FAQ Undervisning og eksamener

1. Før undervisningen

1.1. Hvordan overholder man universitetets regler for undervisning?

Undervisning skal tilrettelægges ud fra den beskrivelse, som findes i studieordningen. Der findes to studieordninger:

  • én for uddannelsen
  • én for hele Humaniora (fællesbestemmelserne).
  • hvis der er tale om et valgfag, skal man følge den særlige fagbeskrivelse, der er lavet for valgfaget.

Det er ikke tilladt at tilrettelægge efter andre kriterier end dem, som er beskrevet i studieordningen/fagbeskrivelsen.

Studieordningen /fagbeskrivelsen kan findes på SDU’s hjemmeside. Du skal kikke på de sider, der er rettet mod de studerende. Hvis du er i tvivl, kan du spørge studiesekretæren.

I studieordningen/fagbeskrivelsen vil der typisk stå noget om undervisningens indhold, særlige arbejdsformer i faget og omfanget af pensum. Der vil også være en detaljeret målbeskrivelse for faget og en beskrivelse af, hvordan eksamen skal gennemføres. Hvis du har yderligere fagspecifikke spørgsmål, skal du henvende dig til studielederen.

1.2. Hvad skal der med i en fagbeskrivelse?

En fagbeskrivelse for et valgfag skal overholde fakultetets retningslinjer for udformningen af målbeskrivelsen og eksamensbestemmelserne. Se skabelon her.

Fagbeskrivelsen skal godkendes i studienævnet. Hvis du har spørgsmål til udformningen fagbeskrivelsen, skal du kontakte studieleder, som kan henvise dig til den fagansvarlige.

1.3. Hvornår har de studerende pligt til at deltage i undervisningen?

Det vil fremgå af studieordningen/fagbeskrivelsen, hvis undervisningsdeltagelse er en del af eksamensformen. Kun hvis det eksplicit står i fagbeskrivelse, må undervisningsdeltagelse indgå i vurderingen af eksamenspræstationen.

1.4. Hvornår starter semesteret?

Forårssemesteret starter 1. februar.

Efterårssemesteret starter 1. september.

1.5. Hvor og hvordan offentliggør man kursusplaner?

Al kommunikation med de studerende foregår via IT-platformen Blackboard. Når din ansættelseskontrakt er underskrevet, kan du få adgang. Henvend dig til IT-service eller Blackboard support for hjælp.

1.6. Hvor finder man fagbeskrivelser for det enkelte kursus?

Fagbeskrivelser for de enkelte kurser fremgår af studiet side på MitSDU. Studiesekretæren kan kontaktes for et direkte link til et konkret kursus.

Alternativt kan fagbeskrivelserne findes under følgende links:

Bachelorhttps://mitsdu.dk/da/mit_studie/bachelor / vælg uddannelse / klik på Undervisning (til højre på siden) og derefter  Udbudte fag/kurser

Tilvalg: https://mitsdu.dk/da/mit_studie/tilvalg_sidefag / vælg uddannelse / klik på Undervisning (til højre på siden) og derefter  Udbudte fag/kurser

Kandidathttps://mitsdu.dk/da/mit_studie/kandidat /vælg uddannelse / klik på Undervisning (til højre på siden) og derefter  Udbudte fag/kurser

 

 

2. Under undervisningen

2.1 Hvornår er der ferie?

Der er ferie, og dermed ikke undervisning og eksamen, på følgende tidspunkter:

Påske: skærtorsdag, langfredag samt 1. og 2. påskedag

Store bededag

Kristi Himmelfartsdag

Grundlovsdag, 5. juni

2. pinsedag

Årsfest sidste fredag i oktober. SDU lukker kl. 12

24. – 26. december

31. december - 1. januar

2.2 Hvornår afholdes eksamenerne?

Generelt afholdes eksamenerne i juni og reeksamen i august eller i januar med reeksamen i februar. Spørg altid eksamenssekretæren for at få de præcise datoer.

2.3 Må de studerende skifte fra et valgfag til et andet?

I de første tre uger efter semesterstart, har de studerende ret til at skifte til et andet valgfag. Derefter er deres valg bindende.

2.4 Hvad skal man gøre, hvis man skal aflyse eller udsætte en undervisningsgang?

Hvis du er blevet syg, skal du skrive til de studerende via IT-platformen Blackboard og kontakte studiesekretæren, så hun er informeret.  Ved evt. flytning af undervisningen kontaktes studiesekretæren, således at der kan bestilles nye lokaler. Du skal orientere de studerende om de nye tidspunkter og lokaler via Blackboard.

2.5 Hvad er standardproceduren for evaluering?

Man skal evaluere skriftlig via et elektronisk skema, og der skal sættes tid af til det i slutningen af kurset. Du vil få nærmere besked fra din studiesekretær.

Du kan finde en vejledning til systemet her.

2.6 Hvad gør man, hvis en studerende siger, at deres helbred eller personlige forhold forhindrer dem i at følge undervisningen?

En studerende, som ikke kan opfylde kravene i forhold til undervisning og eksamen på grund af sygdom eller andre usædvanlige forhold, skal søge studienævnet om dispensation. Der kan måske gives længere tid til eksamen eller udsættelse af afleveringsfristen. Hvis den studerende er syg ved eksamen, skal de give besked til Registrering og Legalitet (eksamenskontoret).

Underviseren må ikke selv give tilladelse til disse ting.

2.7 Hvordan skal man advare mod eksamenssnyd?

Alle studerende bliver ved studiestart informeret om reglerne for god akademisk praksis, så de burde kende reglerne – og kan altså ikke påberåbe sig uvidenhed.

Hvis du yderligere vil minde om reglerne, kan du henvise dem til denne side. Du kan fortælle dem, at det er deres eget ansvar at kende reglerne, og at overtrædelser får konsekvenser. Uvidenhed bliver ikke anerkendt som en undskyldning.

3. Før eksamen

3.1 Hvilke regler er der for sideomfang i skriftlige opgaver?

Eksamen skal tilrettelægges ud fra den beskrivelse, som findes i studieordningen. Der findes to studieordninger:

  • én for uddannelsen
  • én for hele Humaniora (fællesbestemmelserne).
  • hvis der er tale om et valgfag, skal man følge den særlige fagbeskrivelse, der er lavet for valgfaget.

Det er ikke tilladt at udprøve efter andre kriterier end dem, som er beskrevet i studieordningen/fagbeskrivelsen.

I studieordningen vil de formelle krav ved eksamen være beskrevet, f.eks. hvilket sideomfang en eksamensbesvarelse skal have. I fællesbestemmelserne står der tydelige definitioner for antal typeenheder på en normalside, og hvad der skal tælles med.

De studerende skal bruge en særlig forside, når de afleverer skriftlige opgaver. Her skal de studerende angive antallet af typeenheder.

Hvis en eksamensbesvarelse ikke lever op til et minimum eller maksimum antal typeenheder efter disse retningslinjer, skal besvarelsen afvises. Den skal således ikke bedømmes og den studerende har brugt et forsøg.

3.2 Hvilke regler er der for individualisering i skriftlige opgaver?

Bedømmelsen skal altid være individuel.

Hvis en studerende har skrevet sammen med en anden, skal det stå i eksamensbesvarelsen hvem, der har skrevet de enkelte afsnit, og der skal gives en individuel bedømmelse. Hvis det ikke fremgår, hvem der har skrevet de enkelte afsnit, skal eksamensbesvarelsen afvises, da den ikke opfylder eksamensbekendtgørelsens krav om individualisering.

3.3 Hvad gør man, hvis en studerende siger, at deres helbred eller personlige forhold forhindrer dem i at gå til eksamen?

En studerende, som ikke kan gå til eksamen skal senest på eksamensdagen opsøge læge og få dokumentation for sin sygdom. Dokumentationen sendes så snart som muligt til Registrering og Legalitet (eksamenskontoret).

Den studerende kan også nogle gange få tilladelse til at få udsat sin afleveringsfrist. Denne tilladelse gives hos studienævnet, og også her kræves lægeerklæring.

Underviseren må ikke selv give tilladelse til disse ting.

4. Under eksamen

4.1 Hvad er grundlaget for karaktergivning?

Eksamen skal tilrettelægges ud fra den beskrivelse, som findes i studieordningen. Der findes to studieordninger:

  • én for uddannelsen
  • én for hele Humaniora (fællesbestemmelserne).
  • hvis der er tale om et valgfag, skal man følge den særlige fagbeskrivelse, der er lavet for valgfaget.

Det er ikke tilladt at udprøve efter andre kriterier end dem, som er beskrevet i studieordningen/fagbeskrivelsen. Når du bedømmer eksamen, skal du tage udgangspunkt i fagets mål. Hvis der gives karakterer efter 7-trinsskalaen, skal du, med udgangspunkt i karakterbekendtgørelsen vurdere, i hvor høj grad eksamenspræstationen opfylder fagets mål.
Hvis bedømmelsen er bestået/ikke-bestået, skal du vurdere, om eksamenspræstationen i tilstrækkelig grad opfylder fagets mål. Man må altså ikke tilstræbe en bestemt fordeling af karakter, hvor man ved afgivelsen af karakteren sammenligner med andre studerendes præstationer, men kun tage udgangspunkt i fagets mål.
Bedømmelsen skal altid være individuel. Hvis en studerende har skrevet sammen med en anden, skal det stå i eksamensbesvarelsen hvem, der har skrevet de enkelte afsnit, og der skal gives en individuel bedømmelse. Hvis det ikke fremgår, hvem der har skrevet de enkelte afsnit, skal eksamensbesvarelsen afvises, da den ikke opfylder eksamensbekendtgørelsens krav om individualisering.

Du skal tage noter ved bedømmelsen og gemme dem i mindst et år. Noterne skal bruges ved en eventuel klage.

4.2 Hvad gør man, hvis man ikke kan blive enig med censor om karakteren?

Såfremt det i forbindelse med bedømmelsen ikke er muligt at nå til enighed med den eksterne censor om en karakter træder Karakterbekendtgørelsens bestemmelser i § 11 i kraft.

Det fremgår af § 11 i Karakterbekendtgørelsen, at:
”Medvirker en eksaminator og en censor ved bedømmelsen, gives bedømmelsen efter drøftelse mellem dem.
Stk. 2.
Er eksaminator og censor ikke enige om karakteren, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Ligger gennemsnittet midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers nærmeste lavere karakter.
Stk. 3.
Er eksaminator og censor ikke enige om, hvorvidt præstationen skal bedømmes til »Bestået« eller »Ikke bestået«, er censors bedømmelse afgørende”.

4.3 Hvordan udfylder man en protokol
4.4 Hvilke regler er der for sideomfang i skriftlige opgaver?

Eksamen skal gennemføres ud fra den beskrivelse, som findes i studieordningen. Der findes to studieordninger:

  • én for uddannelsen
  • én for hele Humaniora (fællesbestemmelserne).
  • hvis der er tale om et valgfag, skal man følge den særlige fagbeskrivelse, der er lavet for valgfaget.

Det er ikke tilladt at gennemføre eksamen efter andre kriterier end dem, som er beskrevet i studieordningen/fagbeskrivelsen.

I studieordningen vil de formelle krav ved eksamen være beskrevet, f.eks. hvilket sideomfang en eksamensbesvarelse skal have. I fællesbestemmelserne står der tydelige definitioner for antal typeenheder på en normalside, og hvad der skal tælles med.

De studerende skal bruge en særlig forside, når de afleverer skriftlige opgaver. Her skal de studerende angive antallet af typeenheder.

Hvis en eksamensbesvarelse ikke lever op til et minimum eller maksimum antal typeenheder efter disse retningslinjer, skal besvarelsen afvises. Den skal således ikke bedømmes og den studerende har brugt et forsøg.

4.5 Hvordan opdager man eksamenssnyd?

Alle eksamensbesvarelser mindre end 10 MB, som er afleveret via IT-platformen Blackboard, bliver automatisk plagiattjekket, og rapporterne kan læses derinde.

Spørg din studiesekretær, hvis du har spørgsmål til systemet.

Du kan også læse en vejledning her.

4.6 Hvordan indberetter man eksamenssnyd?

Hvis man får mistanke om eksamensuregelmæssigheder, skal man gå til sin studieleder. Mistanken skal begrundes og dokumenteres ved hjælp af markeringer i den studerendes eksamensbesvarelse. Studielederen vil undersøge sagen og træffe beslutning om, hvorvidt den studerende skal indberettes. En besvarelse, som er behæftet med snyd, skal ikke bedømmes – så det er vigtigt at holde eksamensresultatet tilbage indtil sagen er afgjort. Skriv AV på eksamensprotokollen.

Du kan læse mere om proceduren her.

4.7 Hvordan bedømmer man en eksamensbesvarelse, som har været indberettet for mistanke om eksamenssnyd, men er blevet frikendt?

Når man har indberettet en mistanke om eksamensuregelmæssigheder, kan studielederen beslutte, at der ikke er tale om snyd, men dårligt akademisk håndværk. Den studerende får i de tilfælde kun vejledning, ikke en sanktion, og deres eksamensbesvarelse skal bedømmes. Når en eksamensbesvarelse indeholder dårligt akademisk håndværk, vil det påvirke karakteren efter en individuel faglig bedømmelse.

5. Efter eksamen

5.1 Hvad gør man hvis den studerende klager over eksamen?

Eksamensbekendtgørelsen giver den studerende ret til at klage. Man kan klage over bedømmelsen, prøveforløbet, eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende) og retlige forhold.

Hvis den studerende klager over noget, som underviseren har haft indflydelse på eller har mulighed for at vurdere, vil man blive bedt om at komme med en udtalelse. 

Hvis den studerende klager over bedømmelsen, skal underviseren give en redegørelse for, hvordan man er kommet frem til karakteren. Redegørelsen skal tage udgangspunkt i fagets mål og karakterbekendtgørelsen. 

Det er vigtigt, at du har gemt noterne fra din oprindelige bedømmelse, så du har et udgangspunkt for at lave redegørelsen.

Hvis den studerende klager over andre ting, skal underviseren i sin udtalelse adressere de klagepunkter, som bliver nævnt.

Da udtalelsen skrives på vegne af en offentlig institution, er der en forpligtelse til at holde en faglig og venlig tone – også selv om den studerende måske i sin klage er urimelig og følelsesladet.  Husk i øvrigt også, at du har tavshedspligt i forhold til at fortælle udenforstående, hvem der har klaget.

Udtalelsen bliver sendt til den studerende, som har mulighed for at indsende sine kommentarer. Hvis fakultetet mener, at den studerende i sine kommentarer kommer med nye oplysninger, vil fakultetet efterfølgende bede om yderligere bemærkninger fra underviseren i forhold til det modtagne.

Det er fakultetet, som træffer afgørelsen. 

Eksamensbekendtgørelsen pointerer, at afgørelsen skal træffes på baggrund af den studerendes klage, den faglige udtalelse fra bedømmerne og den studerendes kommentarer til udtalelsen. Det vil sige, at selve eksamensbesvarelsen ikke indgår i grundlaget for fakultetets afgørelse. Hvis der i forbindelse med fakultetets behandling af klagen opstår tvivlsspørgsmål, som kun kan afgøres ved at kikke i selve eksamensbesvarelsen, kan fakultetet vælge at træffe beslutning om at give ombedømmelse. 

Hvis klagen omhandler en mundtlig prøve, kan der ikke i sagens natur ikke gives ombedømmelse, men fakultet kan vælge at tilbyde en ny prøve. 

Statistisk set får ca. 25% af klagerne tilbudt ombedømmelse/omprøve, resten får ikke medhold. Men uanset hvad afgørelsen bliver, vil underviseren få den tilsendt til orientering. Bemærk dog, at afgørelsen kun vil være på engelsk, hvis den studerende ikke forstår dansk.

Hvis fakultetet under behandling af en klage opdager, at der er sket egentlige fejl, vil man forsøge at finde en måde at rette op på fejlen. Det kan være at tilbyde ombedømmelse eller en ny prøve. I nogle tilfælde bliver dette tilbud givet til alle, som har været til den pågældende fejlbehæftede eksamen.

5.2 Hvad sker der efter at fakultetet har truffet afgørelse om en eksamensklage?

Hvis en studerende ikke har fået medhold i sin klage, har hun ret til at anke afgørelsen indenfor 14 dage. I så fald skal et ankenævn, bestående af to censorer, en anden underviser og en studerende, se på sagen igen.  Ankenævnet gennemgår de samme dokumenter som fakultetet, nemlig klagen, bedømmernes udtalelse og klagers kommentarer, hvorefter de vurderer, om de er enige med fakultetet i, at der ikke skal gives medhold. Heller ikke ankenævnet kikker på eksamensbesvarelsen. Ankenævnet har mulighed for at nå frem til en anden afgørelse end fakultetet og give tilbud om ombedømmelse eller omprøve.

Hvis den studerende har fået tilbud om ombedømmelse eller omprøve, har hun 14 dage til at takke ja til tilbuddet. Derefter udpeges nye bedømmere til at gennemføre ombedømmelsen eller omprøven. De nye bedømmere får alle sagens akter til gennemsyn, det vil sige både klagen, bedømmernes udtalelse, klagers kommentarer og afgørelsen. Desuden får de naturligvis selve eksamensbesvarelsen samt studieordningens beskrivelse af faget. Ombedømmerne får som regel en måned til at gennemføre ombedømmelsen. Ombedømmelsen kan resultere i en lavere karakter end den oprindelige, men der kan også gives en højere karakter. Der skal gives en skriftlig begrundelse for karakteren, som den studerende vil få tilsendt.

De oprindelige bedømmere vil blive orienteret om resultatet af ombedømmelsen.


Normer for DVIPs arbejdsopgaver inkl. aflønning, der ikke er egentlig undervisning og eksamen.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies