Nyt overvågningssystem afslører truede dyr

Biologer kan nu få et meget mere præcist billede af truede flagermus, fugle og insekter. Et nyt optage-system afslører hidtil ukendte detaljer om flagermus.

Nu er det slut med, at biologer i flere døgn skal ligge i telt med kikkerter og infrarøde kameraer for at forsøge at få et overblik over truede dyrs udbredelse. Et nyt overvågningssystem, som igennem to måneder konstant har optaget flagermus på taget af en garage på Syddansk Universitet har vist sig så effektivt, at det har afsløret to flagermus-arter, som forskerne troede ikke levede i området.

- En voksende bekymring omkring truede dyrearter har skabt et behov for et system, hvor man effektivt kan overvåge de truede dyr. Flagermus er truede, og de lever lige ude i vores baghave her på Syddansk Universitet. Samtidig er universitetet ved at undergå en stor ombygning, hvor planerne er at tredoble arealet. Derfor er det oplagt at se, hvordan det påvirker vores flagermus, forklarer professor John Hallam fra Mærsk McKinney-Møller Instituttet på Syddansk Universitet.

Forskerne placerede det nye optageudstyr cirka fem meter over jorden på en garagebygning, hvor flagermus ofte flyver forbi.

- Vi fik to måneders uafbrudt optagelse fra stedet. Det vil være uoverskueligt for en person at sortere optagelserne, men en automatisk behandling af optagelserne identificerede 115.000 lyde fra flagermus. Ved hjælp af den automatiske behandling er det derfor kun en lille del af optagelserne, som kræver menneskelig behandling, forklarer John Hallam.

Det er det første optage-system, som kan overvåge et område for insekter, fugle og flagermus så effektivt. Og det kan få store konsekvenser for, hvor effektivt biologer i fremtiden kan fastslå dyrenes udbredelse.

Observationer af nye flagermus på Fyn

Ifølge flagermuseksperten Annemarie Surlykke, professor ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet, har optageudstyret på garagen allerede nu afsløret adskillige interessante ting:

- For det første har vi optaget lyde fra to arter flagermus lige her omkring universitetet, hvoraf den ene er observeret en enkelt gang, og den anden er ikke registreret før her i området. Det er meget spændende, at vi med kontinueret overvågning kan finde arter, der ofte overses, når man laver stikprøver, som det er tilfældet i de fleste undersøgelser.

De to arter er troldflagermusen (Pipistrellus nathusii) og damflagermusen (Myotis dasycneme). Troldflagermusen holder til i ældre løvskove, hvor den om sommeren indretter sig i hule træer, fuglekasser og lign. Damflagermusen findes især i nærheden af jyske kalkgruber, hvor de holder til om vinteren, og langt de fleste kommer sjældent længere væk end 100 km fra deres vintergruber. Få bestande vover sig dog om sommeren til bl.a. Lolland og Falster, og det er måske medlemmer af disse bestande, der nu er blevet registreret i skovene omkring Syddansk Universitet.

Meget overraskende ved Annemarie Surlykke nu også, at flagermus ganske ofte kan finde på at flyve i regnvejr. Overvågningsudstyret har afsløret, at der bliver udsendt en hel del flagermuskald omkring slutningen af et regnskyl.

- Det er ellers en almindeligt udbredt overbevisning, at flagermus ikke flyver i regnvejr, siger Annemarie Surlykke og fortsætter: 

- Men det kan skyldes den måde, man hidtil har overvåget på. Alene antagelsen om, at der er bedre chancer for at registrere flagermus i godt vejr, har gjort, at man har lavet målinger i godt vejr, så det bliver en selvopfyldende profeti. Derfor kan de kontinuerede registreringer være med til at give et meget bedre billede af, hvordan flagermusaktivitet er korreleret med vind og vejr.

Yderligere har overvågningen afsløret, at flagermusenes nataktivitet falder, når vejret er klart og køligt. Omvendt stiger aktiviteten, når nattens vejr er overskyet og varmere.

- Vi blev også overraskede over, at en stor del af flagermusenes kald var såkaldte sociale kald og ikke orienteringskald. Flagermus orienterer sig ved ekkolokalisering, hvor de sender kald ud og modtager kaldets ekko fra omgivelserne. Orienteringskald er livsnødvendige for flagermus, men det var altså de sociale kald, der var flest af, siger Annemarie Surlykke.

Hun og John Hallam vil gerne gennemføre en langtidsovervågning af flagermus i området omkring Syddansk Universitet, hvor der fra 2015 skal bygges et nyt supersygehus.

- Der er stor opmærksomhed om naturgenopretningsprojekter, men hvad med det modsatte? Hvad sker der, når naturen inddrages til byggeri? Kan man bygge ”grønt”? Og virker det? Vi vil gerne følge naturen før, under og efter et kæmpe byggeprojekt, og vi kan bruge den nye teknik og områdets flagermus som ”målemetode”, siger de to forskere.

Foto af troldflagermus: Mnolf.

Ref: Andreassen, Surlykke og Hallam: Semi-automatic long-term acoustic surveying: A case study with bats. Ecological Informatics, accepted 11. December 2013.

Kontakt

Professor John Hallam, email: john@mmmi.sdu.dk, telefon:  6550 3546.

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies