Menu

Mindeord: Annemarie Surlykke

Det er med stor sorg, vi har erfaret, at vor gode kollega og ven Annemarie Surlykke er afgået ved døden 28. juli 2015.

Professor Annemarie Surlykke blev født 21. oktober 1955 i København og blev student fra Sct. Knuds Gymnasium i Odense i 1974. Hun blev kandidat fra Biologisk Institut i 1982, lektor sammesteds i 1987 og endelig professor i 2011.

Annemarie brændte for sin forskning, der var højt profileret og blev støttet af EU, Human Frontiers og af Det Frie Forskningsråd FNU, som hun i seks år var et skattet medlem af. Hendes forskningsfelt var neuroetologi, der omhandler dyrs adfærd og adfærdens neurale grundlag, og som er fundamentalt nødvendigt for at forstå hjernens funktion.

Annemarie og kolleger udnyttede dygtigt samspillet mellem flagermus og deres byttedyr (insekter) til at opnå ny indsigt. Flagermusene lever i et ’våbenkapløb’ med insekterne, hvor flagermusene har udviklet et specialiseret sansesystem, så de kan orientere sig ved at udsende intense, ultrasoniske skrig og lytte efter disses ekkoer fra omgivelser og byttedyr, mens insekter som natsværmere gennem evolutionen har fået ører, der er følsomme for flagermusenes skrig. Annemaries og kollegers undersøgelser viste, at flagermusenes ekkolod giver en akustisk billeddannelse, der kan sammenlignes med billeddannelsen i det visuelle system hos andre pattedyr.

Lee Miller, gæsteforsker på Biologisk Institut, udtaler:

"Annemarie var min første projekt- og specialestuderende og nok den dygtigste, jeg har haft. Hun undersøgte sandormens nervefysiologi, når ormen befandt sig i et iltfrit miljø (anoxia). Annemarie gennemførte dette vanskelige projekt med stor iver. Det resulterede i hendes første offentliggjorte artikel (Surlykke, A. (1983). "Effect of anoxia on the nervous system of a facultative anaerobic invertebrate, Arenicula marina". Marine Biology Letters 4: 117-126). Dette arbejde blev citeret (med figur) i en oversigtsartikel i tidsskriftet Science i 1986. Sikke en karrierestart! Allerede inden hun blev færdig med specialet, havde hun afslået en stilling på Novo Nordisk. Annemarie undrede sig over, hvorfor Novo Nordisk ville tilbyde hende en stilling, siden hun var neurobiolog uden nogen dybtgående baggrund i biokemi og molekylær biologi. Hun blev fortalt, at hun besad en dygtighed og evne til at gennemføre et projekt med egen publikation som afslutning. Kort tid efter hendes kandidateksamen blev der udgivet to artikler fra hendes specialearbejde. Således begyndte Annemaries frugtbare forskerkarriere. Hvor trist, at denne brillante forskers liv skulle ende så brat."

En hel del af Annemaries forskning var feltarbejde i blandt andet Taiwan, Panama og Belize, hvor hun udviklede nyt måleudstyr, så flagermusens position kunne fastslås med stor præcision og lydudsendelsen fra den karakteriseres i detaljer. Dette førte til banebrydende undersøgelser af lydstyrke og udstrålingsmønster i flagermusskrigene. En publikation om meget høje lydtryk i flagermusskrigene (PLOS One 3, 2008) vil således blive stående i lighed med et af de seneste arbejder, der blev publiceret i Nature (493, 2013) og viste, at flagermus af forskellige arter og størrelser udstråler lyd med næsten samme form og volumen af lydstrålen, altså har et ensartet akustisk ’synsfelt’, hvad der må afspejle, at de alle forsøger at optimere bredden af lydstrålen.

Arbejder som disse rejste mange interessante spørgsmål om behandlingen af informationen i centralnervesystemet. Annemaries arbejde blev anerkendt internationalt gennem udnævnelsen til Fellow of the Acoustical Society of America og til medlem af Wissenschaftskolleg zu Berlin og nationalt ved Dansk Magisterforenings forskningspris 2013.

Annemarie var en fremragende formidler af sin forskning og en skattet foredragsholder, og her som i den almindelige universitetsundervisning brændte hendes engagement og interesse igennem. Hendes anden store interesse var ridning og heste, og hun ’ladede op’ ved rideture i Ravnholt-skovene og ved at arbejde i sin have. Hun var også interesseret og velorienteret i film, litteratur og kunst.

Det er en forskerkarriere på sit højdepunkt, der nu er afsluttet alt for tidligt. Vi vil alle savne en god ven og afholdt kollega, hvis skarpe intellekt, hjælpsomme væsen, gæstfrihed og varme hjerte vi alle har nydt godt af. Hendes dør var altid åben, for kolleger som for studerende. Vor dybeste medfølelse går til Annemaries søn Søren, hendes mand Per og resten af hendes familie.

Æret være Annemaries minde.

Jakob Christensen Dalsgaard, Ole Næsbye Larsen, Axel Michelsen og Lee Miller
Biologisk Institut.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies