Skip to main content

Sådan kan vi hjælpe livet tilbage i Danmarks mudrede fjorde - og samtidig spare CO2

Mange af Danmarks fjorde er så mudrede, at de ikke kan huse et alsidigt plante- eller dyreliv. Hvis man lægger et tæppe af sand oven på mudderet, kan livet vende tilbage, foreslår SDU-biolog nu. Det kan oven i købet gøres så bæredygtigt, at staten kan spare på sit CO2-budget.

Odense Fjord, Roskilde Fjord, Limfjorden – det er nogle af de fjorde i Danmark, der i dag har meget store livløse strækninger. Strækningerne er dækket af mudder, der ofte hvirvles op i vandet og dermed blokerer for det nødvendige sollys. På de værst ramte lokaliteter består fjordbunden af flydende mudder, som planterødder ikke har en chance for at finde fæste i.

På et dialogmøde på Christiansborg den 15. december mødtes en række eksperter, rådgivere og politikere for at dele og drøfte løsninger, der kan føre til en sikring af god økologisk tilstand i vandmiljøet.

Et forslag til en konkret indsats blev fremlagt af biolog Mogens Flindt, lektor på Biologisk Institut.

Ideen går ud på at dække mudderbunden med et ca. 10 cm tykt tæppe af sand. I fagsproget kaldes dette sand-capping.

Et tykt tæppe af sand

”Et sandtæppe vil virke stabiliserende og forhindre mudderet i at blive hvirvlet op i vandet. Det vil forbedre lysklimaet, og det vil give ålegræs mulighed for at genetablere sig”, siger Mogens Flindt.

Ålegræs er en plante, der vokser i undersøiske enge langs kyster, hvor de udgør vigtige levesteder for en lang række livsformer. Siden 1930'erne har Danmark mistet mange af disse undersøiske enge, forårsaget af sygdom og stor næringsstofbelastning af vore fjorde og kystområder.

Derfor er der så meget mudder i fjordene

Frem til 1985 skyllede der store mængder næringsstoffer ud i fjordene, og det satte gang i nogle store algeopblomstringer. Da algerne døde, sank de ned og berigede bunden af fjorden med organisk stof. Bundens sedimenter blev beriget i en sådan grad, at end ikke bakterier har kunnet æde sig igennem dem, og derfor er de ikke blevet nedbrudt, men ses i dag som mudder.

At få genetableret tidlige tiders store udbredelser af ålegræs er nødvendigt for at opfylde EU's vandrammedirektiv og dermed opnå god vandkvalitet i lavvandede fjordområder, idet produktive ålegræsenge afhjælper næringsstofbelastningen, så næringen ikke bliver tilgængelig for skidt-alger, der kan skabe iltsvind, når de rådner.

Mogens Flindt peger på, at det ikke er nødvendigt at indkøbe sand i store mængder for at lægge sandtæpper ud.

Brug sandet fra vedligeholdelsen af sejlrender

I Danmark findes nemlig mange sejlrender, der hele tiden skal vedligeholdes, udvides og uddybes, og i den forbindelse bliver meget store mængder sand løbende opgravet og sejlet væk til lagerpladser, hvor det ikke bliver brugt til noget.

”En del af dette sand er af god kvalitet, og det vil være oplagt at bruge det til sandtæpper. Det vil også give en miljømæssig gevinst, for det er meget brændstofkrævende at sejle hundreder af tusinder kubikmeter sand ud til fjerne lagerpladser. Den heraf afledte CO2-emission vil kunne mindskes ved dette miljøtiltag”, mener Mogens Flindt.

Ifølge beregninger fra forskningsprojektet NOVAGRASS samt Naturstyrelsen er ca. 20 kvadratkilometer bundareal i Odense Fjord for mudret, mens det er 469 kvadratkilometer i Limfjorden og 21,6 kvadratkilometer i den sydlige del af Roskilde Fjord.

Der er stor forskel på, hvor meget egnet sand, der graves op i forbindelse med vedligeholdelse af sejlrender. Et eksempel er, at havnemyndighederne i Odense har opgjort, at der opgraves 100.000 – 500.000 kubikmeter sand pr. vedligeholdelses-aktion. Ca. en tredjedel kan ifølge Mogens Flindt forventes at egne sig til sandtæpper.

Hvis laget skal være 10 cm tykt, kan sand fra en gennemsnitlig vedligeholdelses-aktion følgelig dække et stykke fjordbund i størrelsen 0,33-1,6 kvadratkilometer.

Kontakt Mogens Flindt, e-mail mrf@biology.sdu.dk. Tlf: 6550 2606 og 2077 9973.

Dialogmødet på Christiansborg var arrangeret af SEGES Planter & Miljø og Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler og arealregulering.

SDU er partner i NOVAGRASS. Ud over Mogens Flindt bidrager også lektor Erik Kristensen, postdoc Thomas Bruun Valdemarsen og professor Marianne Holmer til SDU's forskning i ålegræs.

Øvrige partnere er Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Göteborgs Universitet, Virginia Institute of Marine Science, Radboud Universitet Nijmegen, Naturstyrelsen, DHI Water, SEGES, Grön och Blå Tech, Multidyk og KC Denmark.

Projektet støttes af Innovationsfonden.

Redaktionen afsluttet: 15.12.2015