Skip to main content
DA / EN

Ny specialaftale for alumner: Nye spændende og faglige kurser på Folkeuniversitetet til halv pris

SDU Alumnet lancerer nu en ny specialaftale for medlemmer af SDU's officielle netværk for alumner, Alumnet, som giver mulighed for kompetenceudvikling, inspiration og refleksion til halv pris, og så er aftalen blevet udvidet, så der nu også er kurser i Esbjerg.

Så har du igen mulighed for at styrke dine kompetencer med nyt fagligt brændstof til hjernen, og du kan som altid også vælge kurser, der giver dig mulighed for fordybelse og refleksion. Og som noget nyt har SDU Alumni udvidet aftalen med Folkeuniversitetet, så du nu også kan tage kurser i Esbjerg. Du kan naturligvis fortsat blive klogere og inspireret i Odense og Kolding.

Aftalen betyder ligesom i efteråret, at du som medlem af Alumnet får 50% rabat på kurserne. Enkelte af kurserne er gratis, men det er først-til-mølle-princippet, der gælder, så du skal være hurtig.

På forårets kurser kan du f.eks. lære at blive en bedre taler, blive klogere på ledelse, om mindfulness, kommunikation og meget mere! Find dit her i kursusoversigten. Nogle af kurserne begynder snart, så tilmeld dig allerede i dag.

Redaktionen afsluttet: 01.01.2017