Menu

SDU-studerende vil gøre forsøgsdyr arbejdsløse

Det blev til guldmedalje for SDU's hold ved international konkurrence i syntetisk biologi.

Antistoffer er kroppens forsvar mod fremmede organismer som for eksempel bakterier og virus og derfor et produkt, der er stor efterspørgsel på. Det betyder, at der rundt omkring i laboratorier aflives i tusindvis af mus, kaniner, får og heste på daglig basis pga. produktionen af antistoffer. Det i sig selv er en god grund til at nytænke produktionen af antistoffer, mener et hold studerende fra SDU. Men der er også andre gode grunde: Processen kan blive hurtigere og billigere.

De ni studerende har arbejdet på at finde et alternativ, der kan skåne dyrelivene og foregå hurtigere og billigere, og de har netop fået en guldmedalje for deres ide ved den internationale konkurrence i syntetisk biologi i Boston, USA, iGEM. Ud over guldmedaljen blev holdet også belønnet med en andenplads i Track, dvs. at de var andet af to nominerede hold i katagorien ”Project Type Manufacturing”.

Projektets tekniske detaljer kan ses på iGEM's website, mens der her følger en kort beskrivelse fra en af deltagerne, Tim Munk, der som den eneste ikke læser et naturvidenskabeligt fag, men deltager i gruppen som filosofistuderende:

”Først tager man en E. Coli bakterie. Dernæst implementeres i bakterien noget, der hedder et to-hybrid-system. I dette to-hybrids-system har man indført noget, man kan sammenligne med en hængelås og tusindvis af nøgler. Ved hjælp af dette system bliver E. Coli automatisk i stand til at kunne afgive en blå farve, når den rigtige nøgle til hængelåsen er fundet. Og når du har den rigtige nøgle, har du dit antistof.”

SDU-holdet består af

Kathrine Balslev Skovmøller, 25 år, medicin-studerende, kommer oprindeligt fra Haslev

Christian Engelbrecht Mikkelsen, 20 år, biomedicin-studerende

Thea Bill Andersen, 23 år, biomedicin-studerende, kommer fra Frederikssund

Anders Christian Nørgaard, 20 år, biomedicin-studerende, kommer fra Odense

Elise Julie Melhedegaard Thomsen, 23 år, biomedicin-studerende, kommer fra København

Tim Munk Valgreen, 33 år, filosofistuderende, kommer fra Grenå

Jens Sivkær Pettersen, 21 år, studerer Biokemi og molekylær biologi, kommer fra Nr. Broby

Alice Dupont Kragelund, 22 år, biomedicin-studerende, kommer fra Vejle

Mette-Marie Wendelboe Nielsen, 39 år, studerer til kemiingeniør, kommer fra Odense

Holdets deltagelse i iGEM er sponsoreret af SDU.

Kontakt Tim Munk Valgreen, tlf: 5357 6604, tisim13@student.sdu.dk.

Læs også

I 2014 var der også iGEM-guld til SDU: Coli-bakterier kan blive verdens nye fødevare
I 2013 vandt SDU "verdens bedste webpræsentation": De har lavet verdens bedste webpræsentation

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies