Flagermus er overraskende hurtige til at tage beslutninger

Flagermusenes fangstadfærd er ikke helt så stereotyp, som forskerne hidtil har troet. Ny forskning viser, at de flyvende pattedyr er i stand til at tage ultrahurtige beslutninger om, hvorvidt et angreb på et byttedyr nu også er en god ide. Det hele afgøres på millisekunder.

Et nyt studie har undersøgt, hvordan jagende flagermus reagerer, når de nærmer sig et byttedyr. Studiet konkluderer, at flagermus er i stand til at indsamle informationer fra omgivelserne og overraskende hurtigt bearbejde dem til en vurdering af, hvordan det forestående angreb skal gennemføres – eller om det helt skal afblæses.

”En flagermus kan nå at justere sit angreb eller helt afblæse det, indtil det er ca. 100 millisekunder fra at sætte kløerne i sit bytte,” forklarer Signe Brinkløv, postdoc ved Biologisk Institut, Syddansk Universitet.

”Det overrasker os, at de er så hurtige. Man har nemlig hidtil troet, at flagermus bruger en slags autopilot og udviser et helt bestemt handlemønster, når de går ind i den sidste fase af deres angreb,” fortsætter hun.

Forskerne tog byttedyret væk

Forskerholdet består yderligere af professor Annemarie Surlykke fra Syddansk Universitet og kolleger fra Ludwig-Maximilian Universitet i München. Holdet har undersøgt jagende flagermus både i et laboratorium og i naturen. Studiet er offentliggjort i tidsskriftet PNAS.

Både i flagermuslaboratoriet på SDU og i naturen tilbød forskerne et byttedyr til flagermusene, og når flagermusene indledte jagten på byttedyret, fjernede forskerne det og observerede, hvordan flagermusene reagerede.

Forskerne har både optaget den lyd, som flagermusene udsendte og filmet, hvordan og hvornår de reagerede på, at deres bytte forsvandt.

 

”Mens de nærmede sig byttedyret, var de løbende i stand til at justere deres angreb og evt. helt afblæse jagten, hvis vi fjernede byttedyret. Dette var de i stand til indtil mindre end 100 millisekunder før mødet med byttedyret. Det fortæller os, at flagermus kan bearbejde kompleks information og træffe beslutninger på ekstremt kort tid,” siger Signe Brinkløv.

Hun minder om, at man ikke må forveksle kvalificeret beslutningstagning med refleks-reaktioner.

”Vi ser også reaktionstider på 20 millisekunder hos flagermus, men så er der tale om en simpel refleks-reaktion, som ikke kræver hjerne-arbejde.”

Signe Brinkløv mener, at flagermusenes evne til at tage hurtige beslutninger er et resultat af evolutionen.

”De er afhængige af at kunne reagere ekstremt hurtigt, når de jager, så jeg vil tro, at de har været under et stort evolutionært pres for at udvikle denne jagtteknik for at kunne overleve som art,” siger hun.

Sådan jager flagermus

Flagermus bruger ekkolokalisering til at orientere sig med; de udsender en konstant strøm af supersoniske lyde, som rammer mulige byttedyr i nærheden, så der sendes et ekko tilbage til flagermusen. Ud fra denne ekko-lyd kan flagermusen definere, hvor byttedyret befinder sig og angribe det. 

Ref PNAS: Fast sensory–motor reactions in echolocating bats to sudden changes during the final buzz and prey intercept. Cornelia Geberla, Signe Brinkløvb,Lutz Wiegrebea, Annemarie Surlykkeb. aDepartment of Biologie II, Division of Neurobiology, Ludwig Maximilians University, Germany and bDepartment of Biology, University of Southern Denmark. 

Foto af vandflagermus (Myotis daubentonii): Jens Rydell.

Kontakt Postdoc Signe Brinkløv, brinklov@biology.sdu.dk, tlf. 6550 2744.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies