Menu

Studerende søges til hjælpe med "Studerende for en dag"

Er du glad for dit studie, og har du lyst til at fortælle andre om det?

Er du glad for dit studie, og har du lyst til at fortælle andre om det, så er det lige netop dig, vi søger.

Studerende for en dag” er et tilbud for gymnasieelever, som er interesserede i et naturvidenskabeligt studium.  De får mulighed for at følge en studerende (dig) på en af de naturvidenskabelige uddannelser på en hel almindelig hverdag. Under deres besøg har de også mulighed for at snakke med en studievejleder, som kan svare på nogle af de lidt mere tekniske spørgsmål om studiets opbygning og valg af selve uddannelsen.

Du vil blive kontaktet, når der er en, der kunne tænke sig at følge med på dit studie.  Mai sørger for at sammensætte et program, som passer både dig og den besøgende. Alt i alt kan det måske dreje sig om 3-4 besøg på et semester, og du har naturligvis mulighed for at sige nej, hvis det ikke passer ind i din dag.

Det vrimler med tilmeldinger til ”Studerende for en dag”, og derfor mangler vi lige netop dig til at fortælle om dit studie, studielivet og hvordan det er at gå fra gymnasiet til universitetet. Hvis du er interesseret og går på 2. eller 3. år, så skynd dig at kontakte os senest onsdag den 1. oktober 2014.

Som tak for din hjælp kvitterer vi med en frokostbillet til kantinen, hver gang en ”Studerende for en dag” følger dig.

Kontakt Mai Bay Stie via blivafklaret@sdu.dk, hvis du er interesseret.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Med venlig hilsen

Camilla Gundlach Kromann
Specialkonsulent for studiemiljø og -vejledning
Det Naturvidenskabelige Fakultetssekretariat
E-mail: cgk@sdu.dk

Mai Bay Stie
Studentermedhjælper
Det Naturvidenskabelige Fakultetssekretariat
E-mail: maibay@sdu.dk

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies