Ny forskning: Prisen for billige skaldyr og tigerrejer er ødelagte økosystemer i tropiske have

Tropiske fisk og skaldyr bliver i stigende grad opdrættet i akvakulturer i troperne for at ende på middagsbordet hos forbrugere over hele verden. Nu har forskere fra bl.a. Syddansk Universitet undersøgt, hvordan intensive tropiske akvakulturer påvirker det marine økosystem i havet omkring farmene. Det ser ikke godt ud.

For første gang har forskere undersøgt, hvordan kystnære havgræsser bliver påvirket af det spildevand, der udledes fra fiske- og rejefarme langs tropiske kyster. Mange sydøstasiatiske lande har akvakulturer, og nu har et dansk/tysk/kinesisk forskerhold undersøgt farme i Kina.

En af forskerne er professor Marianne Holmer fra Biologisk Institut, Syddansk Universitet. Hun er ekspert i kystnær økologi og siger:

”Økosystemerne ud for de undersøgte akvakulturer er stærkt forurenede. De første organismer, der påvirkes af spildevandet, er havgræsserne. Deres vækst bliver svækket, nogle steder dør de helt. I sunde kystområder findes der enge af havgræsser, som udgør et habitat for en lang række organismer, som igen udgør grundlaget for den marine fødekæde i havet. Når disse enge af havgræsser svækkes eller forsvinder, mister vi grundlaget for en sund marin fødekæde”.

Forskerne registrerede, at havgræs er påvirket flere kilometer fra kysten.

Spildevandet fra farmene indeholder bl.a. næringssalte og organisk materiale, og en kombination af øget primærproduktion og sedimentation af partikler blokerer for, at sollyset kan trænge ned til planterne, som er afhængige af sollys.

Alger skygger for solens vigtige lys

”Manglende sollys er ikke den eneste stress-påvirkning. De mange næringsstoffer i spildevandet får alger til at vokse på bladene af havgræsserne, hvor de skygger, så havgræsserne får endnu mindre sollys”, forklarer Marianne Holmer.

Verdens produktion af fisk og skaldyr fra kystnære akvakulturer vokser med 8,8 pct. om året.

Studiet er offentliggjort i Marine Pollution Bulletin, og forskerholdet består af: Lucia S. Herbeck, Miriam Sollich, Daniela Unger og Tim C. Jennerjahn fra Leibniz Center for Tropical Marine Ecology i Tyskland samt Marianne Holmer fra Biologisk Institut, Syddansk Universitet.

Syddansk Universitet er partner og koordinator i NOVAGRASS, et femårigt forskningsprojekt med fokus på genetablering af ålegræs, støttet af Det Strategiske Forskningsråd.

Fakta om havgræs

Havgræs er ikke en tangart, men en plante, der har blomster, blade og rødder ligesom planter på land. De sætter også frø, som kan sås i havbunden og blive til nye planter.

Der findes ca. 60 havgræsser i verden, to af dem findes i Danmark: Ålegræs (Zostera marina) og dværgålegræs (Zostera noltii). Havgræs har brug for lys og vokser derfor ikke på dybere vand, end at ca. 10% af solens lys kan nå ned til planterne.

I Danmark vokser der ålegræs-enge ud for næsten alle kyster, undtagen Vesterhavskysten, hvor vind, bølger og strømme er for turbulente til, at rodfæstede planter kan blive stående i havbunden.

Kontakt  Professor og institutleder, Biologisk Institut, Marianne Holmer. Tlf. 6011 2605. E-mail holmer@biology.sdu.dk

Læs også

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies