Sundheds- og Velværevurdering, Sundhedskommunikation og Brugerinddragelse

Forskergruppen fokuserer på centrale initiativer og begreber, der gør sig gældende på sundhedsområdet, herunder ”brugerinddragelse”, ”sundhedskommunikation”, ”person” og ”personlig” (jf. den tidstypiske idé om ”personlig medicin”), og hvis betydninger ofte ukritisk tages for givet. Gruppen undersøger, hvordan man kommunikerer værdier og personlige forhold, både i en-til-en-interaktioner og når ny teknologi implementeres.

Målet er også at forbedre eller supplere eksisterende indikatorer og metoder til at vurdere sundhed og velvære. Det sker ved at udvikle metoder, der inddrager forhold som patientoplevelse, sindsstemning og atmosfære, oplevelse af mening, betydningen af menneskelig interaktion og det fysiske miljø, balancen mellem sikkerhed og autonomi eller privatliv mv. Yderligere fokuspunkter er de praktiske og normative konsekvenser af brugen af indikatorer i forbindelse med distribution og prioritering af behandlinger og interventioner blandt forskellige grupper og enkeltpersoner.

Desuden er det forskningsgruppens mål at vurdere og om muligt forbedre forsøg på at kombinere kvalitative og kvantitative forskningsdesigns og anvende brugerinddragelses- og brugertilfredshedsdata. Dette gøres ved at ved at tage grundlæggende spørgsmål om metodologi og videnskabsfilosofi op til overvejelse, og ved at undersøge epistemologiske forestillinger og konsekvenser af nutidens populære brugerinddragelsesmetoder eller mixed-methods designs inden for sundhedsforskning.

Læs mere her

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies