Skip to main content

Rankingtyper og forskelle

Simplificeret kan man sige, at der findes to typer af rankings: formålsbestemte og akademiske.

De formålsbestemte rankings er orienterede mod specifikke målsætninger, fremfor generelle egenskaber ved universiteterne.

De akademiske rankings har typisk en fremherskende bibliometrisk dimension. Det kommer til udtryk ved, at en stor del af det bagvedlæggende data trækkes fra databaser over forskningsartikler og antallet af gange en forskningsartikel er blevet citeret. 

Udover disse data bruger nogle af rankingbureauerne også data, som universiteterne selv indberetter. Derudover indsamler flere rankingbureauer omdømmesurveys blandt studerende og forskere i hele verden.

Den bibliometriske data har generelt markant betydning i rankings, men også omdømmesurveys har særlig stor betydning for de point som tildeles universiteterne i disse typer rankings.

Generelt er det vigtig at holde øje med, hvordan de forskellige rankings vægter de enkelte indikatorer der måles på. Det har betydning for det samlede antal point som universitetet tildeles, men særligt er det vigtigt, når man bagefter skal omsætte rankingresultater til brugbar ledelsesinformation.

Læs mere om dette i afsnittet ”Bag facaden” i menuen til højre.

SDU Analytics
  • Campusvej 55
  • Odense M - 5230
  • Telefon: 65 50 10 29

Sidst opdateret: 20.04.2021