Menu

Innovationsprisen

Med alderen eller som følge af diabetes kan der opstå ændringer og karvækst i øjets nethinde. Disse ændringer kan medføre invaliderende synstab og blindhed.

Omkring 30.00 danskere lider af såkaldt aldersrelateret øjenforkalkning. Derudover bliver omkring 500 diabetikere hvert år ramt.

Professor Grith Lykke Sørensen fra Institut for Molekylær Medicin står sammen med sit forskerhold bag et nyt lægemiddel mod lidelsen. Det bliver i øjeblikket testet og forventes at være mere effektivt og kunne hjælpe dem, som i dag ikke oplever nogen effekt fra eksisterende lægemidler.

Grith Lykke Sørensen blev ph.d. ved SDU i 2003 og forsvarede sidste år sin doktorafhandling samme sted. Hun er medopfinder af fire patenter. 

Grith Lykke Sørensen er dette års modtager af Innovationsprisen.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies