Skip to main content

Hvad er universitets ranking?

Ranglister eller ’rankings’ refererer til en international evaluerende praksis, som måler universiteters præstationer på en række kriterier eller målepunkter.

De deltagende universiteter tildeles point alt efter, hvor godt de opfylder disse målepunkter. Derefter placeres universiteterne på en rangliste efter deres pointscore.

Rankings kan derfor på mange måder beskrives som et internationalt redskab til at sammenligne videregående uddannelsesinstitutioner.

Rankingen af universiteter blev oprindeligt sat i verden for at måle forskningskvalitet, men i dag dækker de forskellige rankings et langt bredere fokus indenfor både forsknings- og uddannelseskvalitet samt organisering, men også verdensmål og bæredygtig omstilling.

Typisk varetages rankingopgaven af internationale virksomheder, og mange af de mere klassiske rankings har rod i forskningsjournaler eller databaser. Der findes dog også andre rankingaktører, som fx universiteterne selv.

Der findes således mange andre typer af rankings og rankingbureauer, som hver har deres ophav, fokusområde og tilhørende metoder til at rangordne universiteter.

SDU Analytics
  • Campusvej 55
  • Odense M - 5230
  • Telefon: 65 50 10 29

Sidst opdateret: 21.04.2021