Menu

Nyheder

  • 24.11.2017

    Nu er Danmarks han-ørreder igen rigtige hanner

    I årtier har medierne fortalt om feminiserede hanfisk, men nu er denne feminisering fuldstændigt forsvundet i fynske vandløb, meddeler SDU-forskere.

  • 20.11.2017

    Ny forskning viser, hvordan kræftceller reparerer sig selv

    Nu kan forskere beskrive, hvordan kræftceller ruller og bøjer deres cellemembran for at reparere livsfarlige skader. Resultaterne er netop offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Communications, og kan give viden, der kan vise, hvordan kræftceller kan bekæmpes.

  • 08.11.2017

    ATLAS er åben

    Susanne Mandrup modtog i april 2017 en bevilling på 65 mio. kr. fra Danmarks Grundforskningsfond til et Centre of Excellence. Centret åbnede officielt mandag 6. november med et symposium i auditorium O100 på SDU.

  • 30.10.2017

    Overraskende abe-studie: Dårlige tider får ikke gruppemedlemmer til at ændre adfærd

    Forskere har observeret et uventet adfærdsmønster hos aber i Puerto Rico. Når populationstætheden i gruppen stiger, producerer gruppen som helhed færre unger - det er ingen overraskelse. Men til forskernes overraskelse viste det sig, at gruppens individuelle medlemmer ikke ændrede adfærd. Hvordan kan det hænge sammen?

  • 26.10.2017

    Havskildpadden, der ikke lod sig gå på af stormen

    Da havskildpadden Eleanor blev fanget i en tropisk storm ud for Florida, klarede hun sig overraskende godt. Faktisk brugte hun næsten ingen ekstra energi i de fire døgn, stormen rasede.

  • 20.10.2017

    Nu skal havets skjulte skove frem i lyset

    Under vandoverfladen ligger Danmarks havskove af tang og ålegræs. Ligesom landjordens skove er de vigtige for dyrs og menneskers liv, og de spiller en stor rolle i klimaregnskabet. Nu skal de kortlægges.

  • 25.09.2017

    Græskarfrøen kalder for døve øren

    Den orange græskarfrø fra Brasilien er en af verdens mindste frøarter. En gruppe af forskere fra Brasilien, Danmark og England har nu vist, at selvom hannerne udsender parringskald ligesom de fleste andre frøarter, kan hunnerne ikke høre kaldet.

  • 22.09.2017

    700 år gammel helgenmyte er (næsten) rigtig nok

    Forskere bekræfter, at en gammel poses alder og indhold stemmer overens med myte om Frans af Assisi.

  • 04.09.2017

    Edderkoppens stærke spind

    Forskere har hentet to helt specielle edderkopper til SDU. De bor nu på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, hvor de skal producere silke til forskerne.

  • 16.08.2017

    Forgiftninger fulgte med drikkevandet i Pompeii

    De gamle romere var berømte for deres avancerede vandforsyning. Men drikkevandet i rørledningerne blev formentlig forgiftet i et omfang, der kan have ført til daglige problemer med opkast, diarre, leverskader og nyreskader. Det viser analyser af vandrør fra Pompeii.

  • 01.08.2017

    Fugl med supersanser inspirerer forskere

    Der er ikke meget, der kan overraske fedtfuglen. Dens sanser er superskarpe, og tilsammen fungerer de måske på en måde, der kan inspirere forskerne til at konstruere bedre droner og mere avanceret teknologi.

  • 27.07.2017

    Må vi byde på en sprød vandmand?

    Verden har brug for nye fødevarer, og vi er så småt ved at vænne os til tanken om at skulle spise tang og insekter. Så vandmænd på tallerkenen afskrækker os ikke. Vel?

  • 19.06.2017

    Droner skal ind i kampen mod invasive arter

    Hvert år bruger myndighederne mange penge på at bekæmpe invasive planter som bjørneklo, gyvel og japansk pileurt. Nyt forskningsprojekt fra SDU vil bruge droner til at finde de uønskede planter i naturen.

  • 01.06.2017

    Ny opfindelse kan redde flere forsøgsdyrs liv

    Mus, rotter, grise og hunde er bare nogle af de dyr, der må lægge krop til for at forskere kan teste nye stoffer, som måske kan blive til helbredende medicin. SDU-forsker har opfundet ny metode, der kan gøre mange dyreforsøg overflødige.

  • 29.05.2017

    Ny opdagelse: Skarven kan høre under vand

    For første gang har forskere vist, at en havfugl kan høre under vand. Det giver helt nye muligheder for beskyttelse af marine fugle i trafikerede farvande.

  • 22.05.2017

    Fedt kan uskadeliggøre listeria

    Visse fedtsyrer er ikke alene sunde i kosten. De kan også uskadeliggøre den farlige bakterie listeria, viser nyt studie. Opdagelsen kan på sigt føre til bedre bekæmpelse af farlige og resistente bakterier.

  • 08.05.2017

    Ny måde at afsløre ecstasy på

    Egentlig er ambitionen at bygge molekylære maskiner, men undervejs har molekylerne vist forskerne en måde at afsløre ecstasy på. Det kan føre til mere pålidelige narkotests.

  • 04.05.2017

    10 forskere får støtte fra Det Frie Forskningsråd

    Samlet set er der bevilget mere end 31 mio. kr. til NAT-forskere.

  • 27.04.2017

    Nøglen til længere liv kan være uensartethed

    Blandt spurvehøge bliver hunnerne ældst. Det skyldes, at de er både mere robuste og mere skrøbelige end hannerne.

  • 19.04.2017

    Frontforskning i fedme

    Professor Susanne Mandrup fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi modtager 65 millioner kroner til at opbygge et nyt grundforskningscenter, der skal beskæftige sig med fedme på celleniveau.

  • 30.03.2017

    Smeltende havis kan føre til mere liv i havet

    Hvert år smelter mere og mere havis i Arktis. Det kan starte en kædereaktion, der fører til en øget produktion af alger og dermed mere føde til dyrene i havet.

  • 27.03.2017

    Han vil løse mysteriet om vores allerførste forfader

    Professor Donald E. Canfield har fået næsten 38 mio. kr. fra Villum Fonden til at forske i det, han virkelig brænder for: De første dyrs opståen på Jorden.

  • 16.03.2017

    People News from The Faculty of Science, Week 11

    Awards, fundings, PhDs, etc.

  • 09.03.2017

    Nu kan museumsgenstande testes uden at tage skade

    Slut med at kradse små prøver af historiske genstande.

  • 07.03.2017

    People News from the Faculty, week 10

    PhDs, fundings, etc.

  • 02.03.2017

    Havets marsvin er hurtigst til at høre

    Alle pattedyr kan høre – men det er ikke en sans, de udvikler lige hurtigt. Marsvin er de hurtigste til at færdigudvikle høresansen. Det er overstået på et døgn, tyder ny forskning på. Til sammenligning kan der gå år, før menneskets hørelse er helt færdigudviklet.

  • 27.02.2017

    Gjorde tang os til moderne mennesker?

    For millioner af år siden skete der noget, som tillod det moderne menneske at opstå. En skelsættende drejning i menneskets udvikling, som måske blev drevet af adgangen til tang og dets indhold af essentielle næringsstoffer, mener forskere.

  • 21.02.2017

    People News from The Faculty Week 7

    PhD's, awards, fundings, etc.

  • 20.02.2017

    Mysteriet om mikroplastik og bakterier

    Vi strikker karklude og protesterer over skrubbecremer som aldrig før – for vi vil ikke være med til at lede mere mikroplastik ud i havene. Men hvad sker der egentlig med mikroplastikken i havene?

  • 20.02.2017

    Massens oprindelse og naturens naturlighed

    Stof i universet vejer noget. Men elementarpartiklerne fødes masseløse, så hvad er massens oprindelse? Når det kendte stof kun udgør en lille del af massen i Universet, hvad består universet da af? Og er naturen overhovedet naturlig?

  • 03.02.2017

    People News From The Faculty Week 5

    PhD's, awards, fundings, etc.

  • 02.02.2017

    Delfiner angriber marsvin

    Delfiner på marsvinejagt er observeret i Danmark.

  • 20.01.2017

    People News from the Faculty, Week 3

    Awards, fundings, etc.

  • 19.01.2017

    Sådan angriber diarre-bakterier

    Ny forskning afslører, hvordan diarre-fremkaldende bakterier snyder sig ind i vores celler, så vi bliver syge. Opdagelsen kan føre til nye behandlingsmetoder.

  • 16.01.2017

    Dansk dyrket chili er (næsten) lige så stærk som sydlandsk chili

    Ny forskning: Nordiske chili-avlere behøver ikke længere være i tvivl om, hvorvidt hjemmedyrkede chili får en anden styrke end under varmere himmelstrøg.

  • 13.01.2017

    People News from the Faculty, Week 2

    PhD's, awards, fundings, etc.

  • 11.01.2017

    Fynsk bugt har verdensrekord i at forhindre CO2 udslip til atmosfæren

    Ikke kun klodens skove kan optage store mængder kulstof. Undersøiske enge af havgræs kan også være med – og her er den sydfynske bugt Thurøbund ubestridt verdensmester, viser ny forskning.

  • 06.01.2017

    People News from the Faculty, week 1

    PhD's, fundings, etc.

  • 05.01.2017

    Man ved hvad man har ...

    Ny forskning viser, at fjordterner ikke får noget ud af at danne par med den samme partner hele livet. Alligevel bliver de sammen.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies