskerprofil.

 

Går personlighed og politisk adfærd hånd i hånd?
Asbjørn Sonne Nørgaard, der er professor ved Institut for Statskundskab, får en bevilling på 1,4 millioner. Med indsigt fra psykologien vil han undersøge, hvor meget politikeres personlighed slår igennem på deres politiske adfærd.

I statskundskaben har man typisk hævdet, at politikere forfølger deres egne eller deres baglands interesser, og at de blot gør det, jobbet kræver. Man har ignoreret, at politikere er ganske forskellige – hvilket psykologien har blik for.  

International forskning viser, at politikeres personlighed typisk er ret forskellig fra vælgernes. Men forskning, fra især Italien, peger på, at politikere på højre- og venstrefløjen har noget forskellige personligheder, og at de minder om deres vælgeres personligheder. Spørgsmålet er, om det samme gælder i Danmark, og projektet vil desuden undersøge, om forskelle i personlighed slår igennem på politikeres medieorientering og muligheder for at opnå magtfulde poster.

Se Asbjørn Sonne Nørgaards forskerprofil.

 

Spiller antidepressiv behandling ind på det senere livsforløb?
Mircea Trandafir, adjunkt ved COHERE, modtager 1,4 millioner til at belyse, hvordan behandling med antidepressiva påvirker patientens og de pårørendes livsforløb.

Forskningen har hidtil haft fokus på de kortsigtede kliniske resultater, men i en tid, hvor stadig flere borgere kommer i behandling, er det afgørende at få mere viden om de langsigtede konsekvenser, det har for den enkelte patient, men også for deres familiemedlemmer. Projektet skal derfor undersøge en række mulige socioøkonomiske konsekvenser af antidepressiv behandling, såsom tilknytning til arbejdsmarkedet, etablering af familie, fertilitet og kriminel adfærd.

Resultaterne fra projektet vil være relevante for beslutningstagere, sundhedspersonale og patienter.

Se Mircea Trandafirs forskerprofil.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies