Havis i Arktis bidrager til at fjerne CO2 fra atmosfæren

Klimaændringer er en kendsgerning, og størstedelen af opvarmningen skyldes menneskelig aktivitet. Det er blevet så varmt i Arktis, at omfanget af havis er reduceret med ca. 30 pct. om sommeren, og vinterens havis er blevet meget tyndere. Ny forskning viser, at havis fjerner CO2 fra atmosfæren. Derfor må man forvente, at når den arktiske havis reduceres, så stiger atmosfærens indhold af CO2, mener forskere fra bl.a. Syddansk Universitet.

Der er bogstaveligt talt opbrud i de arktiske ismasser. Den globale opvarmning får større og større mængder havis til at smelte om sommeren for så at fryse til igen om vinteren i en tyndere og mere reduceret form. I takt med, at somrene bliver varmere i Arktis, og der bliver mindre og mindre havis, bliver der muligvis sat endnu mere skub i den globale opvarmning, fordi havisen i de arktiske områder vil fjerne mindre CO2 fra atmosfæren.

”Hvis vores resultater er repræsentative for lignende områder, så spiller havisen en større rolle end forventet, og der bør tages højde for denne viden i fremtidige globale CO2-budgetter”, siger Dorte Haubjerg Søgaard, ph.d. stipendiat, Nordic Center For Earth Evolution, Syddansk Universitet og Grønlands Naturinstitut, Nuuk.

Ny viden om havis

Det er først for nylig, at forskerne har forstået, at havis overhovedet har nogen indflydelse på klodens CO2-balance.

”Man har længe vidst, at klodens have er i stand til at optage enorme mængder CO2. Men man har også tænkt, at det ikke gjaldt for de havområder, der var dækket af is, fordi havis blev betragtet som uigennemtrængelig. Det er imidlertid ikke rigtigt, da ny forskning viser, at havisen i de arktiske egne trækker store mængder CO2 ud af atmosfæren og ned i havet”, forklarer Dorte Haubjerg Søgaard.

”I havisen fjernes CO2 fra atmosfæren pga. både kemiske og biologiske processer”, forklarer Dorte Haubjerg Søgaard.

”Den kemiske fjernelse af CO2 i havisen sker i to faser. Først dannes der krystaller af kalciumkarbonat i havisen om vinteren. Under dannelsen fraspaltes drivhusgassen CO2, der opløses i en tung, kold saltlage, som presses ud af isen og synker ned i de dybere dele af havet. Kalciumkarbonat kan ikke bevæge sig frit som kuldioxid og andre gasser og forbliver derfor i havisen. Om sommeren, når havisen smelter, går kalciumkarbonat i opløsning, og for at dette kan ske, skal der CO2 til. Det trækkes fra atmosfæren og ned i havet  – og på denne måde bliver der altså fjernet CO2 fra atmosfæren”, forklarer Dorte Haubjerg Søgaard. 

Den biologiske fjernelse af CO2 i havisen sker ved, at algerne binder kulstof i organisk materiale.

Frostblomster spiller også en rolle

Dorte Haubjerg Søgaard har netop afsluttet sine studier om havis i Grønland. Studierne viser, at havisen formentlig har en stor betydning for det globale kulstofkredsløb, og at de kemiske processer har en langt større betydning for havisen evne til at fjerne CO2 end de biologiske processer.

Forskningen er offentliggjort som en række artikler i videnskabelige tidsskrifter.

En anden vigtig opdagelse er, at der hver vinter dannes blomsterlignende is-formationer på overfladen af nydannet havis - de har fået navnet frostblomster. Dorte Haubjerg Søgaard har opdaget, at disse frostblomster har ekstremt høje koncentrationer af kalciumkarbonat, hvilket kan have væsentlig betydning for det potentielle CO2-optag i de arktiske områder.

Foto øverst: Dorte Haubjerg Søgaard fra Syddansk Universitet og Grønlands Naturinstitut studerer hvordan havis fjerner CO2 fra atmosfæren, her i Grønland (foto Søren Rysgaard).

Foto nederst: En frostblomst på nydannet grønlandsk havis (foto David Barber).

Kontakt Ph.d. stipendiat Dorte Haubjerg Søgaard, +299321200, email doso@natur.gl.

Ref:

The relative contributions of biological and abiotic processes to carbon dynamics in subarctic sea ice, Polar Biology: Dorte Haubjerg Søgaard, David N. Thomas, Søren Rysgaard, Ronnie Nøhr Glud, Louiza Norman, Hermanni Kaartokallio, Thomas Juul-Pedersen, Nicolas-Xavier Geilfus. doi 10.1007/s00300-013-1396-3.

Ikaite crystal distribution in winter sea ice and implications for CO2 system dynamics, The Cryosphere: S. Rysgaard, D. H. Søgaard, M. Cooper, M. Pućko, K. Lennert, T. N. Papakyriakou, F. Wang, N. X. Geilfus, R. N. Glud, J. Ehn, D. F. McGinnis, K. Attard, J. Sievers, J. W. Deming, and D. Barber. doi:10.5194/tc-7-707-2013.

Frost flowers on young Arctic sea ice, The climatic, chemical and microbial significance of an emerging ice type, Journal of Geophysical Research Atmospheres: D. G. Barber, J. K. Ehn, M. Pućko, S. Rysgaard,  J. W. Deming,  J. S. Bowman, T. Papakyriakou, R. J. Galley and  D. H. Søgaard. doi: 10.1002/2014JD021736.

Autotrophic and heterotrophic activity in Arctic first-year sea ice: seasonal study from Malene Bight, SW Greenland, Marine Ecology: Dorte Haubjerg Søgaard, Morten Kristensen, Søren Rysgaard, Ronnie Nøhr Glud, Per Juel Hansen, Karen Marie Hilligsøe. doi:10.3354/meps08845.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies