Menu

NAT-studerende fik svar fra astronauten

Det største auditorium på SDU var fyldt til randen, og det er ikke så tit, det sker, kunne Philip Sørensen forsikre om. Philip er fysikstuderende på SDU og sammen med kemistuderende Stina Pochinda Funder, havde han fået mulighed for at stille hele Danmarks astronaut Andreas Mogensen en række selvvalgte spørgsmål, da den danske rumrejsende torsdag den 5. november gæstede Campusvej i Odense.

Efter velkomst og introduktion ved Det Naturvidenskabelige Fakultets dekan, Martin Zachariasen, fortalte Andreas Mogensen om rejsen og opholdet på Den Internationale Rumstation (ISS), før det blev tid til de studerendes spørgsmål.

Philip ville blandt andet gerne vide, hvordan det føles at se jorden på så stor afstand?
”Meget specielt og lidt mærkeligt,” lød svaret.
”Man kan ikke se landegrænser eller liv på jorden, når den iagttages fra rummet. På skyggesiden af jorden kan man til gengæld se lyset fra byerne,” fortalte Andreas Mogensen de knap 500, der havde været så heldige at få en billet til arrangementet. Philips medstuderende Stina spurgte til den største udfordring Andreas Mogensen havde haft i forbindelse med uddannelsen. Her var svaret måske lidt overraskende - det russiske sprog, som skulle læres flydende. Den sproglige udfordring kendte Andreas Mogensen intet til, da han som barn drømte om at blive astronaut – og det var måske meget godt, forklarede han.

Astronauter vokser 8 centimeter

Andreas Mogensen fortalte publikum mange spændende og sjove detaljerer fra rejsen langt væk fra jorden. Astronauter vokser ofte flere centimeter under deres ophold i rummet. Helt op til 7-8 centimeter. Kroppen påvirkes nemlig ikke af tyngdekraften, og rygsøjlen vil derfor stille og roligt blive længere. Det kan give nogle følgeskader i ryggen for astronauterne både i rummet og i tiden efter rejsen, når de er tilbage på jorden.

Et af de forskningsprojekter, som Andreas Mogensen arbejde med på rumstationen, omhandlede netop rygproblematikken. Han testede en helt ny dragt en såkaldt skin-suite, som sidder helt tæt på kroppen, og som hjælper med at holde astronautens ryg på plads. Dragten kan dog ikke bæres i længere tid, da astronauten på grund af hygiejnevanskeligheder risikerer at blive angrebet af svamp under dragten.

Selv voksede Andreas Mogensen omkring 3 centimeter under sit ti dages ophold i rummet. 

To dage uden toiletbesøg

Rejsen op til rumstationen kan gøres på kun 6 timer, men under Andreas Mogensen mission var det vigtigt, at der blev sparet på brændstoffet, og turen tog derfor to dage. Det betød, at Andreas Mogensen sammen med sine to rejsekammerater, Aydyn Aimbetov og Sergei Volkov, var tvunget til at sidde fastspændt i et meget lille rum uden mulighed for at komme på toilettet.

Astronauterne skal dog ikke nødvendigvis holde sig. Hvis det er nødvendigt, er der selvfølgelig taget højde også for den slags. Løsningen er ikke specielt teknisk avanceret, for de tre astronauter har ganske enkelt ble på.

I øvrigt var hygiejnen ombord på rumstationen et emne, som Andreas Mogensen kom ind på flere gange. Man kan for eksempel ikke gå i bad deroppe, så rengøring af kroppen foregår med vådservietter og våde håndklæder.    

Blue Jets og Red Sprites

Andreas Mogensen havde rigtig meget, han skulle nå om bord på rumstationen, og en af de lidt mere specielle opgaver var at tage billeder af lyn. Der findes til dato ingen tydelige billeder fra rummet af de såkaldte kæmpelyn kaldet Blue Jets og Red Sprites. Lynene opstår oven over de uvejr, vi har på jorden, og man mener, at de har indflydelse på jordens klima. Helt uventet blev Andreas Mogensen vidne til et kæmpe uvejr over Indien, som naturligvis blev fotograferet ud af rumstationens store vindue, der også kaldes Cupolaen. Nærmere analyse af de mange billeder, der blev taget, viser to helt enestående billeder af kæmpelynene. Det er billeder, der ikke er set mage til tidligere, og de kommer til at indgå i udforskningen af kæmpelyn på Danmarks Tekniske Universitet. 

Andreas Mogensens besøg på Syddansk Universitet er en del af den Danmarksturné, som landets første astronaut er ude på i øjeblikket. Og det fremmødte publikum, der bestod af både forskere og studerende fra SDU samt enkelte besøgende udefra, fik en stor oplevelse i mødet med den første dansker i rummet.


Det Naturvidenskabelige Fakultets dekan, Martin Zachariasen

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies