Menu

Ingen grund til avancerede jagtteknikker her: Ækvators flagermus lever det lette liv

De fleste af verdens flagermus bruger ekstremt avancerede jagtteknikker, men det gælder ikke flagermus omkring ækvator. De bruger stort set den samme - og noget mindre avancerede - jagtteknik som deres forfædre for millioner af år siden. De har formentlig ikke behov for mere, for livet ved ækvator er let.

At blive mæt ved ækvator kræver ikke avancerede jagtteknikker. I hvert fald ikke, hvis man er flagermus. Det konkluderer biologer fra Syddansk Universitet i en artikel i tidsskriftet PNAS.

Postdoc Lasse Jakobsen (pt tilknyttet svenske Centre for Animal Movement i Lund), ph.d. stipendiat Mads Nedergaard Olsen og professor Annemarie Surlykke tog på ekspedition til det ækvatoriale Panama for at undersøge, om flagermus dér benytter sig af samme jagtteknikker som på mere tempererede breddegrader.

”Vi ved fra tidligere studier, at mange flagermus bruger en meget avanceret jagtteknik for at fange insekter og andre byttedyr. Vi ville undersøge, om det er noget, alle flagermus gør.”

Biologernes lydoptagelser har afsløret, at ækvatoriale flagermus ikke bruger samme avancerede jagtteknik. I stedet bruger de en noget mindre forfinet teknik.

Ingen evolution

”Der kan muligvis være tale om samme teknik, som flagermusenes tidlige fælles forfædre også benyttede sig af. I så fald har der på det punkt ikke fundet nogen evolution sted hos de ækvatoriale flagermus”, forklarer Lasse Jakobsen.

Hvis der ikke finder evolution sted, så er den mest oplagte forklaring, at der ikke er brug for det:

”Vi tænker, at livet ved ækvator er så let for flagermusene, at de i modsætning til andre flagermusfamilier simpelthen ikke har haft brug for at udvikle bedre jagtteknikker i de sidste mange millioner år. Ved ækvator er der masser af insekter året rundt og stabile forhold.”

Den familie af flagermus ved ækvator, som forskerene har studeret, er de såkaldte emballonurider. De to familier af flagermus, hvor man har fundet den avancerede jagtteknik, er hesteskonæserne (Rhinolophidae) og barnæserne (Vespertilionidae).

Fælles for de fleste flagermus er, at de orienterer sig ved og jager ved hjælp af ekkolokalisering, dvs. de udsender lyde, som bliver reflekteret af omgivelserne og derved giver flagermusene oplysninger om hvad, der befinder sig i deres nærhed, og hvor det er.

Flagermus har brug for et bredt akustisk synsfelt

Alle ekkolokaliserende flagermus – også emballonuriderne – har brug for at opretholde et bredt akustisk synsfelt for at kunne finde bytte, og det er alle undersøgte flagermus også i stand til. Forskellen, er at de ækvatoriale gør det på en mindre avanceret måde and hesteskonæserne og barnæserne.

Tidligere studier har vist, at hesteskonæser og barnæser benytter sig af en meget forfinet ekkolokaliseringsteknik. Når de kommer helt tæt på deres byttedyr, er de i stand til på ultrakort tid at sprede den udsendte lydstråle ud og får dermed et bredere akustisk synsfelt.  Det gør dem i stand til at lokalisere og indfange flaksende byttedyr. Uden denne evne til at sprede lydstrålen skal byttedyret ikke bevæge sig særligt meget for at slippe væk fra flagermusens akustiske synsfelt.

Udbredt pattedyr

Flagermus er flyvende pattedyr. De udgør ca. en fjerdedel af alle kendte pattedyrarter. I Danmark findes der ca. 15 arter.

Det ville altså give god mening at finde den samme evne hos andre flagermusfamilier.

Men flagermusene i det ækvatoriale Panama gav sig ikke af med så forfinede teknikker.

”De varierer ikke lydstrålen. I stedet bliver de bare ved med at udsende høje lyde og bestråle omgivelserne med store mængder energi. Det er ikke avanceret, det er rå kraft, men det virker tilfredsstillende.  Det har de tydeligvis ikke haft brug for at lave om på”, siger Lasse Jakobsen.

Nok har Ækvators flagermus ikke haft brug for at forfine deres jagtteknik og klarer sig glimrende uden. Men de har dog ikke klaret sig så godt, at de har spredt sig til resten af verden. De findes kun ved ækvator, mens hesteskonæserne og barnæserne har indtaget det meste af verden.

Ref: Dynamics of the echolocation beam during prey pursuit in aerial hawking bats. Lasse Jakobsen, Mads Nedergaard Olsen, Annemarie Surlykke. PNAS, published online before print June 15, 2015, doi: 10.1073/pnas.1419943112.

Kontakt Lasse Jakobsen, tlf. 3142 3454, e-mail: lasse@biology.sdu.dk

Foto Flagermus fra Panama (Lasse Jakobsen/SDU).

Læs også

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies