Skip to main content
DA / EN

SDU's bibliotek

Studerende og ansatte har adgang til universitetsbibliotekets mange services og gode faciliteter 24/7. Borgere i hele landet har også adgang til bibliotekets tilbud i betjeningstiden på vores biblioteker på alle SDU's campusser - og alle kan blive låner hos os. Vi er et offentligt bibliotek.

Vi er offentligt tilgængeligt bibliotek på Syddansk Universitet, med afdelinger i seks byer, primært i den syddanske region: Esbjerg, Kolding, Odense, Slagelse, Sønderborg og i København. Biblioteket betjener primært universitets ansatte og studerende på alle Syddansk Universitets lokationer, men også virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner som University Collages, gymnasier og handelsskoler, samt helt almindelige borgere er blandt vores brugere. 

SDU’s bibliotek giver adgang til et hav af materialer som bøger, tidsskrifter, aviser, kort, noder, mikrofilm samt en lang række elektroniske ressourcer. Biblioteket har en fysisk samling på næsten halvanden millioner bind og giver adgang til over 200.000 elektroniske tidsskrifter, cirka 750.000 e-bøger og mere end 500 forskellige online databaser (pr. juni 2022). Vores samlinger dækker primært områderne for forskning og undervisning ved Syddansk Universitet, men næsten alle fagområder er repræsenteret.

Du finder mere information om biblioteket på bibliotekets egne sider her.

Sidst opdateret: 31.05.2024