Menu

Vejen frem

Sådan kan en ansøgningsproces typisk forløbe:

1. Det starter med en idé

- eller du kender en konkret pulje eller fond, du gerne vil søge.
Lav en foreløbig beskrivelse af dit projekt. Du kan eventuelt anvende en skabelon til at strukturere udkastet. Den finder du her.
Send beskrivelsen til din kontaktperson i Forskningsstøtte og lav en aftale om, hvad han/hun skal lave for dig og med hvilken deadline. Aftal gerne et møde.

2. Aftale med institutleder

Hvis det forventes på dit institut, skal du indhente din institutleders accept af, at du arbejder videre med ansøgningen.

3. Strategi

Find sammen med Forskningsstøtte ud af, hvilken pulje eller fond du vil søge, og lav en ansøgningsstrategi sammen med Forskningsstøtte.

4. Research, research, research

Sæt dig grundigt ind i puljen/fondens formål og retningslinjerne i det opslag, du søger under. Forskningsstøtte har stor erfaring med denne type opgave og vil være en god sparringspartner i denne fase. Sammen laver vi en tidsplan for udarbejdelse af ansøgningen.

5. Partnerskab

Identificer dine projektpartnere, og tag kontakt til dem. Drøft med dem, hvilke roller og opgaver de vil løfte i projektet. Få en bekræftelse på, at de ønsker at medvirke i projektet. Hvis dit projekt omfatter et ophold ved en anden forskningsinstitution, virksomhed eller andet, så få en skriftlig invitation og bekræftelse herpå - gerne på officielt papir og med underskrift.

6. Skriveproces og budget

Skriv ansøgningen, og brug Forskningsstøtte i processen. Vi bidrager med review/kommentarer og kvalitetskontrol i forhold til fondens/puljens vurderingskriterier. Det er også nu, at budgettet skal laves. Som en hovedregel vil Forskningsstøtte gerne have et møde med dig om budgettet. Det skal ofte være meget detaljeret, og der er samtidig regler og retningslinjer, der skal overholdes. Derfor vil vi gerne hjælpe dig.

Hvis du gerne selv vil arbejde med budgettet, kan du med fordel benytte SDU's budgetskabelon, som du kan rekvirere hos din kontaktperson i forskningsstøtte. Budgettet skal udarbejdes sammen med Forskningsstøtte senest 14 dage før ansøgningsfristen. Institutlederen skal godkende en eventuel medfinansiering, og at ansøgningen sendes. Det sker ved indgåelse af en projektaftale i forbindelse med ansøgte og bevilgede eksterne midler.

7. Det sidste tjek

Forskningsstøtte giver gerne ansøgningen inklusiv bilag endnu en gennemkommentering, hvis du ønsker det. Vi sender dig vores kommentarer.

8. Budgettet

Budgettet skal underskrives af Forskerservice Økonomi. Det sørger din lokale Forskningsstøtte-kontaktperson for. Forskerservice Økonomi skal have budgettet fire arbejdsdage før deadline. Når Forskerservice Økonomi har godkendt budgettet, er det ikke muligt at rette i det.

9. Ansøgningen sendes

Forskningsstøtte hjælper naturligvis gerne (efter aftale) med at gøre dokumenterne klar, at udfylde eventuelle ansøgningsskemaer og at uploade ansøgningen.

Error while rendering view [CookieWarning].