Religionshistorisk undersøgelse af regnskovens sidste jæger-samlere på Borneo

Vores art, homo sapiens, har levet som nomadiske jæger-samlere i ca. 200.000 år. Der er tale om historiens ubetinget mest succesfulde kulturform, som netop ikke har ført til rovdrift, forurening, ulighed m.v. Studiet af de sidste jæger-samlere i Borneos regnskov er derfor også studiet af menneskelige grundvilkår. Det er vores kultur som er ny, skrøbelig og i det store perspektiv uprøvet.
 
Som religionshistoriker fokuserer jeg på de forestillinger og ritualer, som er med til at opretholde jæger-samler-kulturernes stabile relation til de biologiske omgivelser. Det kræver ret omfattende feltstudier, og jeg besøger derfor området i Sarawak mindst en gang årligt. Ved at indsamle myter, dokumentere ritualer og i det hele taget tale med folk, kan jeg vise hvordan skoven ikke opfattes som et sted, hvor man bor.
 
Man er snarere en del af skovens komplekse liv, og er som sådan dybt sammenflettet med det miljø man færdes i. Det giver et ganske særligt syn på de ikke-menneskelige væsener (dyr såvel som mytologiske figurer) og den biologiske verden i det hele taget. Det er den type verdensbilleder som har været almindelige i vores arts historie. Nu, hvor vi tænker anderledes, er det gået helt galt.
 
Effekter af indsatsen
Resultaterne består bl.a. i en øget indsigt i de fatale konsekvenser af skovrydning, plantagedrift og kristen mission. På dette grundlag kan og bør politiske strategier udvikles, ikke kun under henvisning til klimaproblemerne, men også ud fra spørgsmål om menneskerettigheder m.v.
 
Hvem står bag?
Mikael Rothstein, lektor
Samarbejdspartnere: Lingvister, antropologer og arkæologer i flere sammenhænge
Institut: Institut for Historie