Skip to main content

Kunsten på Nyt SDU Esbjerg

Jeg arbejder i min praksis med natur og jord fra mange vinkler: fysisk, sanseligt, mytisk, videnskabeligt, bæredygtigt. Hvad betyder det grønne og den grønne farve for os, hvad gør naturen ved os, hvor er naturen på vej hen, og hvad er menneskets relation til naturen? Fysisk, mentalt, ideologisk, historisk, arkitektonisk og mytologisk, alt efter om man bor i byen eller på landet.

Den lukkede grønne lysgård: Inside-Outside (It’s About Time)

Inside-Outside er en monumental og sanselig kunstigt anlagt ”skov” eller biotop. Biotopen må ikke betrædes før om 10-20 år, men kun iagttages udefra og ovenfra. Her vil man kunne følge udviklingen af et område som i stilhed og i sin egen orden forandrer sig over tid. Projektet er et habitat for mos-arter, en biotop uden adgang for mennesker. Med titlen Inside-Outside vil jeg på den ene side pege på skoven/biotopen som en poetisk anden virkelighed, man kan svømme væk i – et mentalt indre åndehul. På den anden side vil jeg gerne pege på, hvordan vi som mennesker er medvirkende til naturens forandringer, til dens tilbagegang. Samlet set er Inside-Outside et stykke natur, der får lov at stå uberørt, så vi med egne øjne kan se, hvad der sker, og hvad det betyder, når naturen får lov at udvikle sig uden indgriben.

Mosværket skal stå uberørt hen i mange år, som et slags manifest eller mindesmærke over tiden og en hyldest til den langstrakte tid og tankerum, som ikke bliver prioriteret særlig højt i vore dages byudvikling og arkitekturpolitik. Jeg vil gerne skabe et landskab, der forbinder os med den verden af biologiske processer, som vi befinder os i som menneske og som samfund. 

Skoven består af en række tubeformede vertikale og horisontale vækster – hvor den højeste er 7 meter høj – som danner et område, som mimer en tæt høj skov eller et kuperet uberørt landskab. Værket fremstår forskelligt, alt efter hvor man befinder sig på de to etager. Skoven kan således ses ovenfra og fra siden og mens man går rundt om den. Rummet bygges i bunden op af klyner og mos dyrket på tykt filt. Klynerne er pga. deres udskæring perfekte som byggeklodser til bundkonstruktionen af et univers i montren. Klynerne vil over tid omdefineres og gå i samarbejde med mosset. Mos er noget af det eneste der kan gro på klyner. Klyner har som mosset en høj levetid og er ikke modtagelige for mug. Skovens tubeformer og bund er dækket af en lang række mosser fra forskellige lande og egne og som dyrkes forskelligt, fx på tørv, på klyner, i moser m.v. Et eksempel er tørvemosen, som er ved at forsvinde i Danmark, fordi moser og våde områder er i tilbagegang i naturen. Tørvemosen bruges samtidig til at bekæmpe vandproblemer og oversvømmelser af lavereliggende egne med, da den kan holde vand op til 20 gange sin egen tørvægt. Mosserne har stor betydning for økologien. Specielt i vore nordiske broderlande, hvor de er vigtige pionerplanter på sten samt i nåleskove. I Danmark har mosserne ligeledes stor betydning for mikroklimaet og en lang række insekter samt dyreliv. En skov med meget mos er ofte langt mere artsrig end en skov, hvor mosserne ikke trives.

Den åbne røde lysgård: Cirkel – Brudflader

Den vestlige lysgård er en rød teglhave. Murstenene i gården bliver i en blanding af færdigproducerede og håndlavede sten. Rummet tænkes som et rum, man kan gå igennem for at komme hurtigt til den anden længe og samtidigt få lidt frisk luft. Udeummet tænkes som et naturligt mødested i pauserne eller i fritimerne. Der vil være to cirkler i gården, hvoraf den ene kan benyttes som siddeareal, og den anden vil være udgangspunt for en skulptur som bryder gennem overfladen. Skulpturen vil have flere flader som er siddevenlige. Et træ er intænkt i gården – træet vil stå i en slags skorsten som hæver sig op så træet bliver synligt på andet niveau.

Cirklen er et af de ældste og vigtigste symboler og er blevet brugt op gennem kunsthistorien, filosofien, kirkehistorien og matematikken, bl.a. som symbol på det absolutte, det evige og det uendelige – det, der hverken kan defineres, beskrives eller fattes. Cirklen er i virkeligheden grænseløs, for dens omkreds repræsenterer kun grænserne for menneskets opfattelse af både det fysiske og det indre rum. Mit arbejde med cirklen har udgangspunkt i dette, men også kombineret med mit mangeårige arbejde med og fascination af mossets cellestrukturer og celledelinger. Cirklen som et fuldkommenhedssymbol brydes, når man betragter den som en sådan celle, der ved celledelinger aldrig opnår den cirkulære form, men vil bestå af delinger som kan antage former med fire, fem eller seks kanter. Mit arbejde med cirklen er således funderet i kombinationen af de en slags uorden i det perfekte.

Læs mere om Marianne Jørgensen

Marianne Jørgensen