Menu

Bliv klar til at træffe det rigtige valg

 

Du kan møde Studievejledningen på Humaniora på Åbent Hus den 6. februar. Kom forbi vores stand og tal med os om :

 

  • Sidefag og tilvalg - hvad er dine muligheder? Og hvad betyder det for din fremtid?
  • Kandidat - hvad skal du være opmærksom på, når du vælger kandidat?
  • Dit uddannelsesforløb og din uddannelsesfremtid 
  • Valg undervejs
  • Merit
  • ....Og meget mere

3 oplæg, som hjælper dig med at træffe det rigtige valg
Vi holder 3 oplæg på dagen, som hjælper dig til at træffe det rigtige valg: 

 

 

Bliv klar til Åbent Hus 
Kl. 11.30-12.15, lokale U142

--> Book en plads, hvis du vil deltage i oplægget, da der er BEGRÆNSET ANTAL PLADSER ! 

Der er kort tid til ansøgningsfristen.  Og du vil gerne træffe et godt valg. Hvordan får du det optimale ud af dagen? Hvad skal du kigge efter? Hvilke spørgsmål skal du have svar på, og hvilke oplæg skal du prioritere?

Kom og bliv klar til dagens messe så du får den viden du skal bruge for at træffe det rigtige valg om kandidat eller tilvalg/sidefag.

 

Sidefag og tilvalg: Hvad er dine muligheder? Og hvad betyder det for din fremtid? 
Kl. 12.45-13.30, lokale 
U71

Du har allerede overvejet hvilket sidefag eller tilvalg du skal vælge. Nu er det snart tid til at beslutte dig.

Vi hjælper dig på vej med at få overblik over hvad valget betyder for dig og dine fremtidsmuligheder. Vi vil bl.a. snakke om forskellen på tilvalg og sidefag, hvad der står på din liste lige nu og hvad der skal til for at du er klar til at træffe valget.

Kom og vær med hvis du vil blive klædt bedre på til at tage det rigtige valg.

 

3 ting du skal huske, når du vælger kandidatuddannelse 
Kl. 14.45-15.30, lokale U71


Du har sikkert allerede gjort dig mange overvejelser. Skal du gå den lige vej og fortsætte på den kandidat der ligger i naturlig forlængelse af din bachelor? Eller er det tid til at gå i en ny retning?

 

Vi skal tale om det gode kandidatvalg og vi vil også samle op på hvad du har fået ud af dagens messe og hvordan du tager næste skridt.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies