Menu

Mystiske cirkelformationer ud for Møns Klint er endelig opklaret

Er det bombekratere fra 2. Verdenskrig? Er det landingsmærker for rumvæsener? Siden det første billede af de mystiske havcirkler ud for Møns Klint blev taget i 2008, har det myldret med mere eller mindre fantasifulde forklaringer. Nu kommer forskere fra Københavns Universitet og Syddansk Universitet med en videnskabelig forklaring.

De første billeder dukkede op i 2008, da en turist ved Møns Klint tog et billede af nogle sære formationer i vandet neden for de høje kalkklinter. I 2011 kom cirklerne tilbage, og denne gang var der så mange af dem, at de blev til en historie i medierne. Biologer nåede så langt som til at konkludere, at cirklerne bestod af ålegræsplanter, der voksede på bunden af det lave vand. Men det er først nu, at de kan give en forklaring på, hvorfor ålegræs, som normalt dækker store sammenhængende områder, kan finde på at optræde i cirkelform.

”Det har ikke noget med hverken bombekratere eller landingsmærker at gøre. Og heller ikke med hekse, som jo ellers har fået skyld for at stå bag lignende fænomener på land – tænk fx på de velkendte hekseringe i græsplæner”, siger biologerne Marianne Holmer fra Syddansk Universitet og Jens Borum fra Københavns Universitet.

Cirklerne af ålegræs kan være op til 15 meter i diameter, og de består af frodigt voksende ålegræs. Inden i og uden for cirklerne ses ingen eller kun ganske sparsomme forekomster af svækket ålegræs.

”Vi har undersøgt det mudder, der samles inde i en ålegræscirkel og kan se, at det indeholder et stof, der er giftig for ålegræsset. Dette mudder findes kun inde i cirklen, så det er altså kun her, at planterne bliver angrebet af gift”, forklarer Holmer og Borum.

Giften er sulfid; et stof, der akkumuleres i havbunden ud for Møns Klint, fordi den er meget kalkrig og meget jernfattig.

”De fleste steder bliver mudderet skyllet væk fra den golde havbund, men ligesom træer kan holde på jord på en udsat bjergskråning, kan ålegræsplanterne holde på mudderet. Og derfor bliver der samlet store koncentrationer af sulfidholdigt mudder blandt ålegræsplanterne”, forklarer forskerne.

I den yderste kant af cirklerne er mudderlaget tyndt og uden ophobning af sulfid, og planterne vokser tæt og hurtigt. Men lidt inde mellem planterne bliver mudderlaget tykkere, og sulfiden ophobes til koncentrationer, der bliver giftige.

Jens Borum og Marianne Holmer forklarer:

”Ålegræspopulationer vokser vegetativt med udløbere, som breder sig radiært ud til alle sider, og derfor danner hver plante en cirkelformet bevoksning. Det er altså vækstformen, der giver cirkelformen. Når den formodede forgiftning begynder at virke, starter den i den ældste og dermed inderste del af populationen, fordi der sker en øget frigivelse af det giftige sulfid og optagelse i planterne på grund af akkumulering af mudder. Slutresultatet er altså cirkelformen, hvor kun randen af cirklen overlever – ligesom hekseringe i en græsplæne”.

Vandet ud for Møns Klint er ikke det eneste sted, hvor sulfid ødelægger ålegræs. Faktisk er det et stort problem i hele verden. Sulfid dannes ofte, hvor ilt forsvinder fra havbunden. Det sker fx, når havbunden tilføres store mængder organisk materiale som drivalger efter algeopblomstringer eller fra plankton, som vokser op, når vandet tilføres næringsstoffer fra landbruget. Tilførsel af næringssalte og partikler kan også komme, når der fx ryddes arealer ved kysten. Når vegetationen er væk, har jorden sværere ved at holde på sine partikler, som så kan strømme ud i vandet. Dette er fx et problem i Australien, hvor byer vokser hurtigt langs kysterne.

Undersøiske enge af ålegræs og andre havgræsser vokser i store dele af verden, hvor de fungerer som hjem for mange forskellige smådyr, filtrerer vandet og holder på kulstof og næringssalte. Men engene er truet i næsten alle egne af verden, og flere steder, bl.a. i Danmark, arbejder forskere og myndigheder på højtryk for at forhindre havgræsserne i at forsvinde.

Syddansk Universitet er partner og koordinator i NOVAGRASS, et femårigt forskningsprojekt med fokus på genetablering af ålegræs, støttet af Det Strategiske Forskningsråd.

 

Fakta om havgræs
Havgræs er ikke en tangart, men en plante, der har blomster, blade og rødder ligesom planter på land. Den sætter også frø, som kan sås i havbunden og blive til nye planter. Der findes ca. 60 havgræsser i verden, to af dem i Danmark: Ålegræs (Zostera marina) og dværgålegræs (Zostera noltii). Havgræs har brug for lys og vokser derfor ikke på dybere vand, end at ca. 10% af solens lys kan nå ned til planterne.

 

 

Kontakt: Jens Borum

Kontakt: Marianne Holmer

Foto øverst viser cirklerne i vandet ud for Møns Klint (foto: Jacob T. Johansen, journalist).

Foto nederst viser ålegræs i en cirkelrand (foto: Ole Pedersen).

Ref: Eelgrass fairy rings: sulfide as inhibiting agent. Borum, Holmer, et al. Mar Biol. Published online 12. oktober 2013.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies