Skip to main content

 

Studiebyen Slagelse

Studiebyen Slagelse danner rammen for  de tre videregående uddannelsesinstitutioner SDU Syddansk Universitet,  Professionshøjskolen Absalon og Zealand - Sjællands Erhvervsakademi samt de mange gymnasiale og erhvervsrettede uddannelser. Omkring 7.000 elever og studerende har deres daglige gang i Studiebyen Slagelse.

Projekt Campus Slagelse er et byudviklingsområde ved Slagelse Station. Over de kommende år skal området forvandles til en levende bydel med uddannelsesbygninger, iværksætterhus, nye byrum og pladser. Campusområdet huser i dag Syddansk Universitet og Professionshøjskolen Absalon. Tæt på campusområdet holder Zealand - Sjællands Erhvervsakademi til. Målet med at samle uddannelsesinstitutionerne er at skabe plads til et fælles lærings- og studiemiljø på tværs af uddannelserne. 

I forbindelse med det nye byudviklingsområde etableres en bro over baneterrænet ved Slagelse Station. Broen forventes færdig i sommeren 2021. 

Sidst opdateret: 07.04.2021