Menu

Festforelæsning

Lars Dybdahl
Biblioteks- og forskningschef, Designmuseum Danmark

Siden årtusindskiftet har der været internationalt fokus på danske kulturprodukter, på dansk design og nordiske arkitektur- og indretningsidealer. Det nordiske køkken, med velsmagen, sundheden og årstidens regionale råvarer i centrum, rangeres i den gastronomiske verdenselite, og de ambitiøse danske tv-dramaserier hitter tilsvarende i udlandet, ikke mindst fordi de flasher en aura af danskhed

Med 00’ernes nye pragmatiske bølge i arkitekturen - med Bjarke Ingels og hans tegnestuer PLOT og BIG i front – er det i exceptionel grad også lykkedes for New Nordic og den erklærede humanisme i dansk og nordisk arkitektur at præge arkitekturens internationale dagsorden, fra innovativt boligbyggeri til spektakulær eventarkitektur. Med en boomende urbanisering verden over, og i slagskyggen af den globale klimakrise, vinder danske koncepter for bæredygtige byer også stor international genklang - det er ”smart city” løsninger med blandt andet deleøkonomi, tæthed, fællesarealer, et godt mikroklima og Co2 neutral varmeforsyning.

 

Og efter 1950’erne og 1960’ernes legendariske ’designguldalder’ udfolder design i Danmark sig i dag med fornyet styrke - agerer livfuldt og grænsekrydsende på den hyperkomplekse globale designscene og i det senmoderne, danske livsstilssamfund. Ligesom produkt- og møbeldesignerne vinder også de grafiske designere anerkendelse internationalt, og i den nu polycentriske, pluralistiske og meget performative modeverden har også dansk mode udfoldet sig spektakulært.

Båret frem under etiketter som New Danish Modern og New Nordic fremstår ’dansk design’ således igen som et stærkt brand med tro på den nationale design power - og troen på egen værdi, når livsstils- og velfærdsværdier, produktkultur, forbrugskultur og grøn omstilling er på dagsordenen. I en global situation, hvor design med voksende styrke fungerer som konkurrenceparameter, og nyrige middelklasser fra Brasilien over Rusland til Kina angler efter distinktion og identitet - da er udlandets nysgerrighed og interesse også vakt for udstillinger med dansk design, fra Sao Paulo til Kanasawa.

 

Men samtidig kan det i nutidens globale designsituation forekomme ørkesløst at diskutere nationale identiteter i design. Med begreber som ’det glokale’ og ’cross-cultural sampling’ søger vi at udtrykke kompleksiteten i de krydsninger og symbioser, der optræder i nutidens design – også i det danske. Eksempelvis når regionale særtræk eller elementer af nordisk designtradition indkalkuleres og synliggøres i et internationalt formsprog, eller når designfirmaer i deres branding forsøger at nationalisere, hvad der basalt foreligger i designs transnationale smeltedigel.

 

De designbaserede danske virksomheder integrerer design i deres processer, løsninger og produkter, og design er dermed et omdrejningspunkt både i firmaets vision, image og kultur. Dette gælder i høj grad for de nye designfirmaer. Disse nye danske livsstilsaktører, firmaer som Normann Copenhagen, Hay, Muuto og Kähler, rammer det internationale marked med attitudestærke produkter til hverdagslivet - et nyt dansk og skandinavisk design af internationalt tilsnit. Ikke alene iværksætter og producerer disse nye livsstilsbrands selv deres produkter, men de forhandler dem også gennem flagshipstores i Danmark og udlandet og satser samtidig stærkt på nethandlen. At disse firmaers salg er steget stejlt i de seneste år skyldes ikke kun en generelt forbedret økonomi, men også at deres produktprofil placerer sig mellem det Ikea-agtige massedemokratiske og det eksklusive og individuelle.

 

Det designbegreb, der lever i de nye livsstilsaktørers univers og i forbrugskulturen overrasker ikke - det er det gammelkendte, objektnære designbegreb. Men parallelt hermed har designtænkning af en anden karakter udfoldet sig hos anderledes firmaer, teams og aktører - og i designforskningens designteori. Design bliver her nærmest identisk med konceptudvikling, handlinger, aktiviteter og organisering, der inkluderer samskabelse og optimering af processer for brugerne. Begrebet ’designtænkning’, som det i dag står langt fremme både i teori og praksis, udvider vores designforståelse og signalerer et designbegreb, der er elastisk altfavnende på alle skalatrin, lige fra byplanen til livsstilsobjektet, og fra de immaterielle processer til den flygtige frisure.

 

Nye momenter i designprocesserne - de digitale redskab, materialerne og bæredygtighedens etik  

Designerne arbejder i dag i digitale programmer, og på tegnestuerne står ofte maskiner til rapid prototyping, den hurtige fremstilling i kunststof af de modeller, der er behov for undervejs i designprocessen. Rapid prototyping har nu stort set erstattet skuemodeller i træ, eller de er alternativet til de skalamodeller, designeren selv skar, bøjede eller klistrede sammen i pap, metaltråd og skumplast - og som mange i realiteten stadig gør. For trods skråsikre udsagn om det modsatte arbejdes også i dag analogt i designprocesserne. Selv om det digitale er ekstremt berigende, og som regel også mindre miljøbelastende, er der mange, for eksempel møbel- og produktdesignere, der med henblik på afklaring af form, størrelse og overfladevirkninger både tegner og bygger analogt op i let bearbejdelige materialer og mere betragter den digitale proces som næste trin. Skitsering i hånden i ping-pong kombination med kreativitet i digitale programmer og afsøgning af mulighederne i de nye fremstillingsteknologier, for eksempel laserskæring, ser vi overbevisende praktiseret inden for de kunstneriske møbler i unika eller limited editions.

Designeren og teamet agerer som kulturelle mæglere i en nøgleposition mellem produktion og forbrug. Bæredygtighedens krævende paradigme er her et moment ingen dedikeret designer i dag kan sidde overhørig. Det indgår i refleksionen over materialerne og i dialogen med producenten. Fremmet af miljølovgivningen og forbrugerkrav har paradigmet vokset sig stærk ikke alene i hverdagens fødevarekultur, men også i nutidens danske industrielle produktkultur. Samtidig har ”det tankeløse forbrug” siden 1990’erne været et centralt og kritisk refleksionspunkt i kunsthåndværket. For designeren, og i designuddannelserne betyder bæredygtighedens etik yderligere research, afvejninger og vidensudvikling i en i forvejen højt belagt designproces.

 

Et af de velkendte momenter i den ansvarlige optik på produktets livscyklus ”fra vugge til vugge” er kravet om let nedbrydelighed og materialernes recirkulérbarhed, deres genbrug og nye liv i flere generationer af materiale- og produktudvikling - for i en cirkulær økonomi skal nutidens produkter være morgendagens råstoffer. Og anvendelse af lokale materialer, af økologisk forsvarlige træsorter, og minimering af både konstruktioner, transporttid, emballering, energiforbrug og CO2-udslip indgår også som uundværlige mål i det bæredygtige designparadigme. På lige fod med muligheden for vedligeholdelse, reparation og opgradering af produktet. Alt sammen forhold, der må medtænkes i nutidens og fremtidens ideale designproces.

 

Den nye danske designforskning bryder frem 

Siden 1970’ernes fagkritiske opbrud og 1980’ernes designboom har den internationale humanistiske designforskning manifesteret sig med en vægtig forskningsindsats og stor uddannelsesmæssig power. Samlet set yder den mangeartede designforskning, der i dag udfolder sig verden over, et vitalt bidrag til den globale vidensproduktion. Dansk designforskning er i samme periode blevet en realitet med uafviselig styrke inden for humaniora.

 

I midten af 1980’erne var der kun få i Danmark, der tænkte dedikeret på udvikling af en dansk humanistisk designvidenskab, der ikke begrænsede sig til en kunsthistorisk interesse for kunsthåndværk og kunstindustri. Når vi i nutiden samler vores kræfter om større bogudgivelser bliver det til gengæld hurtigt til 30-40 forfattere, alle med ambitiøse artikler. Det er glædeligt, at der i de seneste år er publiceret dansk designforskning som aldrig før – og langt mere er på vej. Vores bøger efterspørges på det danske marked, og når de udkommer på engelsk, står de i boghandler fra Tokyo til Berlin og San Francisco. Og danske designforskere, især fra Syddansk Universitet Kolding, optræder med artikler i de mest velestimerede af de internationale, videnskabelige designtidsskrifter.

 

Gennem årtier så det gamle europæiske humaniora i vidt omfang kunstindustri og kunsthåndværk som et anneks til traditionel kunsthistorie, som et mindre område inden for den store kunst- og arkitekturhistorie. Og arrogancen over for kulturindustrien og massekulturen trådte også frem som indifference og berøringsangst over for emner som industrielt design og reklame. I midten af det 20. århundrede identificerede de to kunsthistoriske foregangsskikkelser inden for den internationale humanistiske designforskning, Nikolaus Pevsner (1936) og Siegfried Giedion (1948), sig dog på hver sin måde med modernismens projekt, mens andre kunsthistorikere, ofte traditionalister, derimod satte fokus på ”smagfulde” gamle møbler, sølv og porcelæn til eliten. Formgiveren eller porcelænsfabrikken blev her tendentielt anskuet som ”kunstnerpersonlighed” værdig for en biografi og genstandene som genuine kunstværker.

 

Heroverfor aftegnede sig efterhånden den anden, materialistiske og semiotisk bevidste designhistorie sig. I Danmark blev den tyske designforsker Gert Selles bøger tankevækkende i begyndelsen af 1970’erne, ligesom også den tyske kulturkritik af vareæstetikken, som Wolfgang Fritz Haug og andre formulerede den. Semiotisk teoridannelse og Victor Papaneks økologiske designkritik pegede ligeledes fremefter, mod produktsemantik og bæredygtighedstanken. Fra slutningen af 1980’erne manifesterede den nye forskningsposition sig i designhistoriske og designteoretiske artikler, og inde i 1990’erne havde den nye humanistiske designforskning slået rod ved de danske universiteter. I dette forløb blev også Designmuseum Danmark en af de tidlige platforme.

 

De britiske materielle kultur- og designstudier influerede, og omkring 2000 var det på tide at pointere, at designvidenskab som akademisk disciplin havde sine egne ”udsigtspunkter”. At varsle den fremtidige designforsknings interdisciplinære karakter var nu oplagt: hvordan designstudiernes nye tværfaglighed kunne basere sig på i det mindste 10 faglige søjler, lige fra industri- og teknologihistorie over kønsforskning, moderne kulturteori, antropologi og sociologi til kunsthistorie og visuel kultur. Det var ikke vidtløftigt, for realiteterne i dag bekræfter, hvad der blev opridset dengang. Designforskningen ved universiteterne fik betydning for designskolerne i deres akademiseringsfase, men den praksisrettede orientering ved skolerne har samtidig beriget den danske designforskning. Den lever nu i et rigt, krydsbefrugtende felt med mange tilgange, og vi har fået både makro- og mikroanalyser med udgangspunkter og vinkler anderledes end dem, der gerne opstår, når optikken fikseres på ”designerpersonligheden”. Alternativerne hertil handler mere om tingenes ”biografi” i deres kulturelle kredsløb og de betydningsdannelser, der her omspiller dem.

 

Ligesom designhistorie og designæstetik er designkultur en af hjørnestenene i den humanistiske designforskning. Med jeres særlige opmærksomhed over for medieringen rejser designkulturforskningen sig stærkt her ved institutionen. Generelt viser denne tilgang sig i en markant voksende, analytisk interesse for en bred vifte af kulturelt signifikante objekter fra hverdagslivet, og for markedsføring, processer, og systemer. I dag kan der ikke herske tvivl om, at forsknings- og uddannelsesmiljøet i Design ved SDU i Kolding står som det toneangivende, når vi taler om designforskningen ved de danske universiteter og designskoler. Jeres forskningspraksis spænder vidt fra designæstetisk teoridannelse i dialog med filosofisk æstetik og til de juridiske forhold omkring kopiering og ophavsretslig beskyttelse af design, og herimellem designkulturelle analyser, visuel kultur og det innovations- og ledelsesstrategiske. Med en støt voksende stab og målrettede prioriteringer har I styrket jeres i dag jubilerende uddannelser og givet både undervisningen og forskningen volumen og højde. Som designbegrebet er ekspanderet - og som forskningen på Syddansk Universitet Kolding også dokumenterer det - har begrebet ”designkultur” en konstruktiv og samlende værdi. Kan vi i dag ikke identificere en absolut fælles disciplin, må vi i det mindste tale om fem hovedområder i nutidens design - empiriske og praktiske områder, som alle appellerer til designhistoriske og designteoretiske refleksioner og analyser.

 

1) Mediebåret symbolisering og visuel kommunikation

Det første felt drejer sig om den mediebårne symbolisering og den visuelle kommunikation. Her taler vi om de grafiske discipliner, der typisk løftes af den grafiske designer, art director’en, reklamefotografen, branding- og reklamebureauet og af virksomhedernes kommunikations- og designledelse. Det har i de senere år typisk ytrer sig som et nyvakt engagement i design af skrifter, i logoer og wayfinding. Det har også vist sig i nytænkende layout af bøger, og kunstnerbogen oplever en revival, dog ikke i samme store omfang som vinylpladernes vildtvoksende covers. Tilsvarende har vi også været vidner til et gennembrud for design af hjemmesider med integration af visuel identitet. Reklamebilledet er ikke blevet mindre sofistikeret, det er fristende og velegnet for analytisk dissektion, som det i høj grad er blevet det her ved Design på Syddansk Universitet Kolding.

 

Grafisk design er en virkelighedsskabende kraft. Via de digitale medier er grafisk design og billedlig kommunikation i dag i strømmende bevægelse og påvirker vores måde at kommunikere med billeder og skrift på. Det digitale rums associative netværk, søgemaskinerne og de nytilkomne mange platforme, blogs, facebook og Instagram skaber hidtil usete mængder og montager af billedformer. Trods denne visuelle uoverskuelighed skabes alligevel kollektive erindringer, ligesom også flygtigheden i glimt fortæller om nye veje i verden.

 

Men uanset digitalitetens og immaterialitetens definitive gennembrud er verden fortsat voldsomt materiel. Samtidig med hjemmesidernes vækst, og danske computerspils succes på verdensplan, lever de analoge kommunikationsformer: tænk bare på de utallige nye mikrobryggeriers øletiketter, nogle er banale, andre er fornyende. Eller på plakaterne, der stadig slår tonen an som gadens billeder, både den kommercielle, den politiske plakat og ikke mindst den kulturelle plakat - den plakatgenre, der i dag især tiltrækker de mest innovative grafikere.

 

Som det tegner sig nu er scenarierne i det grafiske felt sjældent et enten-eller, langt mere et både-og, og det digitale og det analoge krydser her hinanden i fascinerende æstetiske dialoger. Den digitale teknologis visuelle elasticitet og lag-på-lag æstetik har længe influeret det grafiske design på papir. Den anden vej rundt inspirerer også de analoge praksisser og kommunikationsformater de digitale udtryk, ligesom relationerne mellem papir og skærm og mellem 3 D og print træder i karakter som et æstetisk interessant spændingsfelt.

 

2) Tingene - de materielle artefakter - produktdesign i hverdagslivet

I det andet felt ligger tingene - de genstande, vi agerer med i hverdagslivet: vores tøj, møblerne, husholdningsobjekterne, værktøjet, apparaterne, det medico-tekniske felt, maskinerne og transportformerne. I dette spektrum af produktdesign har de senere års danske designforskning også sat fokus på fortolkning af relationerne mellem produkterne og brugerne, de fysiske og psykologiske såvel som de sociale og kulturelle forhold. Jeg tænker her på selviscenesættelsen gennem mode, børnetøjets nye magt, livsstilskøkkenets forskellige formater, den moderne danske hjemlighed og både møblerne og mennesket mellem retro, tradition og innovation, mellem det lokale og det globale, mellem individualiseringsbehovet og længslen efter fællesskab.

 

Nye ’gode ting til hverdagsbrug’ var målsætningen for efterkrigstidens danske industrielle designpionerer. Med andre ord: designkvalitet i masseproduktion til en ny tids komfort og spirende konsumudvidelse for den brede befolkning. Helt enkle emner som kontakter, hængelåse og håndtag blev seriøse opgaver for de industrielle designere, og nutidens udvidede designbegreb og de modeprægede og livsstilsformaterede mekanismer på design- og produktfeltet trækker i dag ikke i modsat retning, tværtimod bliver næsten alt en designopgave - og de ”gode ting” transformeres tendentielt til begærs- og prestigeobjekter med exceptionel tilskrivning af æstetisk og symbolsk merværdi. I det senmoderne livsstilssamfund tager vi funktionaliteten for givet, og vi stiller anderledes fordringsfulde forventninger til tingene omkring os. Den semiotisk bevidste designer må opdyrke hverdagsgenstandenes udtryksside, præstere et resultat, der ikke kun er funktionelt, men også kommunikerer attraktivt og differentierer sig fra konkurrenternes lignende produkter.

 

Der er næsten ingen grænser for, hvad produkterne skal indløse gennem brug og iscenesættelse, for boligens ting signalerer livsstil og økonomisk formåen: De skal overraske, stimulere visuelt, vække associationer og billeder for vores indre blik, men også være forståelige og genkendelige. De skal skabe dialog, tilfredsstille emotionelt og gerne være sansevækkende, poetiske og sofistikerede, lyse med atmosfære, så boligens kubikmeter bliver det trygge hjems komfortzoner, bliver samtalekøkkenet og det multifunktionelle leverum. Fundamentalt skal de begærede designobjekters værdier og kvaliteter være identitetsskabende. Trenden følges gerne, men med flest mulige individuelle valg.

 

I lyset heraf kan ingen produkttype længere kalde sig anonym og leve ubemærket som en ansigtsløs trivialitet, selv ikke kagerullen og opvaskebaljen. Alt skal gerne tilføres designværdi og distinktion - også bilens lyd og udstyr. Den humane og sociale designprofil, ligesom omtanken og innovationen, der altid har udmærket det danske design for velfærd, lever videre og opgraderes teknologisk. Tænk på det omfattende medico-tekniske felt med apparaturer, instrumenter og hjælpemidlerne til kroppen og det fysiske handicap. Nogle af genstandene fra hele det vidtrækkende felt af produktdesign er blevet øjeblikkelige ikoner, ’instant icons’, der straks ramte markedet med stor nyhedsværdi, da de kom frem.

 

3) Handling - design af aktiviteter - fremtidens muligheder 

Det tredje hovedfelt drejer sig om handling, med design af aktiviteter, serviceydelser og organisering af virksomheder og institutioner, ligesom med organisering af logistik, ressourcer og mennesker. Dette felt er i dag ekspanderet til også at rumme strategisk planlægning, udformning af intelligente og tilfredsstillende oplevelser, og de handlingsmønstre, der influeres heraf. Også designpolitik kan vi rubricere her. Og foruden det brugerinddragende servicedesign er der to andre i dag højtprioriterede aktiviteter og fagligheder i handlingsfeltet: codesign og det frembrydende samspil mellem design og entreprenørskab. På begge områder opereres med forslagsstillelse og planlægning, og designpraksis og akademisk designteori agerer her i indbyrdes nærkontakt.

 

Den designpraksis, vi kalder ”kollaborativt design” eller bare ”codesign”, har ligesom socialt design ”det sociale” som sit designmateriale. Her er de kendte designgenrer og den stille, koncentrerede tegnestuekultur sat på standby. Det er ud af boksen, for designer-makeren engagerer sig direkte i de konkrete rum, som hun, han og teamet skal arbejde i for at få det mulige og måske endnu ukendte til at tage form - et stadigt foranderligt og åbent rum af sociale relationer. Ligesom det berømte amerikanske designbureau IDEO har influeret udviklingen af det danske servicedesign og dets arbejdsmetoder, har fremvæksten af det danske codesign inspirationer fra cases uden for Danmark, fra Milano over New York til Hong Kong Design Institute. Fra det nye danske codesign er et Alzheimer-projekt blandt de fremhævelsesværdige: det handler om hverdagslivet som pårørende, og i processerne er udviklet ressourcemateriale for både patienter, pårørende og behandlere.

 

Codesign er social innovation og designaktivisme, der nærmer sig en kritisk nutidig sociologi. Codesign forsøger at gribe det mulige med realistisk afsæt i det eksisterende, og inspirationsbokse, forskellige former for spil er blandt det dialogværktøj, som kan forberede spillerne på kommende livssituationer og fremme deres refleksioner over situationer og handlinger i deres liv. Designerens etnografiske engagement og empati over for andres livssammenhænge er her en afgørende forudsætning for vellykkede, intervenerende processer, der bliver erfaring og viden for andre.

Inden for dansk entreprenørskab har design ikke endnu en lige så stærk position, som det indtager inden for andre erhvervsøkonomiske områder. Entreprenørskabets faglitteratur er bevidst om værdien af både samskabelse og fremtidsorienteret tænkning, men måske mindre afklaret på, hvilke metoder, der skal til i praksis. Entreprenørens konkrete forretningsplaner for en ny virksomheds fremtidsudvikling kan være for ensidige og deterministiske i deres vurderinger og forudsigelser, og det er her design som ”mindset”, arbejdsmetode og produktudviklende tilgang kan spille en styrkende rolle. Med kreativitet og anerkendelse af samfundets voksende kompleksitet og med en tilgang til fremtiden, der forstår den om en størrelse i stadig forandring, åbner design for en nødvendig flerhed af fremtidsbilleder og scenariske alternativer, ligesom for innovative teamdannelser på tværs allerede i opstartsfasen. Netop designspil, brugerspil, scenariespil og lignende har her en vigtig forløsende funktion.

 

Idérige fremtidsdesignlaboratorier viser vejen ved at demonstrere det betydelige potentiale i at linke design og entreprenørskab. De er velkendte i dette forum, fordi initiativerne er forankret her i Kolding og på Syddansk Universitet: 1) Fremtidssporet, der drives af Syddansk Universitet under designklyngen Design2innovate, og som understøtter virksomheder med et innovativt fællesskab af aktører på tværs af faglige skel; 2) Play User lab, der også hører under Design2innovate, og som drivkraft har Børnenes Hovedstad A/S i samarbejde med Designskolen Kolding. Her retter aktiviteterne sig mod virksomheder, der satser på design af fremtidens leg. Udvikling af nye undervisningsmodeller og læringsrum, hvor den studerendes selvaktivitet er i centrum, kendetegner det tredje initiativ, 3) udviklingsprojektet DesUni Lab også under Syddansk Universitet i Kolding.

 

4) Tanken - design af komplekse systemet og miljøer

Det fjerde hovedområde omhandler tanken og konceptet, forstået som design af komplekse systemer eller miljøer for det at bo, arbejde, lege og lære. Fra traditionelle systemer som ingeniørarbejde, arkitektur og byplanlægning til nyere tanker om designs rolle i opretholdelse, udvikling og integration af mennesker i bæredygtige og kulturelle systemer eller omgivelser. Samlet set kan vi her karakterisere det som ”design til den imødekommende by”.

 

De postindustrielle byers internationale konkurrencekamp udspiller sig også her i Danmark. Profileringen af byens identitet med kultivering af specifikke stedlige kvaliteter er indiskutabelt af vital betydning. Strategisk city-branding er blevet en realitet, investorer og turister skal jo tiltrækkes og servicesektoren imødekommes. Men først og fremmest skal borgernes behov for kulturoplevelser, for attraktive bolig- og arbejdsforhold og rekreative faciliteter, for velvære og tryghed opfyldes.

 

Den menneskelige mangfoldighed er sammen med oplevelsesøkonomiens events og det brogede opbud af kulturelle manifestationer nogle af de distinkte træk ved livet i ’den postindustrielle by’. Det er ikke mindst i dens udtjente industri- og havneområder, at de fremadrettede, strategiske omdannelser sætter ind med ”nye bølger” i arkitektur og rumlige fornyelser, der mikser funktioner, tilbud og faciliteter, fritid, bolig og arbejde. I stedet for oplevelsen af identitetsløsheden ved rum, der tilsyneladende ejes af ingen, kan bæredygtigt design mellem husene bidrage karakterfuldt til skabelsen og underbygningen af det inkluderende rum og den imødekommende by.

 

Til spektret hører de opgaver, der i dag løfterigt forener funktionalitet og æstetisk merværdi: slidstærke og i høj grad identitetsgivende bymøbler og byinventar, der er fornyende i former og materialevalg. Energibesparende LED-gadebelysning, der forener minimalisme med et organisk vækstmotiv og beriger gadelampens type ved både at kunne lave asymmetrisk og symmetrisk lys. Tænk også på klimatilpasningens nye veldesignede vandafledningsriste og Trygfondens kvalitetsstiger til de danske havneområders fremtid som ’kulturhavne’. Og blandt transportmidlerne i det offentlige rum har cyklen sin særlige status. Valget af cyklen er ikke kun funktionsstyret: cykelturen skal være mere end miljørigtig og rationel transport fra A til B. Den skal også styrke frihedsfølelsen, og som et nyt livsstilsobjekt optimeres selve cyklen som en ekstraordinær oplevelse. Modsat bilen indkapsler cyklen ikke vores sansning, ligesom den peger på et nyt paradigme for organiseringen af byernes trafikale struktur.

Kvalitetsdesign understøtter borgernes velfærd og sociale liv, og halter kvaliteten af byrummet rammer det borgerne og svækker byens tiltrækningskraft. Innovativt og bæredygtigt design i attraktive byrum med kulturoplevelser, pausesteder og udbygget service er som en signatur for byen - er former for ”mikro-utopier”, der tager forskud på fremtiden.

 

Set i bakspejlet har danske arkitekter, ingeniører og industrielle og grafiske designere præget forbilledlige eksempler på design og offentlig visuel kommunikation i byrummet - men samlet set kendetegnes området af for lidt kvalitet og samlende perspektiv. Større kommunalt engagement, udfoldet designpraksis og dybtgående designforskning på feltet efterlyses. For hvert nyt overbevisende design, der erobrer en plads i vores bymiljø, skærper det vores bevidsthed og styrker miljøansvarligheden, vores sociale forventninger og krav til livskvaliteten i byernes fællesskaber. Design i det offentlige rum kan og bør afgørende bidrage til forløsningen af byrummets potentialer som social dynamo. Det handler om integreret bydesign til det fælles bedste - fremtidens bæredygtige og intelligente bydannelser.

 

Her har servicedesign som ny fagdisciplin gode kort på hånden: Servicedesign har redskaber til at styrke borgernes muligheder for selv at præcisere servicetilbud, til at skabe sammenhæng mellem den måde borgerne bruger og ønsker byrummet på og så den teknologiske innovation og kompleksitet, der i dag kendetegner grundlaget for vores bymiljø. Servicedesign kan bidrage til at løfte nye måder at færdes på i byerne, kan komme med udspil, der nytænker de eksisterende bil- og cykeldelingsløsninger. Dansk Design Center etablerede for et par år siden platformen Design-Byer, der netop sigter mod at skabe nye borger- og erhvervsrettede tilbud i et såkaldt ”Urban living lab” - et vigtigt initiativ, men alt er dermed ikke sagt og gjort.

 

5) Kunstværket - statements og autonomi i designfeltet

Det femte felt kan ikke udgrænses af det udvidede designbegreb: feltet er kunsthåndværket. Kunsthåndværkerne fremstiller unika, men har også beriget det industrielle produktdesign og dermed brugskvaliteterne i vores hverdag - og det er stadig en realitet. Med deres fordybelse i genstandstypernes og materialernes potentialer, og med deres føling med brugssituationen har de givet kunsthåndværket en ekstra værdi som innovationskilde for industrien.

 

Samtidig har kunsthåndværket også været stærkt præget af ubehag ved den industrielle modernitet - det har tidligere gerne dyrket anti-teknologiske, anti-videnskabelige og anti-urbane positioner. Men styrket af 1980’ernes dynamiske, postmodernistiske højkonjunktur har nutidens kunsthåndværkere reageret mod denne fornægtende ”civilisationsflugt”. I dette ryk har skulpturelle tilgange, et udvidet spektrum af farver og en stærkere billedmæssighed med udspring i moderniteten siden årtusindskiftet konsolideret sig som et af kunsthåndværkets iøjnefaldende kendetegn. Det hænger gerne sammen med nye konceptuelle, tankeprovokerende og fortællende positioner. Som feltet opviser det, avler kunsthåndværkernes engagement i nutiden pågående ekspressive former, dekorationer og mønstre og bevidstgørende udfordringer både i keramikken, glasset, smykkerne og tekstilerne. Eksperimenterne pågår, og humoren optræder som en drivkraft i de fortællende anslag.

 

Med den innovation, hybridkarakter og eftergivenhed i materien, der har udmærket materialefeltets fabelagtige ekspansion det sidste par årtier, står kunsthåndværkernes engagement i materialerne og det stoflige i dag helt usvækket - i realiteten styrket. Men frem for tidligere tolkninger og eksponeringer af ”de gamle” materialers ”evige”, egenartede natur er kunsthåndværkernes og designernes stærke fascination i dag nok mere forbundet med netop det fravær af ’dyb’ essens og faste identiteter, som har tegner sig i lyset af de teknologiske udviklingsprocesser og deres smarte, intelligente og muterende materialedesign. 

 

Nutidens kunsthåndværkere udfolder sig i et felt med flere hovedpositioner, men inden for alle positioner, der også inkluderer den nye ’design art / art design’, spiller det spørgende statement en anfægtende rolle – metasmykker med tankevækkende udsagn tager form, hos Kim Buck parres pistolen og korset. Kunsthåndværket på det høje niveau er innovative processer, der forbinder emotionelle, intelligente og sanselige kvaliteter.

 

”The Material Turn”

Siden årtusindskiftet har flere ”turns” været på dagsordenen inden for kunst-, kultur- og designfeltet. Da vi på Københavns Universitet i 2001-02 etablerede kandidatuddannelsen i Visuel Kultur stod ”The pictorial turn”, efterkrigstidens mangeartede visuelle boom, som et af omdrejningspunkterne i argumentationen. Med lad os her fokusere på det, der inden for en række fag som antropologi, sociologi og kulturstudier er blevet benævnt ”the material turn”, den stærkt voksende interesse i disse fag for objekt-fokuserede metodologiske tilgange. Tilgangsvinklen kan ses som en reaktion mod den tidligere ”cultural turn” inden for human- og socialvidenskaberne. Det er tydeligt, at pendulet i ”the material turn” svinger fra en fiksering på kulturteori over mod det objekt, der nu erkendes at have ”agency”. At have en stærk påvirkningskraft, en regulerende indvirkning, der giver det en form for aktørstatus, sådan som det teoretisk er reflekteret i aktør-netværksteorien hos Bruno Latour og andre. Også Daniel Miller har i høj grad været opmærksom på de symbiotiske muligheder, som nye former for materielle kulturstudier rummer gennem deres mulige ophævelse af modsætningen mellem teori og objekt.

 

I denne ”material turn” åbner der sig vigtige perspektivrige muligheder for samarbejde mellem den teoretisk-universitære designforskning og kurateringen på designmuseerne. Alt handler om at forene nytænkende connoisseurship med kulturteori gennem den kuratoriske handling. Som det allerede også er i udvikling hos jer i jeres samarbejde med både Trapholt og os på Designmuseum Danmark. Og denne ”material turn” på det akademisk-universitære og museale niveau har den ikke en vis parallelitet til den analoge trend, vi samtidig er vidne til inden for forbrug og livsstil? Og som må give stof til eftertanke på designmuseerne, da den jo også florerer blandt museumsgæsterne. Trenden har længe været undervejs, og er nu trådt definitivt frem som en modreaktion på den allestedsnærværende digitalisering, immaterialitet og kompleksitet. Som i fænomenet ”slow furniture”: Siden 2014 er tendensen i Danmark trådt så stærkt i karakter, at ”det håndlavede hjem” fremstår som den nyeste, mest hotte boligtrend. Samtidig ruller snedkerbølgen: på de 9 danske skoler med møbelsnedkeruddannelser er antallet af studerende tredoblet på kun 4 år, fra 90 i 2012 til 275 i 2016. Møbelhåndværket hitter, det har fået højere status, er hipt også hos akademiske unge, fordi det rummer både kreativitet og design.

 

Designeren - Designforskeren

Både designeren og designforskeren bør i fulde drag nyde alle smutvejene i byens offentlige rum, ikke mindst de nyanlagte som f.eks. Cykelslangen i første sals højde i København - for i deres professionelle aktiviteter er der kun få smutveje og ingen lette løsninger for hverken designeren eller designforskeren.

 

Æstetik og form bør stadig være en ufravigelig kernekompetence, men er alligevel langt fra nok for den fagprofessionelle designer. Med et vidt spektrum af viden og kunnen skal hun og han i dag agere i komplekse faglige miljøer og sociale forløb med mangeartede brugere og udfordringer, heriblandt de spørgsmål, som det digitale felt rejser i forhold til Big Data, virtual Reality og robotteknologi. Et designfelt i stadig ekspansion fordrer dermed en vedvarende debat om designerens kompetencer, og designskolerne arbejder grænsebevidste og aktive i udviklingen af samskabende og nytænkende miljøer i et fælles felt med designerhvervet og andre uddannelser.

 

Også de humanistiske designforskere er aktører, og selv om designkulturel forskning kræver fordybelse må vi være synlige, og når vi forsker i det historiske felt må vores forskningsspørgsmål bidrage til aktualiseringen af det historiske. I den forstand, at forskningen lægger op til refleksioner over nutidig hverdagskultur og dermed også tydeliggør historisk dynamik og muligheden af strukturforandringer, anderledes værdisæt og nye bæredygtige måder at konsumere og producere på. Vi bør også deltage i offentlig meningsdannelse omkring designspørgsmål, fremme den pædagogiske brug af design i undervisningen for børn og unge,  vores udstillingsaktiviteter bør være oplysende og debatskabende, ligesom den inspirerende dialog med designerne og kunsthåndværkerne bør være en del af den humanistiske designforskers identitet og aktivitetsradius.

 

Stort tillykke med jubilæet!

 

Kilder: Artiklerne i Lars Dybdahl (red.) (2016): Dansk design nu. København: Strandberg Publishing

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies