Susanna Sommer, journalistisk lektor og podcast-guru
Udvikling … intet andet enkeltord beskriver måske bedre Susanna.
Det kommer ikke mindst hendes mange studerende, kursister og trofaste lyttere til gavn, både på og udenfor SDU. For udover at være halvtidsansat på SDU, så bruger Susanna sin arbejdstid som selvstændig radio- og podcastproducent, hvor hun producerer serier til blandt andre DR Lyd, museer og organisationer.
Susanna kan fortælle som få – og rammer ofte os andre via øregangene. Hun har arbejdet med lyd hele sit voksne liv og rapporteret fra pløjemarker, herberger, krypter, elbåde, bonede gulve og toppen af Lillebæltsbroen. Hun har spillet lyden af bål baglæns på halv hastighed for at få den rette stemning, skabt en syret samtalemosaik ud af gamle Troels Kløvedal-klip og kørt 1000vis af kilometer gennem Danmark på jagt efter historien om højskolesangbogen. De sidste to historier fik hhv. en Prix Radio for årets podcast og en Prix Europa for Årets musikprogram.
På kandidatuddannelsen i journalistik på SDU er Susanna ansvarlig det nye fortællende spor. Hun er en engageret underviser med store ambitioner på de studerendes vegne, og hun er typen, der aldrig bliver træt af at diskutere de finere nuancer i en lydovergang, billedsproget i en reportage eller anslaget i en fortælling, når hun underviser og vejleder i det fortællende forløb. Sammen med Rasmus Rønlev udvikler hun nye tanker om fortællerrollen, og de eksperimenterer med hvordan deres forskellige fagligheder kan befrugte hinanden og med at skabe et inkluderende, samtalende og øvelsesfyldt undervisningsrum, hvor teori og praksis spiller tæt sammen.
Didde Elnif
Når dansk journalistiks mest prestigefulde pris, Cavlingprisen, bliver uddelt, er det Didde, som overrækker prisen og fortæller alle os andre, hvilke overvejelser, der ligger bag tildelingen. Hvervet som formand for Cavlingkomiteen er et godt udtryk for den respekt, der står om Diddes person, hendes evner, erfaring og det altid sikre blik for, hvad der er mindre god, rigtig god eller ligefrem prisvindende journalistik.
Diddes faglighed har et fundament af nysgerrighed og den bliver udvidet og inspireret af en evig opmærksom finger på pulsen. Det er altid hende, som har set en ny memetendens på Twitter, læst en uventet fagbog eller lagt mærke til en overraskende interviewmetode i en engelsk podcast, og dermed kan se og bruge uventede sammenhænge og eksempler i både sin undervisning, forskning og journalistik.
Didde er uddannet journalist fra DMJX (hvor hun også sad i skolens bestyrelse) og har en mastergrad i digital kultur fra Kings College i London. Siden har hun også taget en kandidatuddannelse i journalistik fra SDU (cand. public.), og som en af landets skarpeste digitale journalister, udviklere og tænkere har hun hen over årene arbejdet for blandt andet DR og Information, ligesom hun har været programchef for de sagnomspundne New Media Days-konferencer.
Ved journalistuddannelserne på SDU har Didde flere ansvarsområder. Udover at være underviser og forsker (ja, hun er i gang med en ph.d.-afhandling oveni alt det andet … som om hun ikke har grader nok), så er hun ansvarlig for kandidat-uddannelserne i Journalistik på SDU, og så er det Didde, der er hovedkraft og ophavskvinden bag den nye linje i undersøgende journalistik på cand. public.-uddannelsen.
Rasmus har vundet undervisningspriser – blandt andet som årets underviser på Det humanistiske Fakultet på Københavns Universitet, men han gør langt mere end at undervise og vejlede i, hvad andre har tænkt og skrevet. Rasmus har selv udviklet nye metoder og modeller, som i dag indgår i undervisningen på både bachelor- og kandidatuddannelserne ved journalistuddannelserne på SDU.
På cand. public.-uddannelsen er Rasmus medansvarlig for det fortællende forløb, og her bygger dele af undervisning også på egen forskning, hvor han har undersøgt journalisters selvfremstilling og fortællerroller ud fra et retorisk og narratologisk perspektiv. På cand.public.-uddannelsen eksperimenterer Rasmus også – sammen med Susanna Sommer – med at formidle sig fag og stof i form af podcasts, der benytter sig af den fortællende journalistiks virkemidler. Og så har de to, Rasmus og Susanna, sammen udviklet en ny model over journalistiske fortællere, som danner afsæt for faget Jagten på fortælleren. Rasmus´s kandidatgrad i retorik og hans ph.d.-grad indenfor samme felt, er fra Københavns Universitet, men han har siden ladet sig lokke til SDU, hvor han i dag bærer titlen som lektor, og det skete med løftet om, at intet anden ansættelsessted ville give ham større muligheder for at løfte og præge nutidens og fremtidens stærkeste formidlere.
Rikke Hyldgaard, journalistisk lektor
Rikke ville ønske, hun kunne lære alle mennesker at kende. Hun næres af mødet med andre og deres historier, og oftest har hun haft mennesket i centrum i sin journalistik som mangeårig featureskribent på Fyens Stiftstidende og i dag som selvstændig journalist, etableret forfatter på flere forlag og underviser på blandt andet journalistuddannelsen i Odense.
Som journalist kendes Rikke for sit forfinede gehør i interviewet og sin evne til at leve sig ind i et andet menneske eller univers og formidle det sanseligt og sømløst. Hun er en glubsk læser, der elsker sprogets uendeligt mange farver og muligheder, og når hun selv skriver, nyder hun at sidde længe i en sætning for at forme, file og opdage, hvad den kan.
På cand.public-uddannelsen er hun medansvarlig for det fortællende spor. Hun er en erfaren underviser af både journaliststuderende, professionelle journalister og utrænede skribenter på høj- og aftenskolekurser og gør sig umage for at tilrettelægge meningsfulde forløb.
Også i undervisningen er hun optaget af det gode møde mellem mennesker. På hendes kurser er der plads til begejstring, tvivl, kritik, fejl og diskussion. Hun lægger vægt på at rumme mange måder at være journalist på og begejstres, når studerende præsenterer hende for nye måder at fortælle på.
Christian Erin-Madsen, journalistisk lektor
Den første underviser, du vil møde i dette forløb, er Christian Erin-Madsen, der døgnbrænder for den undersøgende journalistik.
Erik Albæk, professor, ph.d.
Headhuntet til journalistuddannelserne på SDU med ansvar for at opbygge af et af verdens stærkeste journalistiske forskningsmiljøer. Sådan kunne en ultrakort beskrivelse af Erik Albæks vej til SDU lyde. Erik er uddannet i statskundskab fra Århus Universitet og blev også senere professor i faget – blandt andet kendt for hans arbejde med Magtudredningen – men han lod sig i 2005 lokke til Odense for at opbygge forskningsmiljøet.
Det har været en succes, og ikke mindst fordi Erik med evner og engagement – og titel af professor i Statskundskab og Journalistik - har involveret sig i både stort og småt: Fra sikringen af millionstore forskningsprojekter til sprogligheden i de ph.d. studerendes afhandlinger – og så naturligvis også den faglige udvikling for de mange hundreder journaliststuderende, som Erik har undervist igennem de mange år på Campusvej i Odense.
Spørger man Erik, er årene på SDU ”det bedste, der er sket i mit arbejdsliv,” og han lader det ikke blive derved: ”Det har entydigt været en fornøjelse i samarbejde med mine unge kolleger at udvikle et forskningsmiljø, som internationalt betragtes som et af de stærkeste på verdensplan. Vores forskning spænder bredt: Vi undersøger journalistikkens sprog, retorik og fortællemåder; den politiske balance i nyhedsdækningen; journalistrollen; konstruktiv journalistik; nyhedsforbruget hos forskellige generationer; og meget, meget mere.”
Det er forskning, som alt sammen inddrages direkte i cand. public.-uddannelsen, hvor Erik er fast underviser og vejleder på de obligatoriske forløb, også kendt som Masterclass-forløbene. Her bliver de studerende blandt andet klogere på, hvad journalistikken kan lære af videnskaben – og hvordan vi på den måde kan skabe stærkere journalister.
David Hopmann
”Måske er det, fordi jeg er vokset op tæt på den dansk-tyske grænse, at jeg altid har undret mig over, hvorfor nabolande på nogle punkter kan være utrolig ens og på andre punkter ret så forskellige. Derfor bygger meget af min forskning inden for politisk kommunikation på sammenligning af forskellige lande,” forklarer en af landets yngste professorer, David, om sin forskning i politisk kommunikation og journalistik.
At undre sig er det hele taget noget, som fylder meget for David – og som måske også er med til at forklare, hvorfor han med årene er kommet frem til så mange gode forskningsbaserede forklaringer på journalistikkens store spørgsmål (og som hans studerende vil du hurtigt lægge mærke til, at han altid formår at flette en historie eller to fra grænselandet ind i sin undervisning og forskning).
Dén undren over forskelle og ligheder videregiver David med glæde og begejstring til de studerende på cand.public.’en, når de tager et af de obligatoriske fag – kaldet ”masterclasses” – og det ligger David fjernt at prale med, hvad han selv har afstedkommet, men det vil måske være os andre tilladt at nævne, at undervisningen, vejledningen og eksamenerne på disse masterclasses tager afsæt i fagets måske allerbedste grundbog. Her er den ene redaktør og forfatter … David selv, mens den anden er redaktør til bogen ”Forskningsmetoder i journalistik og politisk kommunikation” er SDU-kollegaen og vennen Morten Skovsgaard, som også underviser og vejleder på cand.public.-uddannelsen.