Derfor er listeria så svær at få has på

Den farlige listeriabakterie er en mester i at tilpasse sig skiftende omgivelser og undgå at blive opdaget. Nu afdækker ny forskning fra Syddansk Universitet præcist hvor snedig bakterien er.

Listeria er med rette en frygtet bakterie, som kan findes i både rå og forarbejdede fødevarer, og som kan være dødelig. Den er notorisk vanskelig at bekæmpe, fordi den har en næsten uhyggelig evne til at tilpasse sig sine omgivelser, forklarer lektor Birgitte Kallipolitis, Syddansk Universitet. Sammen med kolleger fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi har hun netop publiceret et studie, der i detaljer afslører, hvordan bakteriens ekstreme tilpasningsevne udspiller sig.

Forskerne har testet, hvordan listeria reagerer, når den bliver udsat for en række af de stoffer, som normalt kan få bugt med sygdomsfremkaldende bakterier. I laboratoriet blev listeriabakterier udsat for antibiotika, galde, salt, syre og sprit, svarende til hvad listeria ofte udsættes for i fødevarer, i menneskekroppen og under rengøring.

”Vi vidste godt, at listeria kan modstå disse påvirkninger, men vi vidste ikke helt hvordan”, forklarer Birgitte Kallipolitis.

Bakterie i evigt alarmberedskab

Forskerne opdagede, at listeriabakterierne benyttede sig af en række forskellige strategier, der gjorde dem i stand til at modstå påvirkningerne.

”Overordnet set må listeria beskrives som ekstremt tilpasningsdygtig. Den er hele tiden i stand til at registrere, hvilket miljø, den befinder sig i og indrette sig efter det”, forklarer Birgitte Kallipolitis.

Forskerne opdagede også, at listeria er dygtig til ikke at påkalde sig uønsket opmærksomhed fra kroppens immunforsvar.

”På den ene side har den brug for at producere nogle molekyler, der gør den i stand til at invadere celler i vores krop. På den anden side skal den sørge for, at kroppens immunforsvar ikke opdager disse molekyler, så det gælder om at holde en hårfin balance mellem at producere nok af disse molekyler – men ikke så mange, at de bliver opdaget af immunforsvaret”, forklarer Birgitte Kallipolitis.

På det mikrobiologiske plan skete der det i laboratoriet, at listeriabakterierne dannede nogle særlige RNA-molekyler, da de blev udsat for forskernes antibiotika, galde, salt, syre og sprit.  

”Med disse RNA-molekyler kan bakterien bl.a. justere hvor meget eller hvor lidt, den skal producere af forskellige proteiner. Fx nedjusterer den produktionen af proteinet LapB, som den bruger til at komme ind i vores celler. Nedjusteringen er vigtig for ikke at blive opdaget af immunforsvaret, som ellers ville gå til angreb, hvis det opdagede, at listeriabakterier var i gang med at inficere os”, siger Birgitte Kallipolitis.

Listeria kan altså finjustere produktionen af molekylære angrebssoldater til et punkt, hvor der lige præcis er nok til at slippe gennem forsvaret, men ikke så mange, at de bliver opdaget.

Hurtigt kampdygtig igen

De RNA-molekyler, der bliver produceret, når listeria udsættes for truende miljøforandringer, gør også listeria bakterierne i stand til at overvåge egne cellevægge. Fx virker antibiotika ved at angribe bakteriers cellevægge, og listeriaen opdager med det samme, hvis dens cellevæg bliver angrebet. Dermed bliver den i stand til hurtigt at reparere cellevæggen – og dermed i stand til hurtigt at blive fuldt kampdygtig igen.

Vi ser kun denne produktion af RNA-molekyler, når listeriaen bliver udsat for de truende miljøskift, vi udsatte den for i laboratoriet. Under fredeligere omstændigheder har den ikke brug for at producere dem.  Det siger noget om, hvor ekstremt tilpasningsdygtig, listeria er”, konkluderer Birgitte Kallipolitis.

Forståelsen af hvordan listeria er i stand til at overleve diverse medicin, immunforsvaret og desinficeringsmidler er nødvendig for at kunne udvikle effektive midler imod den livsfarlige bakterie.

”Kun ved at kigge på, hvad bakterierne selv gør for at overleve, kan vi blive bedre til at bekæmpe deres evne til at gøre os syge”, siger Birgitte Kallipolitis.

Hun og hendes kolleger er nu i gang med nye eksperimenter for at undersøge, om listeriabakterier kan uskadeliggøres ved at fjerne de omtalte RNA-molekyler.

Kontakt Lektor, ph.d. Birgitte Kallipolitis, bhk@bmb.sdu.dk. Telefon: 6550 2372. Mobiltelefon: 6011 2372.

Ref: http://nar.oxfordjournals.org/content/42/14/9383

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies