Anette Hauervig Grønning

Lektor & PI Digital Sundhed
Institut for Kulturvidenskaber

Telefon: +45 6550 4039
Email: ahg@sdu.dk
Webside: https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/persons/anette-hauervig-grønning

Anette Grønning er ph.d. i kommunikation og lektor ved Medievidenskab, Institut for Kulturvidenskaber, SDU. Hendes forskningsinteresser omfatter digitale samtaler, herunder særligt e-mail og chat i et hverdags- og arbejdsperspektiv, som hun undersøger i forhold til teoretiske og analytiske kernebegreber som identitet, socialt nærvær, roller og magt. Hun har siden 2003 forsket og undervist i digital kommunikation og sociale medier.

Hun er leder af forskningsprojektet ”Digital konsultation”, SDU, der løber fra 2017 til 2021. Dette projekt undersøger oplevede muligheder og barrierer ved digital konsultation i almen praksis ved bl.a. at kombinere analyse af e-konsultationer med interviews med patienter og praksislæger. Projektet består af fem delprojekter, som i forskellig grad deler tre kernebegreber: Teknologi, indhold og relationer. Projektet er finansieret af VELUX Fonden, Helsefonden og Den Strategiske Pulje, SDU.