Menu

Bekymrede biologer: Danmarks fjorde har fået varige skader

30 år efter vandmiljøplanen blev vedtaget, er danske fjorde stadig ikke vendt tilbage til deres oprindelige tilstand – og det kommer heller ikke til at ske af sig selv, tyder ny forskning fra Syddansk Universitet nu på.

I 1985 fik Danmark sin første vandmiljøplan, og siden har myndigheder, landbrug og industri arbejdet med at genoprette vandmiljøet og beskytte det mod især næringsstoffer. Efter næsten 30 års indsats kan biologer fra Syddansk Universitet nu konstatere, at danske fjorde blev så påvirkede i perioden op til vandmiljøplanens ikrafttræden, at skaden ikke kan gøres god igen ad naturlig vej.

"Vores undersøgelse tyder på, at fjordene vil være skadet for altid, med mindre vi griber drastisk ind," siger Thomas Bruun Valdemarsen, post.doc. ved Biologisk Institut, Syddansk Universitet.

Sammen med sine kolleger, lektor Erik Kristensen, lektor Mogens Flindt og gæsteforsker Cintia Quintana fra Biologisk Institut, er han forfatter til en videnskabelig artikel om emnet, der er udkommet i Marine Ecology Progress Series.

Problemet er, at vandet i fjordene stadig er meget uklart, og det undrer forskerne, at der ikke er sket nogen forbedring i de næsten 30 år, der er gået med vandmiljøplanerne.

"Uklart vand er et problem, fordi det forhindrer lys i at nå gennem vandsøjlen og ned til fjordbunden, så der  kan vokse vandplanter som fx ålegræs. En fjord uden ålegræs eller andre bundplanter er et fattigt og sårbart miljø, fordi der så ikke er basis for et velfungerende økosystem," forklarer Thomas Bruun Valdemarsen.

Fjordvandet bliver uklart, fordi fjordbundens sediment indeholder enorme mængder af organisk stof (primært døde alger), som stammer tilbage til tiden før vandmiljøplanerne. Det høje organiske indhold bevirker, at partikler opslemmes i fjordvandet, og så bliver det mudret og uklart. SDU-forskerne har nu fundet forklaringen på, at Danmark fjorde stadig lider under de store mængder organisk stof, der blev lejret i fjordbunden for mere 30 år siden:

"Før 1985 skyllede der store mængder næringsstoffer ud i fjordene, og det satte gang i nogle store algeopblomstringer. Da algerne døde, sank de ned og berigede bunden af fjorden med organisk stof. Bundens sedimenter blev beriget i en sådan grad, at end ikke bakterier har kunnet æde sig igennem dem, og derfor er de ikke blevet nedbrudt. Det organiske stof er så svært nedbrydeligt, at det ikke kan blive nedbrudt af naturen," forklarer Thomas Bruun Valdemarsen.

Overraskende, at alger ikke kan nedbrydes

Han og hans kolleger er noget overraskede over, at de døde alger fra fortiden har vist sig umulige at slippe af med.

"Organisk materiale er normalt ikke noget, vi opfatter som svært at nedbryde," siger han.

Forskerne har brugt Odense Fjord som studieområde, og i to år har de yderligere overvåget et stykke fjordbund i et laboratorium på Syddansk Universitet for at se, hvor hurtig nedbrydningen af fortidens døde alger foregår.

"Det foregår uhyggeligt langsomt, og vores laboratorie-sediments høje indhold af organisk stof kan ikke ad naturlig vej nå tilbage til niveauet fra før de store tilførsler af næringsstoffer," forklarer Thomas Bruun Valdemarsen.

Forskerne har beregnet, at sedimentets indhold af organisk stof skal ned på mindre end 1 pct. for at fjordbundene kan regenerere sig selv. I øjeblikket ligger indholdet i Odense Fjord på mellem 2,5 og 4,4 pct.

Thomas Bruun Valdemarsen understreger, at hans og kollegernes resultat er fremskaffet i et laboratorium, ikke i naturen, hvor alle mulige forskellige faktorer kan spille ind og påvirke udviklingen i fjordbunden.

"Når vi ser på vores laboratorieforsøg, er det uomtvisteligt, at fjordbunden ikke kan regenerere sig selv som den ser ud lige nu. Men naturen er mere kompliceret end som så, og det kan fx være, at der om 50 år er dannet et nyt lag sediment ovenpå det nuværende, som har en helt anden sammensætning, og som ikke giver uklart vand," siger Thomas Bruun Valdemarsen og fortsætter:

"Hvis dette nye lag har et lavere indhold af unedbrydeligt organisk stof, og hvis laget kan virke som et låg – ja så kan man forestille sig, at det kan indkapsle det lag, som giver problemer nu."

Ifølge Thomas Bruun Valdemarsen er det slet ikke usandsyligt, at der bliver dannet et nyt lag sediment med tiden. Men det er usandsynligt, at det kommer til at indeholde mindre end 1 pct. organisk stof. Dertil skylles der stadig for mange næringsstoffer ud i de danske fjorde.

"Og så er vi lige vidt. Hvis vi skal have dannet nye sedimentlag, der indeholder mindre end 1 pct. organisk stof, skal vi nedsætte tilførslen af næringstoffer yderligere," vurderer han.

Der er også en anden måde at hjælpe naturen til at genoprette fjordmiljøet, foreslår han:

"Man kan sætte ålegræs ud på lavt vand i fjordene, hvor der er lys nok. Når ålegræsset trives, vil det begynde at stabilisere fjordbunden og filtrere vandet, så det bliver klart. Så kan ålegræsset brede sig videre og gradvist forbedre vandets klarhed," siger Thomas Bruun Valdemarsen.

Derfor er klart vand i fjordene vigtigt

Klart vand er en forudsætning for, at sollys kan trænge gennem vandsøjlen og ned til bunden af fjorden. Når bunden får sollys, kan havgræsser som ålegræs etablere sig, og det er afgørende for et velfungerende miljø. Havgræsser vokser i store dele af verden, hvor de fungerer som hjem for mange forskellige smådyr, filtrerer vandet og holder på kulstof og næringsstoffer.

Syddansk Universitet er partner og koordinator i NOVAGRASS, et femårigt forskningsprojekt med fokus på genetablering af ålegræs, støttet af Det Strategiske Forskningsråd.

Foto af uklart vand i indre Odense Fjord, dybde ca. 80 cm. Fotograf: Thomas Bruun Valdemarsen/SDU.

Ref: www.int-res.com/abstracts/meps/v503/p41-58

Læs også

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies