Toksikologiske analyser

Analyse for lægemidler og misbrugsstoffer foretages ved, at stofferne oprenses fra fortrinsvist blod, lever, urin eller muskel ved en ekstraktionsproces, hvorefter der screenes og stoffer identificeres. Ved ekstraktionsprocessen fjernes biologisk materiale som proteiner og fedtstoffer m.m.

Fra fortrinsvist leverblod og urin vha. GC-MS foretages en screening, som er en sammenkobling af to teknikker. I gaskromatografen adskilles indholdsstofferne, som herefter fortsætter videre til massespektrometret i en rækkefølge, der bl.a. afhænger af stoffernes kogepunkt. I massespektrometret optages kontinuert massespektre af stofferne. Massespektret er et kemisk aftryk af stoffet og er derfor velegnet til specifik identifikation af både kendte og til en vis grad ukendte stoffer.

Såfremt der under screeningen påvises stoffer af interesse for sagen, foretages derefter bekræftende og kvantitativ analyse. De oprensede lægemidler og misbrugsstoffer separeres herefter fra hinanden ved passage gennem en HPLC-analysekolonne, hvorefter de påvises i et detektorsystem (Diode Array Detector). Prøverne analyseres i hold sammen med referencestoffer i kendt koncentration, således at mængden (koncentrationen) af lægemiddel eller misbrugsstof kan positivt identificeres og stofmængde bestemmes.

 

Retskemiske laboratorier adskiller sig fra øvrige laboratorier ved et krav om meget høj sikkerhed og et behov for at ”søge efter det ukendte”. Dette giver sig udslag i at stofidentifikationen udgår fra to uafhængige undersøgelser, hvor man i samme sag anvender forskelligt biologisk materiale (blod, lever, muskel etc.) og forskellige teknikker (GC-MS og HPLC). Grundet det tidskrævende laboratoriearbejde, omstændelige verifikationsprocesser og en krævende sagsbehandling, er sagstiden for retskemiske ydelser forholdsvis lang.

Toksikologiske vurderinger

Resultatet af den retskemiske undersøgelse rapporteres i en såkaldt retskemisk erklæring. Denne indeholder i hovedtræk en kort omtale af, hvilke stofgrupper der er undersøgt for, dernæst hvilke stoffer der er påvist, samt koncentrationen af de påviste stoffer. Retskemisk afdeling udfærdiger en toksikologisk vurdering. I den toksikologiske vurdering beskrives, i forhold til den aktuelle sag for hvert stof, om den påviste koncentration er i behandlingsmæssigt, forgiftningsmæssigt eller dødeligt område, og ofte indsnævres denne ”graduering” yderligere. I tilfælde med mange stoffer, hvor der er mulighed for indbyrdes forstærkende virkninger, anføres også en samlet vurdering. Endelig gives en kort karakteristik af hvert stof, for eksempel om det er et lægemiddel, og hvad virkningen forventes at have i forbindelse med den enkelte sag.

Den toksikologiske vurdering er en hjælp til dem, der skal bruge den retskemiske erklæring. Vurderingen er baseret dels på Retskemisk Afdelings løbende indsamling af erfaringer, dels på internationale referencesamlinger. Endelig kræver vurderingen kendskab til de enkelte analysemetoders ydeevne. Disse vurderinger er ofte af afgørende betydning for opklaring af den egentlige dødsårsag. Den samlede vurdering foretages af retspatologen, der beskriver fund og foretager den endelige vurdering af sagen, og samler alle sagens akter, herunder den toksikologiske vurdering, til en samlet konklusion.